H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 12. september 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 12. september 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

70. Til E. Collin.

Le Locle den 12 September 1833.

Kjære, kjære Ven!

Her sender jeg Dem min Agnete ganske færdig, endnu ikke seet af noget Øie uden mit, den danske Nøgle til Grotten hvor hun stod manglede de alle her; tag venlig imod det gode Barn, født mellem Bjergene, men dansk af Hjerte. Det er min nordiske Aphroditte opsteget af Havet, gid De maa erkjende den derfor! Otto Müller som kun kjender første Deel, skriver smukt i sit Brev: »Du veed at Ludvig og jeg give os af med at støbe Paster, jeg holder mig til Lignelsen med Udtrykkene og tør bemærke at der gives Aftryk, som gjengive Originalens Feil, og Aftryk som har deres egne alene grundede i Støbningen, men endelig Aftryk hvorover man udbryder: Gud, hvor det er deilig! man veed ikke om man mest skal beundre den skjønne Form, eller det vellykkede Aftryk. Agnete vilde jeg saaledes kalde et skjønt Aftryk af en skjøn Form!« – etc. etc. Er den første Side alt saa smuk i hans Øine og i Verdens da er min Sjælebevidsthed ogsaa grundet at naar man seer hende i sin Heelhed, vil man erkjende hvad der boer [i] mig.–Som et Barn har jeg i Tanken klynget mig til den gode Gud, med Tak for Agnete, thi jeg troer det er et Arbeide der vil ikke døe hen med en Uges Snak mellem Kjøbenhavnerne. – Man har sagt om mig i Maaned­skriftet for Litteratur: »en Digter som eengang lovede noget«, og det sagde man efter mine Maaneder kom ud; disse Ord hænge som Gift Draaber ved mit Hjerte, gid Agnete nu maa faae Ære og Solskin der kan dampe disse dræbende Dele bort. O Eduard! min Sjæl smægter efter levende at erkjendes som en Tørstig efter Vandet! ja, ja, jeg troer det! dette Arbeide vil skaffe mig Venner og De Eduard og alle de Kjære der hjemme vil glædes der over! Vær De nu Fader for min Agnete, medens jeg flyver over Alperne og drømmer maaskee en ny Agnete op af Bølgerne, naar jeg seer Cypresser og Pinier og de smukke Mennesker i Italien; »la bella, l'adora­bile Italia!« som Jette Vulff kalder det . – Tal nu med Reitzel eller en anden Boghandler om Agnete og lad den komme ud ved Juletider, vil De eller Ludvig besørge Corecturen og see til at jeg kan faae et Exemplar til Rom, der kommer jo altid Skibs-Leilighed. – Jeg har reenskrevet det saa smaat, at det ikke skulde blive for kostbart at sende med Posten, derfor skal nu Boghandleren ikke troe at det er saa lidet, thi Bogen bliver større end mine Maaneder, naar den trykkes saaledes som jeg vil have det; samme Format som disse, men mere spaltet mellem de enkelte Scener, som i Göthes Faust, eller i Alladin; det seer smukt ud. – Her er nu den hele paa Dedicationen nær; jeg finder nu i Rom Brev, der siger mig om Deres Fader raader mig at give den til Prinds Christian. – Før De faaer Svar fra mig, kan der godt strax begyndes paa Trykningen, thi om mit Brev end ikke indtraf til den var sluttet, var De Mand for at gjøre et Vers til Prindsen, dog det skal De ikke plage Dem med, men skrive i Prosa den Sædvanlige Tirade; men jeg tænker nok at kunde faae sendt Dem Brev før Trykningen er endt. – Ringere end 50 Species maa den ikke gaae, kan De faae 60 er det slet ikke for meget, thi naar den spaltes godt kan den nok blive saa tyk (og det er jo Hovedsagen) som min Harzreise og den gav Reitzel 150 Rdlr for, uden at brænde sig. Men jeg veed jo nok De er en god Handelsmand, De gjør det til min Overraskelse. – Hvad det Gramatikalske angaaer da øv De lidt det gode Barn, hun er jo født mel­lem fremmede Tungemaal. Jeg har ogsaa overalt skrevet »Gerdrud«, Otto Müller siger det skal hedde »Gertrud«, vil De rette det til det Rig­tige! De I to Exemplarer jeg faaer har jeg bestemt til Følgende. 1) Faderen Collin. 2) min kjære Eduard. 3) den ikke brevskrivende Ludvig. 4) Jette Wulff. 5) Fru Lessøe. 6) Ørsted. 7) Oehlenschlæger. 8) Hr. H. C. Andersen i Rom. 9) Bogtrykker Iversens Enke i Odense. 10) Prindsen, NB. dersom han skal dediceres? No. 11 og 12, til Weyse, eller Brøndsted eller Thiele eller to andre Mennesker hvem De finder jeg ikke burde forbigaae, altsaa de to Exemplarer til Deres Raadighed qua H. C. Andersen. Mon der nu er mere jeg skulde sige Dem, om det kjære Barn? – Jeg troer det ikke! Lad mig høre hvad Folk sige! hvad De og alle der hjemme i Hjemmets Hjem sige om hende, jeg kan nok taale at høre det, og saa slemt bliver det vel heller ikke!–Fra Lieutenant Dinesen har jeg faaet Brev fra Stras­burg at vi skulde mødes i Zürick og fra Kammerjunker128 Neergaard at vi skulde træffes i Neufschatel for alle tre at gjøre Reisen sammen i Schweits paa 14 Dage ad 3 Uger, det vilde være mig saa usigeligt kjært, men jeg har gjort Overregning og seer at Pengene ikke kan slaae til, naar jeg ei i Rom vil mangle, jeg maa altsaa opgive denne særdeles Behagelighed og ganske ene tage den kortere, men deilig vilde Vei, om ad Montblanck over Sim­plon; hvad der ogsaa holder mig fra at gjøre Touren med, (thi det er ikke moersomt at reise ene i Schweits) er at jeg da blev 8te Dage kortere her i Locle og det var et Tab, thi det er forbausende hvormeget de 14 Dages Ophold alt gjorte paa min Fransk, jeg kan nu godt udvikle mig om Alt, bare jeg nu ikke glemmer det naar jeg kommer til Italien og Tydskland; jeg er i særdeles glad for Opholdet i Locle; moersomt har det i Grunden ikke været, men jeg har lært mere Fransk i 3 Uger der, end i 3 1/2 Maaned i Paris, jeg har faaet Agnete færdig og det er saa godt som rede Penge og saa har jeg faaet mit Tøi stoppet og syet af de gode gamle Jomfruer Houriet, der af Louis Jürgensens Sager vidste hvorledes Tøiet flænges i Paris. De banke alt Linned reent, saa Skjorter og Tørklæder gik mig i Plukfisk, jeg har maatte kaste meget bort af det Lidet jeg fik med, kjøbt Nyt der alt bleg­ner i sin unge Alder, men nu har de her vadsket og syet det, som jeg længe i ikke har seet mit Tøi. Det forundrer og rører mig, den store Kjærlighed jeg finder overalt i Verden mod mig, hjemme i Danmark og ude mellem i Bjergene. Det er dog en god Gud, Eduard, der tager sig saameget af den eensomt flagrende Fugl. Jeg begriber i Grunden ikke hvad rart der er ved mig, men altid finder jeg nogen der kjæle lidt for mit syge Hjerte, som al­drig bliver tilfreds men raaber, som det uartige Barn, altid paa meer! – Paa Løverdag Formiddag den 14 September forlader jeg Locle efter at have været her omtrent 3 Uger. (jeg kom den 25 August, en Søndag) har nu faaet et Slags Idee om det franske Familie Liv, hvorom jeg i Paris ingen havde; har lært at kjende hvorledes en politisk Stemning der yttrer sig og faaet mange besynderlige Retter at spise.–Den 15 gaaer jeg fra Neufschatel og endnu samme Aften over Lousanne til Martinech, hvorfra jeg gjør Udflugt til Montblanc og Peschewache. Den 19 bestiger jeg rimelig­viis Simplon, (leier en lille Vogn for min egen Mund, thi Deligencen gaaer om Natten derover og vi have ikke Maaneskin) nu seer jeg Lago Magiore og er Mandag den 23 i Milano. – Det trækker stærkt sammen til Uveir i Schweits, maaskee bryder det løs før jeg er over Alperne. – Fra Milano gaaer jeg til Genua, Lucca, Florents og i Octobers Midte er jeg i Rom.– Hils Louise, Fru Drevsen, Faderen Moderen, Brødrene, Jette, Gusta, Børnene især lille Viggo og hold meget af mig, det bliver dog altid kun lidet mod min Kjærlighed Deres broderlige

Andersen.

[I Margen: ] Her er hæsligt i Neufschatel, de politiske Meninger sætte Ægtefolk og Børn mod hinanden; nu staae 3 Batalioner i Bern for at rykke herind.–Nogle, især Damerne ere for Preusen.

Efterskrift!

Kjære, kjære Ven! hvor mit Hjerte banker i det jeg nu pakker Agnete ind! om det ikke er et Arbeide som jeg haaber og ønsker! Nu synes jeg, slet ikke at have udtalt hvad jeg vilde, og dog veed jeg intet bedre! – Det er en Følelse jeg aldrig har kjendt! det er som en Feber der gik igjennem mig!–O lad mig snart høre noget fra Dem, noget om Agnete! – Lad Jette Wulff faae Manuskriptet at laane paa nogle faae Dage, hun og Fru Lessøe har jeg lovet det; de to kjende jo første Deel? – Send mig endelig det ny Creditiv saaledes at jeg faaer det mellem Juul og Nytaar, fortidlig! er bedre end for silde! jeg lægger Dem det ret paa Hjertet, det er ingen Spøg saalangt ude i et fremmet129 Land. – Hvad Brevpakken med Agnete koster Dem, er De saa god at drage fra mine Penge. – Det lille Digt jeg skrev i Slotsgaarden i Chillon, har jeg lovet Dem, her er det, synes De der er noget særdeles ved det, kan De benytte det som De vil:

Stanze skrevet paa Slottet Chillon*)

den 23 August 1830 [c: 1833]

»Vilde Fjelde, speilklar Søe,

Skumle Slot paa Klippe-Ø,

Jeg hos Eder troer paa Trende:

Frihed, Byron og paa Hende!130

Aanden kun til Adel hæver,

Ikke Blodet, hver nu veed;

Konger døe, men Frihed lever,

Frihed, Kunst og Kjærlighed!

[Andersens Note: ] *) Chillon ved Genfersøen er i den senere Tid bleven bekjendt ved Byrons smukke Digt: De Fangne i Chillon. I Muren nede i Fængslet, hvor Jernringen endnu sidder131 har Digteren indgravet sit Navn da han var her 1826.

Det indlagte Brev til Jette Wulff ønsker jeg maa først blive hende til­sendt om Morgenen den 24 September, det er da hendes Fødselsdag og jeg veed, mit Brev glæder hende da dobbelt! – Lad Agnete blive saa godt udstyret som mueligt, spalt hende godt og giv hende Smudstittel. – Lad Ludvig læse dette Brev, saa behøver jeg ikke at skrive ham til, han skylder mig ogsaa flere og har faaet et her fra Locle; beed Deres Fader hilse Etats­raad Ørsted ret hjertelig fra mig, naar han har læst den trykte Agnete, haaber jeg, som i gamle Dage, at høre hans Mening, venter altsaa Brev i Rom fra Dem ved Nytaarstid.–Glem ikke Creditivet til sammeTid, men sendt afsted en Maaned forud.–

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin