H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 15. maj 1851

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 15. maj 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15 Mai 1851

Kjære Ven!

her sender jeg Dem de sidste Ark af den ny Bog, den vil først her blive anmældt til Salg, førstkommende Mandag. - Tør jeg bede Dem om De vil lade besørge et Exemplar til Hans Majestæt Kongen af Sachsen, naar De er saa god at sende det til Baronesse Decken, med et Par Ord at hun vil aflevere det, da kommer det sikkert til ham. Vær saa elskværdig at have til mig de Kritikker over Bogen, De kan faae fat paa. Jeg længes nu efter at see et tydsk Exemplar; De skal imidlertid ikke sende mig flere end tre, kan der endnu tilfalde mig eet eller to, foruden de opgivne, da vil jeg heller have dem naar jeg selvom en 6 Uger kommer til Leipzig. Hils Deres kjære Frue og Svigerfader, jeg søger strax til ham naar jeg kommer, og haaber der at finde Plads. "Lille Viggo", det vil sige nu en stor Student, Drevsen fører jeg med, han skal første Gang ud at see Verden og fornemlig Galleriet i Dresden. hjerteligt lev vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

E.S.

Det lille Stykke "Billeder i det Uendelige" har De ikke faaet i Manuskript, (det saavelsom: "Ved Siljan Søen", findes ikke i den engelske Udgave), (det sidstnævnte fik De) vil De, om mueligt, give: "Billeder i det Uendelige", samme Plads i Bogen, som det har her i Originalen, men er De alt i Trykningen færdig, da lad dette Stykke slutte Bogen, dog ellers ikke.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus