Dato: 11. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 11 December 1851.

Kjære, kjære Ingemann!

Tak for Deres hjertelige, digteriske Brev, det kom, som en velgjørende Solstraale ind i min Stue og ind i mit Hjerte; det har glædet og gjort mig godt at De og Deres Kone have syntes vel om min lille Digtning, tak fordi De har udtalt det. Jeg blev ganske skammeligt medtaget af Anmælderen i berlingstidende, han frakjendte det al Poesie, ja selv indre Sammenhæng, skrev: "i Stedet for Handling giver Forfatteren os en Række isolerede Scener, som han selv, da de mangle al indre Forbindelse, har seet sig nødsaget til at lime sammen ved Hjælp af Phantasus". Ligesaa falsk var, hvad han sagde om Optagelsen den første Aften, han meddeelte om det uhyggelige ved Stykkets Fald, hvor et Par af mine Venner af Pietet mod mig havde klappet og saa var det snarere det modsatte, der var stærkt Bifald og bag efter et Par der hyssede. /

Nu er Stykket senere spillet hver Aften og har faaet udeelt Bifald; ved anden Forestilling var som en Indvirkning af Berlingeren og Flyveposten, daarligt Huus, men efter at jeg havde simpelt fortalt Stykkets Indhold, kom der ved tredie Aften godt Huus og siden har der været brillant, ja ganske udsolgt; det synes at behage meget og hos saa Mange modtager jeg Tak og Erkjendelse. Hauch synes saa godt der om, og gamle Rosenkilde var ved første Forestilling allerede [overstr: Eet] ganske henrykt, saa at han kom op paa Theatret, klappede mig paa Kinden og sagde: "der var en Mand, som en Gang skrev om Dem at De reed paa et nattegammelt Føl, men nu er Føllet voxet vel til og han rider paa et Sviin!" - det var nu noget stærkt sagt og De vil kun kunde forstaae det naar De kjendte til de to sidste dramatiske Arbeider af Hertz, som Nathanson, naturligviis særdeles har roest; det ene: en forklædt Frier, finder jeg moersomt, men ækelt, Helten er en fuld Kudsk; det andet Stykke er / Audiensen, der er raat og uanstændigt, man lever kun i Fødselsstiftelsens Mysterier. Dog en Digter kan en Gang være uheldig, men naar saa Critikken er aldeles partisk, blind og fræk, da oprører det! - Men Gud skee Lov, mit Sind er nu deiligt i Ligevægt igjen og jeg har en heel Have fuld af Foraarsgrønt, to smaa Spirer af denne Slags har De vel lagt Mærke til i Lose og Delbancos Folkecalender, det er "Der er Forskjel" og "Den deiligste Rose". Læs disse, jeg troer De og Deres Kone ville synes om samme.

Nyelig besøgte jeg Fru Jerichau, hun har malet et praktfuldt stort Stykke: "Italienerinder der i Carnevalet staae paa en Altan og kaste Blomster ned"; det er blændende smukt og vil ved Udstillingen vist vinde stor Opmærksomhed, især fordi alle Italienerinderne ere Portrætter af kjøbenhavnske Skjønheder; men jeg gaaer forbi Billedet og bliver hos et mindre Stykke af / Fru Jerichau, det er to fattige danske Bønderbørn der lege med nogle Lam og giver det ene af disse Græs at æde; det er saa yndigt, saa følt, saa sandt, saa ægte dansk, at jeg ved at see det udenlands vilde føle Hjemvee.

Men nu lev hjertelig vel og glæd mig med et lille Brev, naar De er i Stemning dertil. Fra alle Hartmanns, Gade inclusive, de hjerteligste Hilsener, ligesaa fra Excellensen Collin. Nu Gud bevare og glæde Dem! tak for al Deres Venskab og Godhed mod

Deres trofaste, taknemlige

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 301-04)