Dato: 4. juli 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup den 4 Juli 1851.

Kjære Hr Justitiarius!

Det er om Viggos og mit Pas jeg i Dag tillader mig at skrive Dem til; mit ønskede jeg, maatte blive taget allerede paa Mandag eller Tirsdag og nøiagtig stilet efter den her medfølgende Opskrift; vil De gjøre Udstæderen opmærksom paa, at jeg ved "østeriske Stater" forstaaer ikke blot Østerige, men ogsaa dets Bistater, Bøhmen, Ungarn, Tyrol, Lombardiet, dersom altsaa disse ikke tydeligt kunne indfattes i »østeriske Stater", – hvilket jeg troer – da maa de tegnes med; jeg kommer rimeligviis kun eet af Stæderne, men det er altid godt at være fri i sine Udflugter, uden at Passet lægger Baand paa Een. Wien er det rimeligt jeg i Slutningen af min Reise tog til, da jeg har opgivet Paris, men jeg mener, Udtrykket "de østeriske Stater", maa omfatte Alt under Keiseren af Østerige, dog det veed bedst Pas-Udstederen. Vil De derpaa strax sende mit Pas til Eduard Collin, tillige med den her medfølgende Sæddel, der instruerer ham, med Hensyn til Viseringen.

Hvad Viggos Pas angaaer, da vi jo reise om i Bøhmen og ikke vide hvad Grændse vi mueligt kunde berøre og det i Passet koster ligemeget, saa for Nemheden her, tag hans Pas ganske som mit, uagtet hans Reise er kortere.–

De er jo saa venlig og god, paa det nøiagtigste at faae dette besørget.–

Jeg lever i stor Anstrængelse med at arangere til Soldater-Festen som Excellensen giver for de hjempermiterede Tropper den 7de; det bliver virkeligt storartet. Lev vel!

Deres hjertelig hengivne

H. C. Andersen.

Pas.

At Hr. Hans Christian Andersen, Ridder af Dannebrogen, den sven­ske Nordstjerne, den preusiske røde Ørn og den Weimarske hvide Falk, agter nu at reise herfra Staden til Hamborg over Land, videre gjennem de preusiske og de østeriske Stater, Hannover, Sach[s]en, Bayern && og her tilbage .....

Alder 46 Aar,

Fødested Danmark.

Taler Dansk

Væxt høi

Bygning middel.

Haar brune.

Øine blaae.

NB min "Haandskrift" paa Passet skal jeg selv tilføie naar jeg erholder det.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 573-76)