Dato: 21. juni 1851
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

241. Fra E. Collin.

Kjære Andersen. Jeg har desværre idag kun liden Tid til at skrive; jeg siger: desværre, fordi jeg netop nu havde Lyst til at skrive ret meget i Anledning af Deres sidste Brev. Det var et godt, et smukt Brev. Gud bevares, hvor vi to dog ere forskjellige, og dog komme vi godt ud af det med hinanden. Sagen er jo kortelig den: jeg, forandrer ikke min Mening om Beaulieus Brev, men forlanger aldrig, at De, som har et personligt Indtryk af ham, skal lade Dem anfægte af mine Yttringer om ham. Saameget som Deres Brev til ham end var mig imod da jeg fik det, skal jeg dog nu oversætte det og snarest sende Dem det.–Og dermed lade vi den Fugl flyve.

Jeg skulde meget tvivle om, at De er udsat for at komme i nogen tung Stemning ved at tage til Tydskland. Navnlig troer jeg, at De vil befinde Dem godt i og ved Dresden; naar De blot undgaaer at berøre Berlin (og Beaulieu) og gjør Dem det til Regel at afbryde enhver Samtale, der berører den danske Sag. Jeg stoler paa, at den dannede Tydsker (og kun med dem omgaaes De) vil erindre, at De er Gjæst. Altsaa, med frisk Mod paa Reisen. Vi have det Gud være lovet Alle ved det Gamle herhjemme. Veiret har været nedrigt i lang Tid; idag skinner Solen. Lad Solen ogsaa skinne i Deres Hjerte; savner De meget i denne Verden, saa har De ogsaa meget, Og deriblandt sande Venner. Lev vel kjære Ven.

Deres

21 /6 51.

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost