Dato: 21. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

243. Til E. Collin.

No 1.

Glorup 21 Juni 1851.

Kjære Ven!

i mit sidste Brev til Dem fortalte jeg at den gamle Excellense vilde give en stor Fest for de paa hans Godser hjemvendte Soldater, Dagen var ansat til den 6te Juli, Slaget ved Fredericia, men da vi fra Nyborg kun kan faae Musiken Dagen efter, saa bliver nu Festen den 7 Juli. Jeg har her en Vise, som Excellensen vilde have trykt, og da jeg anseer det bliver bedst hos Bjanco-Luno, og De nok er saa god at læse Corecturen, saa sender jeg Dem Visen, De kjender saa godt min Haandskrift, at dersom man i Tryk­keiet tager Feil af et Ord, vil De nøiagtig kunde læse det; vær saa god at see efter at ingen heel Linie overspringes.–Vil De lade Bjanco Luno vide at der skal trykkes 250 (O: to hundrede og halvtreds) Exem­plarer, alle eens, uden Indhæftning, kun beskaaret og om han da med Pakkeposten sidst i Ugen, eller med første Pakkepost i næste, vil sende Sangene, med Regning, til »Excellensen Grev Moltke-Hvidtfeld, Ridder af Elephanten etc. paa Glorup ved Nyborg.«–Er De ikke saa venlig mod mig at udrette dette; lad mig ved Leilighed høre fra Dem, skriv naar De er i et rigtig godt Humeur, lad mig mellem Linierne see Deres milde An­sigt og Deres Kones med, dersom hun ikke, til Gjengiæld for mit sidste Brev, skulde falde paa at skrive mig til.–Har De Intet hørt om nogen engelsk Anmældelse af »I Sverrig«.–Reitzel, som jeg forleden skrev til for at vide hvorledes Bogen gaaer af, lod mig igaar vide, at »uagtet intet Blad, uden Flyveposten har anmældt den, er der solgt omtrent 500 Exem­plar«,–kan man kalde det godt! der er trykket 2000. Den tydske Udgave, mælder han, er kommet til Byen, den svenske derimod ikke.–Min Tand­pine er nu forbi, men jeg har maattet lade en Tandbyld skjære. Veiret sy­nes i de to sidste Dage at bedre sig! Hils Alle i Deres hjem og tænk imellem paa Deres trofaste

H. C. Andersen.

No2.

læses efter No 1.

Glorup den 22 Juni 1851.

Kjære, kjære Ven!

Mit lille Brev til Dem, betegnet345 No 1 var allerede med Bilag forseglet, for at komme afsted i Dag, men jeg aabner igjen Conveluten, lægger dette lille Blad ind og slaaer et nyt Papir derom. Jeg fik nemlig i dette Øieblik Deres Brev, det gjorte et saa dybt, et saa velsignet godt Indtryk paa mig at jeg maatte ud af Stuen hvor de Andre sad, for at de ikke skulde see min Bevægelse; jeg sidder nu paa mit Værelse, og skriver i hast, i Glæde og Tak, dette Par Ord; min egen kjære, velsigne[de] Ven! tak for Deres kjærlige Sind mod mig; der er Noget i den korte Skrivelse De gav mig, saa hjerte­ligt, saa kjærligt,–og i hvor forskjellige vi to, efter Deres Sigende, end ere, vi blive dog altid Venner, her og i den Verden, som venter os. Tak, tak! Gud velsigne og glæde Dem, som De har glædet mig!–jeg havde saa meget endnu jeg vilde sige, men Posten venter, derfor Lev vel ! hjertelig Lev [vel], kjæreste Ven. Deres trofaste

i hast!

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost