H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay Juni 1851

Hop forbi menu og nyheder

Dato: Juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay
Sprog: dansk, tysk.

[skråt øverst til venstre:] Kammerherre Beaulieu!]

Juni 1851.

Kjære Ven

Jeg blev hjertensglad ved at modtage Brev fra Dem; thi jeg har Dem saa kjær, min Følelse er i alle Aar blevet den samme. - Jeg har endnu uforandret den inderligste Tillid til Dem, og derfor tilstaaer jeg Dem aabent, at der var noget i Deres Brev, som [overstr: dybt ærgr] overraskede og bedrøvede mig; der var Ord, som jeg troede, De ikke kunde have skrevet til mig. Jeg eier imidlertid en saadan Sum af kjærlige, skjønne Erindringer om Deres Sindelag for mig, Deres egen, herlige, hjertensgode Personlighed, at jeg snart indsaae, at De havde skrevet i en Stemning der kastede denne Skygge. - Jeg følte Længsel efter Weimar som den Stad hvor jeg har nydt saa uendeligt meget godt og hvor der lever flere jeg holder af, men da jeg ikke vidste hvorledes den ringere Classe, i en By som Weimar, viiste deres Sympathier for de sidste Bevægelser, og jeg da som Dansk vilde føle mig uhyggelig, spurgte jeg Dem i Fortrolighed derom; thi jeg vilde gjerne som før føle mig hjemme i Weimar; hvad de dannede Folk angaaer, da havde jeg ingen Frygt eller Tanke om at komme i nogen Slags Collision; vi have jo saa mange andre kjære Berøringspunkter, saa meget Godt og Skjønt til Samtale og til gjensidig at glæde os over, at jeg ganske tryg fløi til mine gamle Venner. - / Tiden vil klare Meget, og jeg veed at Tydsk og Dansk blive de bedste Venner; de ædleste række hinanden Hænderne først! Det Sande og det Skjønne slaae Bro mellem os! -

Gid de bløde Harmonier der er i mit Hjerte, maae være lagt under hvert Ord i dette Brev, og De vil forstaae at hvor jeg som ægte Dansk - thi det er jeg, føler mig skarpt berørt, er det Vennen som lider, derfor aldrig mer om Politik, kun om Hjertets og Aandens Verden! Og har min nye Bog for Dem en god Plads i disse, saa skriv mig snart et Par Ord derom. Bliv mig trofast og god! Vi leve Alle saa kort sammen i denne Verden, og de, som der faae hinanden kjær, maa holde fast, hvorledes endogsaa Bølgerne gaae! Hils Deres fortræffelige Kone og lad mig snart høre fra Vennen, som jeg saa gjerne mødte!

Deres uforandrede

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 89-90)

Kopenhagen im Juni 1851

Lieber Freund!

Ich wurde herzlich erfreut, einen Brief von Ihnen zu erhalten, denn ich habe Sie so lieb; meine Gefühle sind während all der Jahre dieselben geblieben, ich habe noch unverändert das innigste Vertrauen zu Ihnen und deshalb gestehe ich Ihnen offen, daß etwas in Ihrem Breife war, das mich überrascht und betrübt hat; es waren Worte, die, wie ich lgaubte, Sie nicht an mich schreiben durften.

Ich besitze indeß eine solche Summe von liebevollen und schönen Erinnerungen an Ihre Gesinnung für mich, an Ihre eigen, herrliche, herzensgute Persönlichkeit, daß ich bald einsah, sie seien in einer Stimmung geschrieben, die diesen Schatten warf. Ich fühlte Sehnsucht nach Weimar als der Stadt, wo ich so unendlich viel Gutes genossen und wo Viele leben, die ich liebe; aber da ich nicht wußte, wie die geringere Klasse in einer Stadt wie Weimar ihre Sympathien für die letzte Bewegung zeigt, und ich als Däne mich unheimlich zu Muthe fühlen würde, befrage ich Sie im Vertrauen darüber, denn ich wollte gern wie früher mich heimisch in Weimar fühlen. Was die gebildeten Leute betrifft, so nährte ich keine Furcht oder den Gedanken mit irgend jemand in Collision zu gerathen; wir haben so viele andere liebe Berührungspunkte, so viel Gutes und Schönes als Stoff unserer Unterhaltung, um uns gegenseitig zu erfreuen, daß ich ganz sicher zu meinen alten Freunden flog. Die Zeit wird vieles klären und ich weiß, daß Detusche und Dänen die besten Freunde werden; die Edelsten reichen einander die Hände zuerst! Das Wahre, das Schöne wird die Brücke zwischen uns sein! Möchten die weichen Harmonien, die in meinem Herzen Raum haben, jedem meiner Worte in diesem Brief unterlegt sein, und Sie werden begreifen, daß, wo ich als echter Däne - und das bin ich - mich scharf berürhrt fühlte, ist es der Freund der draunter leidet. Deshalb nie mehr vom Politik, nur ovn der Welt des Herzens und des Geistes! Hat mein neues Buch für Sie einene Guten Platz in dieser, dann schreiben Sie mir bald ein paar Worte darübeer. Bleiben Sie mir treu und gut! Wir leben Alle so kurze Zeit zusammen in dieser Welt, und die, welche dort einander lieb gewinnen, müssen fest aneinander halten, wie auch die Wolgen immer gehen mögen! - Grüßen Sie Ihre vorzügliche Gemahlin und lassen Sie mich bald von dem Freunde hören, dem ich so gerne begegnen möchte!

Ihr unveränderter

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter