Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. september 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Le Locle paa Jurabjergene den 2den September 1833.

Gratulerer til den 24 September!!

De er dog den mest trofaste af dem Alle, min egen kjære Søster Jette! Fra Dem fik jeg det første Brev i Paris, fra Dem det første her i Locle.374 Ja i Aftes, som jeg sad, kom Posten med det; jeg læste det 3 Gange i Aftes og imorges igjen paa Sengen. Gud velsigne Dem derfor; ude i Verden skjønner man ret paa et aandeligt Haandtryk fra Hjemmet. Tænk dog, Ludvig Müller har kun sendt mig et eneste Brev paa hele min Reise, Eduard er flittigere, men de enkelte Stykker jeg faaer er mest paa 16 høist 20 Linier. De skal ikke tro jeg har flittige Correspondenter, eller at jeg høre meget Nyt; kun den gamle Collin, har givet mig et rigtigt langt Brev,375 Gud skee Lov! og Fru Lessøe376 to. - Dette slutter jeg ikke før min Afreise fra Locle, lægger det da ved Agnetes Hjerte og lader hende bringe det hjem. Ja, Agnete er lyslevende,377 jeg veed ikke selv! I fire Dage var det deiligt Veir; de mørke Granskove mellem de grønne Bjerge indbød mig ret til Vandring; fra 6 om Morgenen til 8 om Aftenen var jeg næsten den hele Tid i denne forunderlige Eensomhed og kom i en Slags Exstase jeg kun kjendte Momentviis hjemme; Resultatet blev at i fire Dags sprang Agnete ud af mit Hjerte. Nu ligger hun stille lidt for at blunde faaer maaskee endnu en eller anden smuk Drøm, som hun kan fortælle og jeg kan pynte lidt paa hende, give hende en Smule Grammatik, for det see de meget paa hjemme, og saa reise vi begge paa en Dag fra Locle, hun for at gaae til Dannemark, jeg for at flyve over Alperne ind i Italien. Tag venlig imod hende! - Det morer mig ret det slette Vinterveir her er begyndt igaar. Tænk, jeg har i Kakkelovnen! det sneer udenfor! hjemme vilde det have givet mig Løvfalds Ideer, her finder jeg det lystigt, thi jeg veed, at nedenfor Bjergene er det deiligt Sommer, at jeg over Alperne hopper ind i Paradiset. Jeg synes her i Sneen at være en dristig Mager der har sadt sig hen i det kolde Nord for ret at gribe de gamle Kjæmpemelodier, der synge om Havmanden og Agnete, men naar han vil, strax kan flyve tilbage mellem Maismarker og modne Druer. Her er ellers meget uroligt i Schweits;378 det seer ud til Borgerkrige, der ere flere Partier. Hjemme vilde jeg have været frygtsom for at være her, nu paa Stedet har jeg ikke Tanke om Frygt, skal jeg døe, hvad er det saa mere, jeg flyver ind i et smukkere Italien og der i det mindste faaer jeg dog Dem og andre Kjære med, og det er jo glimrende Udsigter. - Siig mig, nu ere dog de kjære Brødre komne hjem? Hils dem ret hjerteligt, især den trofaste Christian med det ærlige Ansigt. Dallerups Død har ret bedrøvet mig; det havde jeg ikke tænkt at han skulde rede sin Seng i Kongedybet. - Giv Weyse et Haandtryk fra mig, jeg synger hver Dag hans »Hr Oberst en Skotte379 o s v, mellem Bjergene; De har hørt flere Stykker af Kenilwort? Men hvor kan De være saa grusom, først at skrive, men siden slette ud, hvilke De holder mest af; siig mig det dog. - I Rom ligger jo Brev fra Dem med Critik over Agnete? Ikke sandt?

Le Locle den 12 September 1833.

Overmorgen reiser jeg herfra! Den 23de vil jeg indtræffe i Milano, hvor jeg maaskee finder Fætteren Dinesen og Kammerjunker Neergaard; vi tre drikke da Deres Skaal, Klokken 5 Middag; ere de to ikke komne saa drikker jeg tre Glas alene! mere kan jeg ikke gjøre! »Skaal! gid jeg næste Vaar maa møde hende under Penier og Cypresser i bella Italia, l'adorabile Italia! « - Fra Carstenskjold har jeg faaet et langt Brev, han kommer ikke til Schweits og den store Halvstøvle,380 men maa lade sig nøie med det sydlige Frankerige. - Dinesen har skrevet mig til fra Strasburg at vi for 3 a 4 Dage siden skulde have mødtes i Zürick, for at gjøre Reisen i Schweits med ham og Neergaard, men de dumme Penge tillade ikke saa stor en Tour, det er ækelt man skal have saa lidt, desuden havde jeg saa ikke faaet Agnete reenskreven og hjemsendt og mistet 8 Dage af mit stille Klosterliv i Locle, der gjør Underværker paa min Fransk. Bare det nu ikke glemmes igjen! Forleden Dag381 gjorte jeg en smuk Fodtour her i Jurabjergene, den hele Omkreds var neppe meer end to Miil, dog tog det hele Dagen; jeg seilede paa Doubfloden mellem lodrette Klipper, som i det saxiske Schweits, de paa den ene Side laae i Frankerige, de paa den anden i Schweits, jeg kom til en Vandmølle hvor der vare flere smaae, men smukke Vandfald, det største paa 8 Fod, lidt længere nede, mellem kulsorte Graner, styrtede Floden lodret over en Klippe, hele 28 Fod, der stod en Røg op derfra mellem Træerne, og det hele Fald skinnede som den hvideste Mælk inde mellem de kulsorte Fjelde. - Det blev en øsende Regn paa Hjemveien, jeg maatte tye ind i et Bondehuus, hvor Konen strax tændte en Mængde Spaaner paa den store Skorsteen, der var kun et lille bitte Vindue, saa Dagen slet ikke skinnede der, nogle smukke Børn legede omkring mig, den ældste hedte Henri, Numa Robert; slige Navne have ikke vore Bønderbørn! - Jeg har skrevet til Eduard at han skal lade Dem læse anden Deel af Agnete,382 De sender da Fru Lessøe den paa to Dage, lader den derpaa igjen besørge til Eduard og Julehellige Dage skal De see det trykte Exemplar paa Bordet.383 O, hvor jeg gjerne gad seet det! men for mig varer det længe, maaskee drømmer jeg en ny Agnete op af Middelhavet, jeg har ikke Idee derom, men Noget maa dog Italien indskyde mig, maaske finder jeg en Apollo eller en blodig Mars, jeg kan hjemsende som Sidestykke til min nordiske Venus! - Men nu lev vel! hils Faderen og Moderen, de kjære Brødre, ogsaa de i Lisabon, hele den kokske Slægt, selv liden Kirsten,384 De seer hun har en Navner i Agnete, men min liden Kirsten fik: »Hoveddug og Zobelskind om Ærmer og om Livet.« (see, anden Deel af Agnete).385 Skriv mig ret meget om hvad Indtryk det Hele har gjort paa Dem, og lad mig finde Brev i Rom ; jeg gaaer sidst i denne Maaned fra Milano til Genua , derfra over Lucca til Florents og er midt i October i Rom; jeg haaber at gjøre Reisen fra Milano der hen med Dinesen. Lev nu vei! døer jeg, saa har De min Agnete, hun vil minde Dem om Deres broderlige Andersen

[I Marginen paa 1. Side:]

Victor Hugos Feuilles d'automne386 følger mig paa alle min Vandringer. - »C'est une ame charmante.«387

[Udskrift]

Til Frøken Henriette Wulff

Søecadetacademiet i Kjøbenhavn.

anbefales!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus