H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 27. juni 1851

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 27. juni 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

244. Til E. Collin.

Glorup. Fredag 27 Juni 1851.

Kjære Ven!

Da nu Qvartallet er ude paa Tirsdag og man i Zahlkassen har bedet mig, helst de to første Dage at hæve mine Penge der, saa sender jeg Dem her en Anvisning, om en saadan behøves for Dem, dog det er jo altid en Orden; De hæver 125 Rdlr, om De vil være saa god, det skulde egentligt jo have været 150 Rdlr men som De husker drages iaar Qvartaliter 25 Rdlr fra for 100 Rdlr, som jeg'ndash;det er mig ubegribeligt'ndash;skal have faaet for i en Deel Aar siden. Men nok er det De vil være saa venlig at hæve 125 Rdlr, selv har De dernæst i Forvaring 180 Rdlr, det bliver tilsammen 305 Rdlr, disse var det jeg vilde anvende paa Reisen og skulde have tilsendt.–Imidlertid har jeg senere overveiet og betænkt at jeg kun vil have de 200 Rdlr, de 105 beder jeg Dem ind til videre at beholde, skulde de endelig behøves saa kan jeg jo altid og betids skrive om dem. Ikke sandt. Altsaa faaer jeg de 200 Rdlr kun.–Vil De skaffe mig disse saaledes:

130 preusiske Sædler = 173 Rdlr 2U Dansk

14 Species

=

28 Rdlr

-------------------

201 Rdlr Dansk 2 U.

Vil De altsaa med Pakkeposten sidst i næste Uge sende mig 130 preusiske Sædler, under min Adresse til Glorup ved Nyborg; de 14 Species beder jeg Dem at levere Deres Søster Fru Drevsen, om hun vil være saa god at gjemme dem til den Dag Viggos Afreise skal finde Sted'ndash;hvorom skrives nærmere,–hun er saa god at pakke dem sikkert ned i hans Kuffert, at jeg kan faae dem i Flensborg, de ere bestemte til Reisen i Hertugdømmerne, hvor jeg vil spare paa mine kjøbte preusiske Sædler. Disse Penge kan han vist nok besørge, det var i Grunden bedst om jeg kunde lade ham bringe dem Allesammen, men det har han eengang sagt sig fra.

Saaledes troer jeg det er i sin Orden med Pengesagerne; hvad jeg derimod endnu gaaer og ruger over er om jeg skal tage til Paris eller ei, om jeg skal lade mig nøie med Udflugt til Østerige.–Dog, naturligviis, før jeg skriver om Pas maa jeg være paa det Rene med mig selv.–

Jeg lægger en lille Sæddel heri, som De vil lade sende Delbanco, dersom De har Lyst at erholde den tydske Oversættelse af »I Sverrig«; der er et Par Exemplarer til mig, som De skal have det ene af.–Stor Flid har virkelig Lorck anvendt paa Bogen, men enkelte Steder er et og andet, om tidt kun et enkelt Ord, udeladt, som vidst kommer fra den tydske Oversætter, f Ex: om Holstenerne, »Insurgenter«–ligeledes »Fredericia-Slaget«.–Dog derom skal jeg nok tale med Lorck!–Jeg burde dog vide det først.–Fra Conferensraad O Bang har jeg faaet en Bog tilsendt, hans nye Digtning »Eva Homo«, trykt som Manuskript Kjender De samme; han har skrevet den i Anledning af sit Sølvbryllup og dediceret den til sin Kone.–

Hvorledes staaer det sig til ude hos Dem? Er der Meslinger? der var Een, som skrev at de vare i vente.–Hils Deres Kone, Børn, Svigermoder og Svoger! Lev glad og vel!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

E.S Skrives qviterer med to t vil De da i min Bevidnelse til Zahlkassen tilføie nok et t i Ordet »qviterer«.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost