Dato: 1. september 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Ørsted
Sprog: dansk.

Glorup 1 Sept. 1851.

Kjære Frøken Ørsted!

Uagtet jeg ikke har hørt fra Dem siden jeg sidst skrev her fra Glorup, vil jeg dog haabe og troe at Alt staaer vel i Deres Hjem. Jeg er i forgaars kommet her tilbage fra min lille Udflugt i Tydskland, hvor jeg i mange Henseender har befundet mig særdeles vel, mødt uendelig megen Venlighed og Opmærksomhed, fundet Stemningen for Danmark særdeles god, men jeg selv, legemlig lidt ved næsten stadig i tre Uger at have Tandpine, der endnu ikke ganske har forladt mig. - Dette Ildebefindende bidrog meest til at jeg ikke gik længer end til Prag, men Jernbane-Anlæget mellem denne By og Dresden har i høi Grad interesseret mig, Banen gaaer for Størstedelen langs Elben, over Dale og gjennem Bjerge, i en riig, smuk Natur, en enkelt Gang skjærer den vel lige over en Kirkegaard og bruser over det stille døde Støv, den gaaer et Sted midt igjennem en Jøde-Kirke, der nu som Ruiner løfter sine sprængte Mure, der staae med hebræiske Indskrift[er] tæt op paa hver Side af Veien. Een a to electromagnetiske Traade gaae langs de fleste Baner paa det store Jernbanenet, og det var mig en Glæde og Stolthed at vide, at det var en dansk Traad, at det var en Seir Vimpel ud over Verden, som Deres Fader havde reist. Jeg blev ganske varm om Hjertet paa en Bane, hvor en Mand viste sin Søn den electromagnetiske Traad og sagde til ham: "Det er en Opfindelse af den lærde Orsted." Jeg lærte dem da, at han heed Ørsted, og spurgte dem, om de kjendte hans Skrifter. "Min Søn har nylig læst "Aanden i Naturen", sagde Manden. - Rundt om i Tydskland saae jeg dette Værk i alle Boglader, det og "I Sverrig" laae til min Glæde Side ved Side og begge blive meget læst. - Jeg skal mundtligt fortælle derom. - Hos de fleste Dannede fandt jeg Sympatier for Danmark. "Die Dänen haben Recht!" hed det almindelig, eller hvor Anskuelserne vare noget anderledes, sagde de dog altid. "Det Danske Folk har en Villie, og det er et Folk, som holder sammen!" / Hvad der imidlertid for Øieblikket synes at beskjæftige Gemytterne, er det religieuse Element; det seer ængstende ud med Jesuitternes Fremtrængen; de have nu ikke blot prædiket i Cöln, men i Heidelberg, og ventedes, som jeg overalt hørte, at træde op, nu i sidste Uge, i Berlin. Grevinde Hahn-Hahn har skrevet en oprørende Bog mod Lutheranerne, kort mod den hele Protestantisme, selv er hun jo bleven en stor Beundrer af det katolske Væsen og sin Overgang dertil skildrer hun i samme Værk: "Fra Babylon til Jerusalem". Af flere betydende Mænd og Qvinder fik jeg derfor en hjertelig Tak for min sidste Bog, de sagde, at den christelige Aand de fandt i den var en Velgjerning i dette Øieblik. det Sande, det oplyste Religiøse i "Aanden i Naturen" er for den sunde Deel i Landene saa styrkende og godt, Deres Fader vil i sin Verden glædes ved den Sæd, han her har nedlagt. O hvor jeg paa denne Reise tidt har tænkt paa ham, talt om ham, næsten kan jeg sige længtes efter ham, og i min Tanke staaer han saa mildt smilende for mig, jeg husker ham saa / deiligt; hvor glad vil jeg ikke engang søge til ham. -

Hils paa det Kjærligste Deres Moder, Sødskende og hele Børneflokken. Naar De seer Hauch, vil De da takke ham for det tilsendte Exemplar af "Guldmageren"; han havde sendt det til Glorup over Odense og ikke over Nyborg, derfor var Bogen bleven flere Uger der og kom kun ved et Tilfælde, da Forvalteren herfra kom til Odense og fik den, men først den Dag, jeg reiste bort til Udlandet. - Sidst i næste Uge kommer jeg til Kjøbenhavn og glæder mig da meget til at see Dem Alle, tale med Dem ogsaa at besøge den herlige Hauch, siig ham det, og tænk Alle venligt paa

Deres hjerteligt hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 82, 6-8)