H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Niels W. Gade m.fl. 9. juni 1851

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 9. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Niels W. Gade, Sophie Hartmann
Sprog: dansk.

Glorup den 9 Juni 1851.

Kjære Frøken Hartmann!

Hurra for Sophie og Niels!!! - ja saaledes maa jeg begynde, for nu veed jeg det! ja jeg har da mærket det lidt før. Nu, Gud velsigne Eder begge to, I kjære, kjære Mennesker. I vide da hvor meget jeg holder af Eder! De maa være opvoxet der med og hvad Gade angaaer, da har De jo selv gjort Løier med min Varme for ham! jeg holder af ham for det han er dygtig og god, fordi der er aandelig Sundhed hos ham og jeg vil ønske at han maa være og blive mig saa hengiven som jeg er ham. Det er Excellensen Collin der har mældt mig Forlovelsen, ellers havde jeg ikke saaledes buset ud, for om Sligt hører man jo saa ofte og det er ikke saa, eller endnu ikke kundgjort. Husker De, for lang Tid tilbage, da Gade var kommet hjem; da lukkede De mig op en Dag, loe og skjændte; "Hvad er det, Andersen, De har sagt i Byen, at jeg er forlovet med Gade!" - Jeg forsikkrede, som sandt var, at jeg aldrig havde sagt det, ja ikke engang hørt, før nu af Deres egen Mund! - Det husker jeg nu, og veed altsaa at De har talt til mig om Forlovelsen, før til noget andet Menneske, jeg betragter det nu, som en særdeles fiin Opmærksomhed, ellers skulde jeg jo ogsaa være stødt, thi De eller han, kunde ellers gjerne have betroet mig det, eller selv mældt det. Jeg kan kun, maa De tro, næsten lige saa godt, som Forfatteren til "den nye Barselstue". - Ellers har man da nok mærket til hele denne Kjærligheds Komposition, Gade kom for meget i den Gade, til at det skulde bare være for Musikens Skyld; ved et Tilfælde{t} er det ogsaa blevet røbet for mig i den sidste Tid, men jeg har været delikat, som sig hør og bør. - Nu faaer jeg da Brev fra Dem eller Kjæresten, i det mindste skal De lade ham skrive paa Bagsmækken af Brevet! - tryk hans Haand fra mig, saa Zeuse=Lokkerne rulle derved. Deres Fader er jo, seer jeg af Avisen, taget med til Norge, det glæder mig, han kan ret have godt af den Adspredelse, gid nu Veiret nogenlunde maa være heldigt. Hils den elskværdigste af alle Veninderne, "Pigen fra Hindustan!" - Emil, Carl, Fritz, Emma og Clara hilser De efter de forskjellige Choraltoner, med Kys eller Nakkedrag som de er meest modtagelig derfor. Den fortræffelige Tante Jette en Hilsen, som jeg ønsker at Wiehe maatte lægge for hendes Födder, saa tog hun den nok op og satte den ved Døren til Hjertet. - Hele Huset er vel nu taget paa Landet; hvor Skoven maa være grøn i Aar, Strandveien yndig, Luften varm og - de smaa Sødskende noget skrækkeligt Vrøvl, thi Aarets Devise er jo "ung Elskov!" - Er det nu virkelig saa behageligt? Synes De jeg skulde lægge mig der efter? Spørg Gade. - Medfølgende lille Seddel beder jeg Dem sende Reitzel. Brev til mig gaaer til Glorup ved Nyborg. Deres hjertelig, deeltagende Ven:

H.C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Glorup den 9 Juni 1851.

Kjære Frøken Hartmann!

Hurra for Sophie og Niels!!! - ja saaledes maa jeg begynde, for nu veed jeg det! ja jeg har da mærket det lidt før. Nu, Gud velsigne Eder begge to, I kjære, kjære Mennesker. I vide da hvor meget jeg holder af Eder! De maa være opvoxet der med og hvad Gade angaaer, da har De jo selv gjort Løier med min Varme for ham! jeg holder af ham for det han er dygtig og god, fordi der er aandelig Sundhed hos ham og jeg vil ønske at han maa være og blive mig saa hengiven som jeg er ham. Det er Excellensen Collin der har mældt mig Forlovelsen, ellers havde jeg ikke saaledes buset ud, for om Sligt hører man jo saa ofte og det er ikke saa, eller endnu ikke kundgjort. Husker De, for lang Tid tilbage, da Gade var kommet hjem; da lukkede De mig op en Dag, loe og skjændte; / "Hvad er det, Andersen, De har sagt i Byen, at jeg er forlovet med Gade!" - Jeg forsikkrede, som sandt var, at jeg aldrig havde sagt det, ja ikke engang hørt, før nu af Deres egen Mund! - Det husker jeg nu, og veed altsaa at De har talt til mig om Forlovelsen, før til noget andet Menneske, jeg betragter det nu, som en særdeles fiin Opmærksomhed, ellers skulde jeg jo ogsaa være stødt, thi De eller han, kunde ellers gjerne have betroet mig det, eller selv mældt det. Jeg kan tie, maa De tro, næsten lige saa godt, som Forfatteren til "den nye Barselstue". - Ellers har man da nok mærket til hele denne Kjærligheds Komposition, Gade kom for meget i den Gade, til at det skulde bare være for Musikens Skyld; ved et Tilfældet er det ogsaa blevet røbet for mig i den sidste Tid, men jeg har været delikat, som sig hør og bør. - Nu faaer jeg da Brev fra Dem eller Kjæresten, i det mindste skal De lade ham skrive paa Bagsmækken af Brevet! - tryk hans Haand fra mig, saa Zeuse-Lokkerne rulle derved. / Deres Fader er jo, seer jeg af Avisen, taget med til Norge, det glæder mig, han kan ret have godt af den Adspredelse, gid nu Veiret nogenlunde maa være heldigt. Hils den elskværdigste af alle Veninderne, "Pigen fra Hindostan!" - Emil, Carl, Fritz, Emma og Clara hilser De efter de forskjellige Choraltoner, med Kys eller Nakkedrag som de er meest modtagelig derfor. Den fortræffelige Tante Jette en Hilsen, som jeg ønsker at Wiehe maatte lægge for hendes Fødder, saa tog hun den nok op og satte den ved Døren til Hjertet. - Hele Huset er vel nu taget paa Landet; hvor Skoven maa være grøn i Aar, Strandveien yndig, Luften varm og - de smaa Sødskende noget skrækkeligt Vrøvl, thi Aarets Devise er jo "ung Elskov!" - Er det nu virkelig saa behageligt? Synes De jeg skulde lægge mig der efter? Spørg Gade. - Medfølgende lille Seddel beder jeg Dem sende Reitzel. Brev til mig gaaer [overstr: over Nyborg] til Glorup ved Nyborg. Deres hjertelig, deeltagende Ven:

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 127-28)