Dato: 23. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Lausanne den 23 August 1833.

Den 16de forlod jeg med tungt Hjerte Paris; Heine tog en meget venlig Afsked med mig; men endnu den sidste Dag havde jeg ikke seet Victor Hugo, jeg besluttede derfor at gaae til ham uden at være anbefalet, man nægtede ham hjemme; men jeg sagde: »jeg skal reise imorgen!«, og saa blev jeg modtaget. Han ligner det Portræt De har, kun er han mere mager og synes yngere. I Forværelset hang Notre Dame363 og paa Gulvet løb en lille Zigeuner-Unge,364 rimeligviis den gode Victors. Vi sad sammen, talede om dansk Litteratur, men ikke engang Øehlenschlæger kjendte han. - Jeg troer jeg kunde komme til at holde af hans Personlighed, han havde Noget, der ret behagede mig! under Samtalen tænkte jeg virkeligt tidt paa Dem og ønskede at De havde siddet her hos Deres Yndling, De maatte da gjerne reent have glemt mig, og det var jo ogsaa naturligt. Victor var i Schlafroch og Tøfler, gjerne vilde jeg have bedet ham skrive mig et Vers i mit Album, men jeg var ham jo ganske fremmed, beskedent bad jeg ham derfor kun om hans Navn, (bare for at De kunde see det) og han har da kradset det ned mellem de andre Laurbærblade. - Han sagde, at han godt forstod mig; men han er vist ogsaa et ret snildt Hoved. - Paa Jurabjergene sang jeg »Kong Christian«; i det samme kom Deligencen fra Geneve og en Mand tiltalte mig paa daarligt Dansk, det var en Altonaer der kjendte Melodien og derfor hilsede mig som Landsmand. Jeg var ene i Vognen, der kom to Sweitserpiger365 ind til mig om Natten og vare ret nysgjærrige efter at vide, hvorfra jeg var. Jeg sagde »Copenhague« og de gjentoge bestandigt: »Corporal«. - Om Morgenen kjørte jeg over to Miil langs den svimmelhøie Afgrund hvor der intet Rækværk var; med eet aabnede sig et Pas og jeg saae ind i Schweits. O Gud hvilken Herlighed Bjergene saae ud som vare de lilla Skyer med Snee og Skum, de seilede alle høit i Luften paa en klar Taage; nedenfor laae Genfersøen midt i en frodig Natur. Viin og Mais. Landeveien hvor vi kjørte snoede sig høit over Skyerne, der laae som Kuldamp under os. - I Geneve fik jeg den hjerteligste Modtagelse af Professor Puerari366 og de tilsidst formeligt sværmede for mine Digte, som jeg overlod dem.367 - Rhonefloden er saa blaae, som Vandet var farvet, og dog saa klar som vor Vinter Himmel. Igaar seilede jeg med Dampskibet her til Lausanne, Montblanc hilsede mig paa Søen, men svøbte sig derpaa strax ind i Skyer. Genfersøen seer ud som Indigo? ingen Maler tør male den saaledes. - Imorges Klokken fire kjørte jeg 5 Lieu herfra368 og spadserede een, har siden lagt samme Vei tilbage og sidder nu ved mit Theebord. Hvad har jeg ikke seet i Dag. Jeg har været paa Slottet Chillon, (6 Lieu herfra) De kjender det fra Byron.369 - Veien gik langs den speilklare Søe, mellem Marker med Mais og Ranker. Gamle Kastanietræer skyggede og Bøndernes Tage vare som overgroede med Meloner. - Slottet ligger paa en Klippe. Vandet slaaer mod Muren. En gammel Soldat førte mig over Vindelbroen, og en ældre Jomfrue ned i Fængselet, hvor jeg holdt i Jernringene i Pillerne. Den Gamle viiste mig nu i Stenen, Navnet Byron , som han selv 1826370 her har gravet ud. I Gaarden digtede jeg og opskrev Følgende:371

(Den 23 August 1833)

Vilde Fjelde, speilklar Søe,
Skumle Slot paa Klippe-Ø,
Jeg hos Eder troer paa Trende:
Frihed, Byron og paa hende !
Nu kun Aand til Adel hæver,
Blodet til slig Kraft ei veed;
Konger døe, men Frihed lever,
Frihed, Kunst og Kjærlighed!

NB, Det grønne Blad her følger med er plukket inde i Slotsgaarden i Chillon.

Locle paa Jurabjergene den 26 August 33.

Her er jeg da nu,372 midt imellem Bjergene og meget nær Skyerne; de laae imorges ved mit Vindue og bragte mig vist en Hilsen fra Norden, thi det var som Iis. Udenfor gaae Køerne og bruge Grøncuur, Klokken om Halsen ringer altid til Middag. Her er ellers saa eensomt, saa dødsstille; mørke Granskove og koldt som hjemme, men deilig frisk Luft og en mørkeblaae Himmel, Naturen vil her vist virke noget ind paa min Agnete, som De vel nu har læst. Skriv mig nu et langt, ret langt Brev til, hvilket jeg kan faae i Rom , jeg venter det sikkert. Lad Fru Lessøe læse dette , jeg veed det vil glæde hende, hun har ei hørt fra mig siden i Paris. Deres Fødselsdag373 tænker jeg at bestige Simplon og skal da der drikke Deres Skaal, mellem Munkene i Klostret deroppe. Hils dem nu Alle hjemme og vær mig en trofast Søster, som jeg ganske er Deres Broder. Lev vel! Andersen.

[Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff.

afleveres hos Hr: Commandeur Wulff.

Søcadet-Academiet i Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus