Dato: 6. maj 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 230. Fra Henriette Wulff .

Bass End.2385 St Croix d. 6 Maj 1851.

Min kjære kjære Andersen! Jeg modtog nu denne Morgenstund Deres Brev af 2den April! Gud velsigne Dem derfor, som for hvær venlig trofast Tanke De sender mig! Kunde De see mig, vilde De ikke have andet end Glæde af mig, thi jeg troer aldrig at have følt mig saa sund paa Sjæl og Legeme som nu!

Deres velsignede Brev aander dyb Vemod, der ret rører mig, De har mistet to kjære dyrebare Venner! Men føler De ikke ret levende selv Sandheden af de Ord, De skrev mig til, da jeg havde mistet min elskede Moder: »For hvær kjær Sjæl der forlader os, har vi en Vished meer, om Udødeligheden! «2386 Men Savnet her, ja det er ofte ofte ret tungt at bære, dog min Ven, hvor ofte skilles vi ad fra de Elskede her paa Jorden, som nu jeg i dette Øjeblik, der staaer paa Nippet til at lade min Chr: rejse2387 og blive allene her ude i den nye Verden! Gud veed naar jeg saa kommer hjem! Og om

jeg kommer! Dog er jeg ved godt Mod, min Tanke voxer, og med den mine Vinger! Bliver jeg, er det for at gaae til Nord­amerika, see Niagara og gaae langs Missisippi ned til Ny Orleans, samt berejse de store Antiller - og det gandske Allene!

Jeg føler mig aldeles tryg ved den Tanke, og Intet holdt mig fra at udføre den Plan - kun, jeg vil tilstaae Dem det, min Længsel efter Henny! At see ham endnu engang før han bliver rigtig stor, ak - Barn er han jo ikke meer! Naar jeg tænker mig at sidde og see paa ham, høre hans Stemme, saa Andersen, ja saa smelter jeg, og synes Intet paa Jorden kan sammenlignes med den Glæde! Saa synes mig jeg maatte kunde flyve, for jo før jo heller at være hvor han er; nu just i Dag ved at faae Brev hjemme fra, høre om ham, bliver Længslen stor; træder Tanken om ham, lidt i Baggrunden, har jeg atter Mod til Alt! - Det interessere mig meget hvad De siger om Feddersen, at De kjender ham, at det er ham jeg har seet i Neapel,2388 beed ham komme jo før jo heller, her trænges svært til ham, men en vanskelig Opgave er det at styre disse Colonier i denne Overgangs-Periode,2389 hvor Parthier staae saa skarpt mod hinanden, men naar jeg tænker mig hans herlige kloge retskafne Phisionomie, spaaer det jo lutter Godt. Er han endnu hjemme, naar dette naaer Dem, da gjør mig den Tjæneste at hilse ham fra mig, det glæder mig han errindrer mig; jeg saae ham kun lidt i Neapel, men han staaer dog saa smukt, friskt og ungdom­meligt for mig - dog meget Vand er løbet til Stranden siden den Tid, og hans sorte Haar er maaske graanet, men han maaske endnu elskværdigere, om muligt!

Carlton Garden2390 d. 15 Maj. St. Croix.

Destoværre har jeg maattet lade Paketten gaae til Europa denne Gang, uden at faae dette med til Dem, kjæreste Andersen! Jeg veed ikke hvor­ledes det er, men Tiden iler til den Grad, at jeg aldrig er til Dato med min Post, naar Timen slaaer, skjøndt Ingen kan tænke mere og kjærligere paa sine Venner end jeg gjør, thi ved Alt Skjøndt ønsker jeg dem Alle hos mig, at nyde det med dem. Jeg lever her i Vestindien saa aldeles for Naturen og er lykkelig ved den! Skjøndt jeg ingen Steder har taget saa megen Deel i Selskabelighed som naar jeg er paa St. Croix eller St. Thomas og morer mig derved formedelst Nyheden, vender jeg dog altid med Glæde tilbage til mit yndige eensomme St. Johns, med sine stejle Bjergstier og eviggrønne Urskove, hvor jeg elsker at vandre allene, det vil sige til Hest med en lille Negerdreng bag efter; jeg føler mig da saa stille lykkelig og rolig, som jeg aldrig troede man kunde paa denne Jord. I den mageløs dejlige Eensomhed føler jeg Gud er mig saa nær, og har intet Sted paa Jorden saaledes kundet tale med ham. Hvor er han god, god som kun Gud kan være, mod mig, at lade mig see og føle hans Skabelses Herligheder i saa rigt et Maal. - Dem der ikke kjende de tropiske Lande sige her ingen Afvexling er - fordi her ikke er Mørke og Kulde, jo Afvexling i højeste Grad, men kun i Skjønheder, og jeg er af dem der ikke behøver Mørke, Kulde klam Taage, skarp Vind for at skjønne paa Alt det Modsatte, hvær Tanke hos mig dagligen er en Lovsang for Gud til det Skabtes Priis, jeg udraaber dagligen med David: »Min Sjæl lov Herren!«2391 Nu i denne Periode blomstrer MangoTræet, idet det bærer en saadan Masse af Frugt, der hængende i de lange Stilke, og da Frugten har alle mulige forskjellige Farver see ud i Soelskinnet som straalende Juletræer, har de Blomster da dufte de med den yndigste Lugt, og Bladene har ogsaa for­skjellige Farver, endogsaa Purpurrøde, har De læst Sacontala?2392 Jeg ikke, men deri skal Mango-Træets Herlighed godt være beskrevet; bliver jeg her ude da vil jeg have den her ud, sarnt mange andre Bøger. Et Sted her paa denne Ø der især interesserer mig er long point, en lang Pynt paa Sydsiden der er hvad vi vilde kalde Hedeland, men istædet for vores Hede­blomst hjemme, er denne Strækning bedækket med prickle peers,2393 det er en stor Cactus med røde Frugter som Pærer, Negrene spise dem, untagen Kjernehuset der er giftigt. Naar man saa kjører længer ud paa Pynten mellem disse store Cactus med den ildrøde Frugt kommer man til en Mangenil2394 Skov, man siger at Mangenil Træet er saa giftigt at naar det regner og en Draabe falder fra Bladene er det skadeligt; jeg var der just en byget Dag, og bag Kudsken kjøre ind under de vaade Træer og lod Draaber falde paa min udstrakte Haand, det gjorde Intet, saa det er atter en Overdrivelse af det Onde, man finder Overalt. Træet selv er yndig fiinbladet og lysegrønt. I det hele er Løvtræernes Mangfoldighed og Skjøn­hed her i de tropiske Egne saa langt over Europas i alle

Henseender som Varmen er stærkere her end ved Nordkap! Men lad mig nu vende mig fra min

Ven Naturen, til Een

af Deres herude, der har givet mig en mængde Hilsner til Dem, en Englænder ved Navn Bushby,2395 De har været addres­seret til hans Fader i London, og den hele Familie er Deres hjertelige Til­bedere. Denne Søn er gift, og kommen herud for sin Helbred, gandske ung, men temmelig flau, dog havde han jo to smukke Egenskaber, at sværme for Dem

og Thorvaldsen. Ved en dinee havde jeg ham til Bords, og vores uafbrudte conversation var - Andersen! Jeg gjorde jo megen Lykke hos ham, for Deres Skyld! Han bad mig først bringe many compli­ments, saa at bede Dem hudske, hvad De havde lovet hans Søster i Lon­don - nogle Vers, troer jeg. En Dame her, der har været i Bushby's Huus i London siger mig, at i alle Værelser hænger Deres portrait, og paa alle

Borde ligge Deres Værker! Om et Par Maaneder tager denne unge Bushby og Kone tilbage til London. Tager De ikke til London til Exhibition?2396 Det gjør De vel, min Ven, det maae jo være interessant for Dem i mange Henseender! - Læse gjør jeg ikke meget herude, det er som den dejlige Himmel erstattede mig al anden Nydelse, endnu savner jeg ingen Kunst i nogen Retning, ikke engang Musik, og forestiller jeg mig den dejligste Beethovenske symphonie etc: etc: saa synes mig den er ikke til at sam­menligne med den jeg har paa min lille Ø, naar jeg holder stille paa min Hest nede ved en Bugt hvor Havet skyller op i aldrig standsede Bræn­dinger, medens Vinden sagte suser i Palmetræerne og Sukkerrørene, og Skovduerne kurre længere inde i Skovene, det er saa henrivende dejligt - at - ja ikke engang De kan give det Ord! Dette vil nu De min Ven, og Alle der hjemme i det gamle skimlede Europa kalde, at jeg er »sværme­risk«, ikke sandt? Men kald De det hvad De vil - jeg føler mig, sund glad og taknemlig! Og naar jeg tænker mig dem Alle nu derhjemme gaa­ende paa Udstillinger, den Eene tør ikke see paa Sonnes Billede, den Anden ikke paa Simonsens, rivende ned paa hvad der ikke høre til deres Parthei,2397 Herre Gud, hvor det forekommer mig pauvert og deres Menin­ger og Domme liig tørre indskrumpne Sild- og naar jeg saa tænker paa hvor fugtigt og koldt det er udenfor - - nej jeg kommer aldrig meer der!!

De beder mig, sige Dem Frederike Bremers Opholdsted, det er jeg for Øjeblikket aldeles uvidende om, jeg troer, men det er kun en Slutning efter Bladenes og Andres Beretning at hun er for Øjeblikket i Ny Orleans tillige med Jenny Lind, dog er de maaske alt derfra igjen, og paa Vejen hjem til Norden; paa St. Thomas har man i lang Tid været paa Udkik efter dem, for hver steamer der kommer. - Lad mig dog see kjære Andersen at De kommer herover, der er

jo rigtignok meget Vand, som De sagde, men det flyver man hurtig over, og disse Egne af Jorden ere saa dejlige, at De

maae see dem og besynge dem! De har slet ikke svaret mig paa min tidli­gere Plan for Dem, De sidder for fast i den Kjøbenhavnske Taage! Jeg vil slet ikke tale om min Sorg naar jeg tænker paa hvorledes de har vrøvlet der hjemme efter Krigen, den Heelstat

med det kunstige Maskinerie for at holde det sammen vil volde Danmarks Undergang!!2398 - Som Gud vil! Om jeg tager hjem med Chr, kan jeg endnu ikke bestemme, dog troer jeg det ikke, Vægtskaalen hænger meer til at blive herude! Vil De hilse Worsaae, og sige ham, at dersom jeg bliver herude, skriver jeg ham til, kommer jeg hjem er det jo snart, at jeg ligesaa vel kan tale med ham. Hils ogsaa Grimur P: i Dag er det hans Fødselsdag! - I dette Øjeblik modtog jeg nogle gamle Breve ved Lejlighed, deri var Deres fædrelandske Sange2399 og Soldatens Hjemkomst,2400 tak tak for Alt! Dette skal afsted i dette Øjeblik med Paketten til England derfor Farvel min kjære gode Ven! Gud velsigne og glæde Dem! Skriv mig snart til.

Fjern som nær Deres uforandrede Søster Jette.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost