Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. september 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 234. Fra Henriette Wulff.

St. Thomas d. 26 Sept 1851.

Min kjære gode Andersen! Det er længe siden jeg skrev Dem til, og længe siden jeg fik nogle venlige Linier fra Dem, nu mødes vi vist atter paa Halvvejen, De er kommet i Roe efter Deres Sommer-Udflugt, og jeg her tilbage til Vestindien efter min Amerikanske »trip«, som man siger paa Engelsk. Jeg haaber De har været saa tilfreds med Deres som jeg med Min, og snart vil jeg høre det fra Dem selv, samt at De mindes mig trofast som altid. Hvor ofte har jeg tænkt paa Dem i Nord Amerika, og havde mit eget Hjerte ikke tilsagt mig det, var jeg bleven dreven dertil ved de daglige idelige Spørgsmaal til min Landsmand Hans Chr: Andersen , der er kjendt og elsket i Amerika som faa fremmede Forfattere! Jeg har lovet en mængde Mennesker at sige Dem hvor elsket De var der, og hvor man længtes efter at De kom til Amerika! De vil maaske ikke tage mod mit Raad Andersen, men jeg haaber naar nu Frederike Bremer2449 kommer til­bage og De taler med hende, vil De beslutte Dem til at gjøre den Rejse næste Sommer! Jeg har jo Alt engang vidtløftigen sagt Dem hvor let og hurtigt den Rejse kan gjøres, De har jo rigtignok aldrig svaret mig derpaa; men naar vi troer at kunde udrette Noget Godt, maae man jo ikke lade sig afskrække og jeg vil gjentage for Dem, at fra Southampton i England gaaer De i 10 Dage

til New York, paa et stort dejligt Dampskib, det er dog ved Gud Intet, jeg løber en saadan 10 Dages Rejse lettere og hellere end fra Kjøbh: til Bellevue af den støvede Strandvej. Man har sin egen Kahyt ombord, kan jo læse og beskæftige sig som man vil, ofte træffer man ogsaa nette Mennesker man taler med, og man har altid

det store dejlige Ocean omkring sig og Himlen over sig, saa en saadan 10 Dages Rejse er en stor Bagatel; det er kun en idee, en fixe idée - at Amerika ligger langt fra Europa; see at udryd den hos Dem, tag en rask mandig Beslutning og for Guds Skyld, tael ikke om Deres Rejse med »Hønen der engang har gjordt en Rejse paa 12 Miil i en Bøtte!«2450 For hun har stor Indflydelse paa Dem og decouragerer Dem, eller hvad der er værre, gjør Nar af Dem til De opgiver det Hele. Nordamerika er det Land man mindst af Alle, kan gjøre sig Noget Begreb om, før man har seet det; det er saa uendeligt stort i sin Udstrækning, i sine Natur Skjønheder, at den menneskelige Aand ogsaa synes at voxe, hvorfor ethvært Foretagende der, har et grandiost Præg. Naar man vil sige, at det er et materiel Land, maae jeg lee! Nationen er praktisk og dygtig, gaaer frem med Kjæmpeskridt i alle praktiske Indret­ning paa en saa dygtig forstandig Maade, at det maae fremlokke Beun­dring hos Enhvær; men er langt fra prosaisk, tværtimod, er der en ungdom­melig Begejstring for Fædreland[et], en Glæde og Lykke over det, som forekommer mig saa herlig sund og poetisk. Den amerikanske Literatur er allerede meget betydelig, men man kjender den ligesaa lidt i Europa som alt Andet der; og sammenligner jeg det Land med mit kjære elskede Fæd­reland, ak da kommer Taare mig til Hjerte og Øjne, vil Nogen der, lade Haandt om Nordamerika, da veed de ikke hvad de gjør. En Sammenlig­ning er paa mine Læber, men jeg vil tie dermed. De vil vide af mine Breve til mine Sødskende at jeg har levet 3 Uger ved Niagara, uforglem­melige Dage! At jeg er gaaet over Ontario Søen og paa Hudson Floden ned igjen til New York, og Alt det, langt beqvemmere ja elegantere, end jeg har rejst før, eller kjender noget Pallads stillestaaende, der kan sam­menlignes med de »floating pallases« som man med Rette kalder Damp­baadene paa Søer og Floder. Flere elskværdige Mennesker har jeg lært at kjende og holde af, og skulde De beslutte Dem til at gjøre den Rejse, da maae jeg endelig introducere Dem Flere som jeg har lovet det, men af Frederike Bremer vil De

jo faae Underretninger etc: paa det Allerbedste. Jeg er saa indtaget i de forenede Stater at det er mit store Ønske atter at komme der, ja at bygge og boe der; der er ikke Vrøvl af Nogenslags, i det Mindste saa lidt, som det er vel muligt hvor der er Mennesker. Min korte Udflugt var saa indholdsriig, saa interessant og læreriig, at den bestandig beskæftiger mine Tanker. Jeg har bragt med tilbage en heel Deel Bøger, skrevne af Amerikanske Forfattere, og daglig glæder jeg mig ved at gjøre Bekjendtskab med de fortreffeligste Ting, paa Prosa og Poesie. Ban­croft's2451 »History of the united States« er jo allerede bekjendt i Europa, og nyder sit velfortjente Renomee, det interesserer mig høiligen at læse det Værk, som jeg ikke før kjendte. Her tilbage i den dejlige tropiske Varme, der langt fra at have svæggende Virkning paa mig, tværtimod styrker mig, læser og arbejder jeg flinkt, og er rask paa Sjæl og Legeme, munter og veltilfreds med Alt og Alle! Kun savner jeg Efterretninger fra mine Elskede - fra alle gode kjære Venner, hvem mit Hjerte hænger ved med den gamle trofaste Varme; - men nu haaber jeg paa næste Paket skal bringe mig nogle venlige Ord fra dem Alle. Da jeg har gjordt mit Op­hold i Amerika noget kortere end den første Bestemmelse, ere de første Breve fra Chr: gaaet til New York, men d 18 har jeg dem her tilbage med Merlin. - d. 2' October.

Afbrudt her for otte Dage, er Tiden reent løbet fra mig; i Aftes kom Dampbaaden fra Chagres,2452 De veed inde i den Mexikanske Bugt, den gaaer i Dag til Europa, og jeg maae skynde mig at ende dette for at faae det med. Først og midt i hvær Maaned er det altid meget interessant her i St. Thomas's Havn, naar Dampskibene samles her fra Syd Amerika og alle vestindiske Øer, fra Mexico etc: etc: for at sende passagere og Posten med den europæiske Dampbaad til England. Det er som enhvær Afstand forsvandt, i det Mindste gjør det det Indtryk paa mig, man veed, man i kort Tid, kan sende Breve, ja selv komme om man vil, til alle Verdens fjerneste Hjørner! Ja den menneskelige Opfindsomhed og Dygtighed er stor! Og hvor megen Godhed og Kjærlighed er der ogsaa i denne Verden! Ja Gud er rigtignok uendelig kjærlig og naadig mod os løjerlige Mennesker. Nu er jeg meget glad ved at leve, for med hvær Dag elsker jeg Gud og Mennesker meer! Men nu Farvel for i Dag min kjære gode Andersen! Tænk alvorligen paa at gaae til Nord Amerika! - Men tænk ogsaa engang imellem paa Deres altid trofast søsterlig hengivne

Henriette Wulff.

Skriv mig endelig langt og omstændeligt til.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost