H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 15. juli 1851

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. juli 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 232. Fra H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff i Vestindien.

Glorup ved Nyborg den 15 Juli 1851.

Min kjære søsterlige Veninde!

Gud veed hvor De modtager dette Brev, om i Vestindien, i Amerika eller hjemme i »Ny« Kongensgade ved Volden«; næsten kunde jeg være saa egoistisk at ønske det sidste, thi saa havde jeg dog en Forvisning om at see Dem, at tale med Dem endnu i dette Aar, dog, hvor end Brevet fin­der Dem, min Tanke er hos Dem, Deres Træk, Deres lysende Øine er det jeg seer, Dem er jeg hos og tænker ikke Stedet. - Tak for det lange, vel­signede Brev De sendte mig, det var saa fuldt af Solskin, af tropisk Skjøn­hed at jeg fik ordenlig Ud-Vee efter det skjønne Land, hvor De nu aan­der; men at De tænker paa at blive der, blive ganske borte, det er noget, som ingen af Deres Venner kunne finde sig i, og De selv vil det heller ikke, Hjemmet er en Ravbund, der virker selv gjennem Jord-Diameteren og trækker med sin usynlige Kraft; De vil nok komme hjem - for igjen at flyve ud. Kan De undvære at see Lieutenant Hennis2407 unge Brud, naar den Tid kommer? - Nu, jeg føler det, De kommer til det kolde, vaade Land, hvor der slaae varme Hjerter og hvor Sproget er en Deel af Deres Sjæl; men bliv ude til De føler Længsel der efter; Deres Kjære vil lade Brevduen flyve over de salte Vande til Dem. - Hvad mig angaaer da har min nyeste Bog »I Sverrige, hvoraf De jo har hørt omtrent Halvdelen, vundet sær­deles Opmærksomhed, ingen af mine Byger, ikke engang Eventyrene, ere øieblikkelig blevet saa vel optagne og godt anmældt.2408 Kun Berlingstidende har slet ikke nævnt den, Nathanson har »kein Herzlichkeit fur mich«.2409 Min Vittighed er dog tydelig, det er saa kjedelig at skulle selv forklare den. De kan tænke, at endogsaa Corsaren har talt godt om »I Sverrig« og skrevet:2410

»»»En Skandinav ««, hos hvem der var mindste Gnist tilbage af den nordiske Aand, maatte indsee at vi ei havde Brug for en Artikel, som ind­sendte angaaende H. C. Andersens sidste smukke Arbeide. Det er paa Tiden, at den danske Kritik vender sig mod de solrige Partier af denne Forfatters Arbeider og ikke forbliver liggende i Skyggen for defra at ud­skyde Pile, hvæssede paa Ondskaben. Det er i Grunden ogsaa en Skam, om vi lade Fremmede være mere skarpsynede i saa Henseende, end vi selv! «

Er det ikke en ganske mærkelig Corsar Artikkel. - De andre Blade og Folke Dommen er her Bogen særdeles gunstig, fra Sverrig, hvor den er udkommet svensk er det næsten endnu varmere; de engelske Anmældel­ser2411 jeg har seet ere i høieste Grad venlige, og det uagtet jeg selv bedst veed at den engelske Udgave2412 kun er en Skygge af Originalen. - De maa have Bogen over, dersom De ikke kommer hjem. Deres Exemplar venter paa Dem. Kammerherre Beskov var meget glad over Dedication[en], og skrev mig et poetisk begeistret Brev til[,] ogsaa fra Kongen af Sverrig bragte han mig Tak for disse »Tegninger af hans eget Land«.2413 - Dog maaskee De gjennem engelske Blade har hørt lidt om Bogen, før jeg skriver Dem Alt dette til. ­

Jeg forlod Kjøbenhavn den 24 Mai, og har tilbragt al den Tid, paa Glo­rup, her blev det mig imidlertid forlænge, ikke at høre et Ord fra Dem, som medens jeg var i Kjøbenhavn aldrig blev Tilfælde, hvor Deres Søster imellem lod mig læse et eller andet af Deres Breve; jeg skrev hende da til og en 14 Dage efter - da hun modtog Deres

Brev til mig, fik jeg strax samme tillige med et Par venlige Ord; siden Modtagelsen ligger her imel­lem en stor Fest paa Glorup,2414 om hvilken jeg maa fortælle Dem lidt; den gamle Excellense, der under hele Krigen har viist stor Energi og Inter­esse som ægte Dansk, vilde paa Fredericia-Slag-Dagen, give en Fest for de paa hans Godser hjempermiterede Soldater, Festen blev den 7 Juli, (iste­det for den 6te); der var 160 Soldater, hver med en Pige og til denne Forsamling kom nu Andre Indbudne saa at vi vare omtrent 400 Personer. Et stort Telt, 16 Alen bredt, 10 høit og 50 langt blev reist til Dandsesal; jeg var Festens Bournonville,2415 stod for det hele Arangement og vandt derved Beundring lige nede fra Røgteren og Malkepigerne lige op til de aller Høieste paa Gaarden, og det var ogsaa ganske storartet. - Teltet var reist i den lange Alee og jeg havde benyttet Træerne selv til Colonner om­viklet dem med rødt Damask og Blomsterguirlander, næsten skjult Loftet med lignende, og under dette selv, som i de pompeianske Huse gjort lange Vindues Aabninger imellem hver Søile, paa den ene Side af Salen ud mod en lille Søe var en aaben Veranda med Statuer, Blomster og vaiende Vimp­ler; mellem de to Hovedindgange reiste sig, et Par Alen i Veiret, Orcestret med en Glorie over af Flag; hele Væggen paa begge Sider behængt med Skjolde hvorpaa stode Generalers Navne og i Enden af Salen, hvor to Udgange førte til et meget stort, Dannebrogs draperet Telt-Cabinet hvor man hele Natten kunde faae Forfriskninger, var reist en hængende Have, med Blomster og frugtbehængte Orangetræer; paa hver Side her, Sørge­Urner med Skjolde hvorpaa stode Faldnes Navne; høiere oppe, midt for, et Skjold med Vers af mig til Landsoldaten2416 og udenom igjen fem Skjolde, hver med et Seiers Navn: Bau, Fredericia, Idsted, Missunde og Frederikstad! over det Hele svævede en stor Krands af Blodbøg og mange Dannebrogs Flag. Udenfor Teltet paa Øen var mange Flag, et lille Fartøi laae med Flag og om Aftenen med Lamper, ligesom ogsaa Aleen var med Lamper i Guirlander. Det var meget moersomt at see den magiske Virkning det gjorte paa gamle Bønderfolk: »At vi dog skulle opleve at see Sligt!« sagde de, »ja«, tilføiede Een, »aldrig havde jeg troet at der kunde være saadan Herlighed til i Verden« - :»Den Mand som har gjort det, maa have et forfærdeligt fiint Hoved! - ja jeg kan tænke, han faaer vel ogsaa af Greven en god Drikkeskilling for det!« - »Det er Himmeriges Rige!« sagde den gamle Gartner da han traadte ind i Salen. Kan jeg for­lange mere! ingen af mine Bøger have vundet en saadan Beundring. - Fe­sten begyndte med at Musik-Choret fra Nyborg blæste: »Vor Gud han er saa fast en Borg«, saa traadte Præsten2417 ud paa den høie Trappe i Borg­gaarden og holdt en Tale til dem, og efter den blæstes: den tappre Land­soldat, med hvilken de gik til Teltet hvor Bordene stode dækkede, hvor jeg

havde skrevet en Sang;2418 Præsten, dennes Fader,2419 samt Degnen2420 havde hver ligeledes een, og nu fulgte Skaaler hvor min blev udbragt af Provsten2421 og ledsagede med hele Skarens gjentagne Hurra; om Aftenen og Natten stod Ballet.

Det var nu altsammen prægtigt, men nu kommer Svien, i det mindste for mig, Dagen efter

blev Skylregn og den følgende Dag igjen Orkan, Stor­men flængede i Teltet, saa Folkene maatte tage det ned; jeg skulde da see paa dette og i det jeg gaaer over nogle henkaste[de] Granqviste, som skju­ler en Lægte hvori sidder et firetomme Søm med Spidsen opad, træder jeg dette op igjennem Støvlen, og dybt ind i Foden, Blodet strømmede, Docte­ren2422 blev hentet og fra Onsdag til Løverdagaften2423 laae jeg stadig med kolde Omslag;2424 men det gik dog daglig fremad, om Søndagen kunde jeg ved Stok komme ud af min Stue, i Dag Tirsdag2425 har jeg - ved Stok - ­gaaet om i Haven og Overmorgen tillader Lægen mig at reise; han siger jeg har det sundeste Kjød at helbrede, som han endnu er truffet paa; jeg har aldeles Intet brugt uden koldt Vand, men rigtig nok Nat og Dag. At jeg strax var bange for Koldbrand, Mundklemme2426 og Sligt kan De nok tænke Dem, da De jo kjender mig.

Overmorgen, vil Gud, gaaer jeg fra Svendborg til Flensborg, seer Id­sted, Dannevirke etc og gaaer da over Hamborg til Dresden, Prag, Wien etc men venter at være igjen i Danmark i Begyndelsen af September; dei­ligt var det om jeg ved min Hjemkomst mødte Dem, eller hørte at De kunde ventes snart. Der er saa meget, synes jeg, vi endnu have at tale om i denne Verden. Conferensraad Bang2427 har skrevet en stor Bog og ved sit Sølv-Bryllup dediceret den til sin Kone, den er et Sidestykke til Paludan-Møllers beun­drede »Adam

Homo«, denne hedder derimod »Eva Homo «, jeg har, med megen Fornøielse allerede læst den første Halvdeel, det er unægtelig den bedste Bog og det egentlige Digteriske vi have af denne Forfatter, saa vidt jeg kan dømme af hvad jeg har læst. - Sommeren her hjemme er iaar meget ustadig, Blæst og Regn vexle som i September og October, kun otte Dage var det rigtigt sommerligt. - Jeg tænker derfor tidt paa det smukke Clima De lever i og det er blevet mig end tydeligere idet jeg stadig lever paa Reise med »Corvetten Galathea« af Bille;2428 første Deel var jeg slet ikke tilfreds med, jeg syntes det maatte og skulde anderledes levende og frisk kunde gjengives, anden Deel derimod har i høj Grad interesseret mig og nu tager jeg begjærlig fat paa tredie. Gamle Fru Bille2429 er i disse Dage død, hører jeg, Sønnen med Familien er imidlertid i Paris. - Men nu lev hjertelig vel, min trofaste søsterlige Veninde fra BarndomsDagene; hils Hr og Fru Bushby og Enhver der med Venlighed have i Tanke

Deres broderlige Ven Hans Christian Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter