Dato: 16. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

238. Til Henriette Collin.

Glorup ved Nyborg den 16 Juni 1851.

Kjære Fru Collin!

De har det vel godt paa Landet,–men vaadt, inderligt vaadt; Blæsten staaer hen over Marken, af Deres landlige Lyksalighed, den piber ind af Hullerne i Vindues Karmen, og er istand til at blæse Børnene paa Døren, hils dem alle tre!–De har vel hørt om det Stykke poetiske Tilfælde der indtraf ved min Ankomst til Christinelund, Storkene som de hele Foraaret havde ventet og reist Rede-Grund til, holdt deres344 Indtog netop samme Dag, som jeg kom, og nu har Storke-Madammen allerede lagt Æg og Storkefader staaer paa Taget og føler sig.–Vi leve her paa Glorup i For­beredelser til en stor Fest, som Excellensen gjør for de paa hans Gods hjem­permiterede Krigere. Jeg er udnævnt til Festens Bournonville og Arange­mentet bestaaer i en Æreport ved Landeveien hvor Grevens Eiendomme begynde og en Æreport udenfor Gaarden. Trappen op til Spisesalen, der bliver i Slotsbygningen selv, pyntes med Grønt og et Flag ovenover; i den lange Gang staaer Blomster og i Salen selv hænge Guirlander og Flag; her spise 160 Soldater og nogle Geistlige.–»Naar nu bare Soen kan blive dygtig feed!« sagde Røgteren i Dag til mig; den So, er hans »stadige Tanke«, »Men den skal ogsaa faae at æde, saa den revner!« lovede han. Efter Kaffen aabnes Haven og i den store Linde-Allee er reist et utroligt langt Tælt med høvlet Brædde-gulv, høit Orchester og Vægge ganske skjult med Grønt og Blomster. En mængde Flag skulle vaie herinde og jeg har ladet Greven bestille store malede Skjolde, hver med sin Indskrift: Fredericia, Idsted, Misunde, Frederiksstad. To store Søiler skulle understøtte Loftet og paa Søilerne hænge Skiolde med Generalernes Navne, de levende og de døde.–Udenfor paa en lille Ø, midt i Vandet, hænges Guirlander af brogede Lamper, og et lille tiltaklet Fartøi, ogsaa med Lamper, ligger for Anker midt ude. Der brænde Beegkrandse for Enden af Søen og skydes med Ka­noner!–Hvad siger De om det!–Festen var bestemt til sjette Juli, Slaget ved Fredericia, men der er allerede Forhindringer, Musiken vi skulle have hører til Garnisonen i Nyborg og der skal den spille den Dag, som er en Søndag. Festen bliver altsaa nu den syvende Juli. Jeg har naturligviis lovet en Vise og den vil Greven, efter mit Forslag, lade trykke hos Bjanko-Luno, jeg beder, naar den kommer, Deres Mand læse Correctur og da at sige Deres Mening. Hils nu Gemalen paa det hjerteligste, hils Deres Moder og Broder, dem seer De vel imellem og skulde De nu en Dag være i den særdeles elskværdige Stemning at ville skrive mig et lille Brev til, saa følg Stemningen og skriv, nu er De jo i landlig Ro, Regnen og Blæsten holder Dem inde, og Naboerne sig med. Hils hos Linds; jeg har nylig skrevet Ag­nete til, ligesaa Sophie Hartmann, jeg gad nu vist hvem af de to jeg først hører fra; det burde sig Sophie, eftersom hun endnu slet ikke har mældt mig sin Forlovelse og jeg har dog gratuleret. Jeg er ellers meget glad ved dette Parti, de passe vist ypperligt sammen, og Hartmann passer med, de lykkelige Mennesker!

Hils ogsaa Doctor Hornemann! naar skal jeg dog ogsaa gratulere ham. Det er vel smukt at leve for Stadens Reenlighed, men derfor maa man dog ikke blive siddende i Eenlighed. hjerteligst

H. C.Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost