H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til C. A. Reitzel sen. 28. november 1851

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 28. november 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: C. A. Reitzel sen.
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 28 November 1851.

Kiære Hr Reitzel!

De har igaar været hos mig to Gange, og det uden at træffe mig, men Sagen er, at første Gang De kom, var jeg paa Prøve, og anden Gang var jeg ude at spise til Middag. Imorges, før jeg stod op, har De igjen været her, hører jeg, og det var dumt af Pigen at hun ikke kaldte paa mig; jeg er ret kjed over at De saaledes forgjæves har søgt mig og at jeg i Dag ikke har kunnet finde Tid til at komme hjem til Dem; rimeligviis er det Billetter De vil have til første Forestilling af Hyldemoer; jeg har talt derom: i Dag og imorgen vil en sikker Mand komme til Dem, om Eftermiddagen og da kan Deres Fader bestemme sig. - Jeg er endnu slet ikke rask og den kolde Luft i Casino, hvor jeg i disse to sidste Dage har maattet være flere Timer for Prøvernes Skyld, gjør mig ikke godt. - Hils nu paa det venligste hjemme og glem - hvad jeg jo er uskyldig i, - at De tre Gange har søgt mig forgjæves.

Deres hengivne

H. C. Andersen

Til Hr Carl Reitzel!

.

Tekst fra: Solveig Brunholm