Dato: 13. juli 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Glorup 13 Juli 1851

Kjære Frøken Mathilde!

Endnu er jeg i Fyen, og i flere Dage, som lidende, paa mit Værelse, men i Dag er det dog saa vidt at jeg har Haab om at kunne reise paa Torsdag i denne kommende Uge. Tak for Deres Brev, det førte mig saa deiligt levende for Øie, det Hjem jeg har og vil beholde i Deres Kreds. Jeg havde strax i Onsdags vilde skrevet Dem til om Festen her, Mandag og Natten efter, den var virkelig storartet, festlig! men jeg skrev ikke, netop i Onsdags, da vi, for stærk Storms Skyld, lod det store gransmykkede Telt bryde ned, kom jeg derinde uheldigviis til at træde paa nogle Gran-Grene, der skjul­te en løsLægte, hvorfra stak et fiir tomme Søm med Spidsen i Vei­ret, det gik ind igjennem min Støvle høit op i foden, saa Blo­det strømmede; jeg blev meget ængstelig; Lægen strax hentet, og fra i Onsdags til i aftes, altsaa paa fjerde Dag har jeg maatt sidde og ligge med..koldt Omslag; tænk Dem mig stille i fire Dage! i Dag paa femte, har jeg da faaet Bandage om og for et Øieblik siden prøvet at jeg med en Stok kan naae hen over Gulvet. Det skal være gaaet særdeles heldigt hermed siger Lægen og han forsikkrer mig at jeg har det sundeste Legeme jeg kan forlange. - Saa det var nu den lange Indledning, nu skal De høre om Festen; tæt ved Gaarden i Aleen til Venstre var reist et Telt paa 50 Alens Længde, 16 Alens Brede og 10 i Høide og dernæst forlænget udenfor endnu femten Alen langt til et Buffet, som man fra Salens Baggrund, gjennem to store Buer kunde komme til. Jeg havde indrettet det, som de pompeianske Huse med Aabninger paa Væggen langs under Taget og Træerne i Aleen, beklædt med rødt Damask og Grønt, som Søiler, dannede Søile og Kapitæl. - Ud til Vandet i Haven var en aaben, Veranda, med lange flagrende Vimpler, det Hele Telt iøvrigt drapperet med Grønt og Loftet med store Guirlander. Dernæst var paa store Skjolde Genera­lernes Navne; Dannebrogs Vaaben og Flag rundt om, og ydderst i Salen , mellem Indgangene til I Buffetet var en hængende Have med Blomster og Oranger; paa hver Side stode Sørge-Urner med Skjolde hvorpaa vare flere af de Faldnes Navne, saaledes den Første og den sidste. af de Officerer der faldt (Hegermann og Dalgas)et stort Flor, under hvilket laae hvide Roser, han ned herover et stort Skjold med en Indskrift af mig til Landsoldaten og rundt om som barn Skjolde med de fem Steder, Bou , Fredericia, Idsted, Misunde Frederikstad og over det Hele en mægtig Krands af Blodbøg og en Glorie af danske Flag. - Det lille Forfrisknings Værelse bag ved var smykket med Malerier og Grønt , og i selve Salen var i mod Ende, me1lem Indgangene et Orchester to Alen fra Gulvet. Jeg havde ogsaa sørget for en Her­skabs Loge, der rummede 12 Personer. Om Dagen veiede mange Flag paa Øen og paa et lille Fartøi, om Aftenen var dette og en Deel af Aleen behængt med Lamper, de skinnede paa Vandfladen, som regnbu­farvede Orgelpiber. Det Hele gjorde en rivende Lykke. Der var gam­le Landsfolk, som sagde: At vi skulle leve og see Sligt!" - "eller " det har vi aldrig tænkt kunde findes paa Jorden!"- En gammel Gartner udbrød! "Nei det er Himmerigs Rige!" og Huusholdersken Jomfru Ibsen kalte det: "Et Digt af Hr Andersen!"- - "Den Mand som har kunde udfinde Sligt", sagde flere af Soldaterne", han maa have et fiint Hoved, som ikke andre Folk har!" - De seer at ikke engang mine Eventyr har gjort saamegen Lykke, som,dette "Digt" paa Glorup. - Alt var saaledes prægtigt, imorgen skulde jeg have været afsted og saa træder jeg det nedrige Søm op i Foden.

Med Hensyn til min Bog: "I Sverrig" da har jeg fra alle Sider faaet megen Glæde og Erkjendelse; den er virkelig den af mine Bøger, som jeg i første Øieblik har hørt meest godt om. - Jeg længes meget efter at vide ih vor ledes Svoger, Professor Scharling have det i Engeland, om han har truffet Dickens og hvad Øvrigt der har interesseret ham. De selv har det vel, efter Omstændigheder­ne, godt; det Samme Ønsker jeg er Tilfældet med Deres Moder og hele Familie=Kredsen ude paa Hjørnet af Landeveien. - Excellensen og Grevinden sender Dem og Deres Moder mange hjertelige, kjærlige Hilsner; og Eet maa jeg dog Tilføie, da jeg forleden Dag kjørte ud og sad hos Kudsken, der forekom mig opvakt, saa at jeg talte til ham om nye Opfindelser og da kom til den electromagnetiske Traad og sagde: det har Ørsted opdaget. I udbrød han: "Herre Gud! og ham har jeg kjørt for!" - Fra Professor Hauch fik jeg kort for hans Reise til Norge et herligt Brev, jeg besvarede det, saasnart jeg vidste han var vendt tilbage og da han havde været saa venlig at love mig et Exemplar af "Guldmageren", bad jeg om at faae samme med Pakkeposten her til; der er ingen Bog kommet og jeg beder Dem derfor, naar Dee faaer Hauch at see, da at spørge halm om han har erholdt mit Brev. Hils ham iøvrigt paa det hjerteligste, jeg skatter ham særdeles.

Dersom De glæder mig med et Brev, da maa dette nu enten gaae til Dresden post re[stante], eller jeg maa miste det til jeg om en 7 a 8 [Uger] igjen er her paa Glorup, De skal imidlertid fra Udland[et høre fra] mig, selvom jeg der intet Brev erholder. Ja glædede De mig ligestrax med et Par Ord, da behøvede disse kun at gaae til Hamborg post restante; der er jeg, vil Gud næste Søndag. Men nu lev hjertelig vel! mange kjærlige Hilsener til Alle i Hjem­met, de Store og de Smaae, og naar De seer Deres Onkel da bring mig i Erindring has ham.

Deres hjertelig hengivne

H.C.Andersen

Til

Frøken Mathilde Ørsted.

(Udskrift:)

Til

Frøken Mathilde Ørsted

boer paa Fasangaarden i Frederiks= berghave paa Frederiksberg

ved

Kjøbenhavn

Tekst fra: H.C. Andersens Hus