Dato: Maj 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Charles Dickens
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn Mai 1851.

Min kjære, højtbeundrede Dickens!

Een af mine Venner, Professor i Chemien Scharling, Svigersøn til den nylig afdøde, berømte H. C. Ørsted, er Overbringeren. I hans Hjem, i hele Ørsteds Familie, ja egenlig hos alle Danske er De en saa elsket og kjendt Forfatter, at det vil høre til et Lyspunkt paa Reisen at mødes med Dem. - David Copperfield er i Danmark en Yndlings Bog, den er ogsaa saa sund, saa sand, saa digterisk. Professor Scharling / bringer Dem min hjerteligste Hilsen, jeg vil af ham høre at De har modtaget mine Billeder fra Sverrig og læst dem. Dog endnu lykkeligere blev jeg ved at faae et lille Brev fra Dem, det er saalænge siden jeg saa med Sort paa Hvidt at Ch. Dickens og hans Hustrue ikke har glemt mig. - Kom dog engang til Danmark, til Sverrig, De har uendelig mange Venner her, men ingen hjerteligere end Deres tro hengivne Beundrer

H. C. A.

Tekst fra: Solveig Brunholm