Dato: 14. november 1851
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 235. Fra Henriette Wulff.

Cruz Bay,2453 St Johns. d. 14d Nov. 1851.

Glædelig Juul!!

Min kjære gode Andersen! Hvormeget har jeg ikke at takke Dem for ved de to dejlige herlige Breve jeg har modtaget fra Dem, siden jeg skrev sidst. Det Første fra Glorup af l5d July, det Andet fra Kjøbh. af 24d Sept. Jeg vilde blodt ønske De kunde see mig medens jeg læste et Sligt Brev fra Dem hvor jeg straaler af Glæde, thi foruden at jeg holder med hvert Aar der gaaer meer af Dem, min kjære Barndoms Ven, og sætter meer og meer Priis paa Dem og Deres Venskab, er et saadant Brev den yndigste Hilsen fra det fjerne Fædreland, der vækker Glæde og Vemod paa een Gang. Tak Tak min kjære fortreffelige Ven for Alt Godt De har gjordt mig og gjør mig stadigen! Hvor ofte læser jeg ikke Deres Breve igjennem, og naar jeg saa ret har nydt dem selv, er der meget i jeg synes det er en Synd at beholde for mig selv, og saa læser jeg højt deraf, for Een eller Anden jeg troer værdig dertil, saaledes har jeg ofte læst højt oversadt paa alleslags Sprog den Beskrivelse om Festen paa Glorup, det er saa levende gjengi­vet, at jeg synes at have været med. Og De vil ikke see Niagara! Ikke see det Skjønneste i Naturen her paa vores Jord! Ikke skildre den for Deres Medmennesker med Deres gandske ejendommelig malende Ord, der gjør at man ofte troer at have seet, hvad De har beskrevet! Hvorfor vil De ikke næste Foraar gaae til Nordamerika? Intet er lettere! Jenny Lind2454 vil De endnu finde der, og leve og rejse omkring med hende, kan De forlange en bedre Vejviser? Det Sidste Brev bad De mig sende hende, men De troede nok jeg vilde modtage det i Amerika, dog ønsker De det, er det mig en let Sag, da jeg endog godt kjender den Familie hun lever meest med og gjør meest af i New York, eller rettere i Brooklyn, en dejlig Forstad paa Long Island ved N: York. Men skriv hellere et Brev til hende selv og send mig, saa skal jeg sikkert besørge det gjennem mine Venner i Brooklyn, da hun jo vil rejse omkring i Vinter og give Concerter. Nævn mig deri for hende, at jeg er anbefalet, hvis jeg oftere i mit Liv skulde dagligen vandre med hende som ved Niagara, og sidde ved hendes Side og see paa det evig brusende Vandfald! Men alt ukjendt af hende, hvær med Slør og Parasol for Ansigtet. - Nu vil vel Frederike Bremer forlængst have været i Kjøbh: De har talt med hende, og jeg haaber hun har opmuntret Dem til at gaae til Amerika; jeg længes meget efter resultatet af den Rejse, hvad hun vil skrive. - Jeg lever nu stille her paa denne lille eensomme Ø, et her­ligt Liv, læsende skrivende i Guds dejlige Natur; jeg længes ofte ret hjerte­ligen, inderligen, vemodigen efter Alle Elskede i Hjemmet, men jeg gyser for at vende tilbage til Kulde, Slud - og Tydskhed, som Danmark vandrer imøde med store Skridt; troe ikke jeg har Noget imod Tydskland, nej det for sig er et Land med meget Godt, men at det vil gjøre Danmark tydsk, at vi regjeres af Holstenere, at det er Lønnen for 3 Aars Kamp og Sejer - nej nej, det smerter og gjør det uhyggeligste Indtryk! At jeg her ude har mangt et Savn er vist, jeg maae saa godt som udelukkende holde mig til Naturen, for Menneskene der ere venlige og forekommende, naae ikke længer end til hvad de kan see, tage og føle paa i deres Udvikling. Men hvor er der ikke Savn i Livet. De kan troe det derfor var en stor Nydelse for mig da Briggen »Ørnen«2455 kom herud, at tale med Lieut Pedersen,2456 Maleren, han er højst elskværdig og aandfuld. Destoværre seer jeg ham næsten aldrig, da jeg meest opholder mig paa S: Jan og S: Thomas, og Briggen altid ligger ved S: Croix; denne Brig at sige, thi de Andre pleje at deele dem, mellem alle Øerne. - Men min lille yndige Ø her, er et lille Paradis, der kun mangler mine Venner for at være fuldkommen! Hvor ofte tænker jeg ikke paa Dem, og ønsker at De saa denne Himmel, dette Hav, denne Vegetation! Ja ved Alt Skjønt, hvor jeg træffer det paa den vide Jord, vender mine Tanker sig mod Dem, Naturens yndige Maler! De kan tænke Dem hvor længselsfuld jeg er efter Deres: »I Sverrig!« Jeg haaber at faae den med første Skib fra Kjøbh: Bare De dog havde sendt den med Feddersen; hvor skal jeg nyde den! Fra Gouverneuren skal jeg hilse Dem, vi vente ham og Frue2457 herover til S: Jan. Fra Landfoged Hänschell2458 skal jeg ogsaa meget hilse, skjøndt De ikke kjender ham, han glæder sig ved at være bleven Student med Dem. I Aftes fik jeg Brev fra Boston, der blandt Andet der glædede mig, fortalte at Longfellow ,2459 den nordamerikanske herlige Forfatter havde sendt Dem sine Digte med Capt: Magens.2460 Jeg har dem ogsaa, og just i denne Tid lever jeg stadigen med ham, og glædende mig over den yndige poetiske Natur der er i ham.

Det glæder mig at han kjender Dem, skatter Dem, og giver Dem det Beviis paa sin Beundring; naar De nu har læst ham, vil De da ikke sende ham Noget af Deres? Veed De ingen lettere Vej, da sendt det blodt med et Skib herud til mig, jeg staaer i stadig Forbindelse baade med N: Y: og Boston, og skal sikkert lade det besørge til Longfellow. - Capt Magens vil fortælle Dem, hvorledes han har gjordt en Dame lykkelig med Deres Navn , han fik mig til at klippe ud af Et af Deres Breve til mig,[Brev] 2461 gjerne havde jeg givet hende et Brev, men jeg vilde af flere Grunde ikke skille mig ved det. Ja hvorfor De

ikke rejser til Nordamerika, maae Gud vide, det forstaaer jeg ikke, og min Skyld er det ikke, hvis De ikke endelig gjør det, jeg plager Dem vist nok dermed, og kan ikke lade være. De har aldrig svaret mig rigtig derpaa, siig mig dog blodt een eeneste Grund, hvorfor De ikke vil rejse dertil; De ahner ikke hvilken uendelig Glæde og Nydelse De nægter Dem selv, ved ikke at kjende Nordamerika, det første Land paa Jorden! Tilgiv mig min kjære Andersen, for min bestan­dige Kommen tilbage dertil, men da jeg saa tydelig seer De i alle Retnin­ger , ikke allene vilde blive tilfredsstillet men overrasket, da selv Deres mægtige Phantasie ikke kan gjøre sig noget Begreb om det Land, Landet for alle Lande! - Af Longfellow gjør jeg især af Digtene i anden Deel, hvoraf især »By the seaside«2462 er mig kjær, dog hvorledes udhæve Et, hvor de Alle ere saa skjønne! Jeg har kjøbt en heel Deel Nordamerikanske Forfattere, saavel Prosa som Poesie, og her paa min lille stille eensomme Ø lever jeg nu paa en Maade endnu bestandig i Nordamerika, eller rettere med Aanden der, medens jeg gotter mig i den tropiske Varme, der er mit Legemlige saa velgjørende. Jeg skriver en heel Deel til Venner, gamle og unge i de forskjellige Verdensdele og Lande, hvor gode Hjerter slaae venligt for mig, thi ogsaa den Lykke havde jeg i hiint friske herlige Land at venlige udmærkede Mennesker fik Deeltagelse for mig, og efter kun et kort Samliv fortsætte vi det nu ved skriftlige Meddelelser. Ja hvor dog denne Jord er skjøn og Menneskene gode, som Alt komme af Guds uendelige Naade og Kjærlighed! Vi kan jo aldrig være taknemlige nok, ak nej, hvor lidt formaae vi i den Retning, som i alle Andre, af hvad vi burde! - Kom Andersen, see her ud af Vinduet mod Norden, hvor den friske kjølige Pasatvind kommer svejende ned af de grønne duftende Bjerge, og kruser den lille yndige Bugt der omslynger mit Huus paa de tre Sider, Palmetræerne neje for den, og Sukkerrørene rasle med deres lange spidse Blade, store Fiske springe i Overgivenhed, tænker jeg, op over Vandfladen og Pelicanerne dykke da ned for at fange dem. Saa mange forskjellige Skygger af Grønt havde jeg aldrig tænkt mig, og midt imellem det Mørkeste stikker Bomuldstræet sine hvide uldne Dubber frem, der glimre som Snee i Solen, medens de smaae grønne Buske bære alle­slags farvede vilde Blomster. Saaledes ere alle Bjergsiderne her paa denne frodige Ø, bedækkede. I denne Tid er her ogsaa en usædvanlige Masse Blomster, og naar vi i Kjølningen tager vores daglige Ridetour har Neger­drengen der gaaer med, altid travlt med at plukke Blomster til mig Langs Bjergstierne vi ride; hvilken Pragt af Farver og Former! De seer min gode kjære Andersen at her lever jeg et aldeles idyllisk Liv; men ofte, naar jeg er paa S: Thomas er det igjen et visit og Bal-Liv, som ogsaa morer mig engang imellem, men det trætter mig rigtignok snart, og jeg iler da igjen til een eller anden landlig Indbydelse; hvor jeg ret kan leve efter min egen Lyst; og alt det med Billederne af mine Kjære levende i mit Hjerte, ja jeg lever meget meer med Dem Alle end De troer; men det er den Egenskab, levende at kunde forestille mig dem jeg elsker, og selv i Frastand leve med dem, der gjør, at jeg holder Adskjilligt ud, som jeg gjør det! Breve ere mig derfor en stor Herlighed og Fest i Hjertet, derfor min kjære ædle gode Andersen, De som staaer, liig en Broder blandt mine Kjæreste, De vil igjen snart skrive mig til ret langt og omstændeligt om Dem Selv! Tak nok engang for hvær Ord, hvær Tanke De sender mig! Siig mig Deres Mening om Longfellow. Hils Frederike Bremer, hils Fru Ørsted og Mathilde! Skriv snart til Deres uforanderlig søsterlig hengivne

Henriette Wulff.

[Med rødt Blæk tværs over sidste Side. ]

Jeg aabner Brevet igjen, da jeg hører at De er bleven Professor,2463 for at gratulere, som man siger! I Grunden burde man gratulere Professor-­Titlen til at De

bærer den!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost