H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 18. december 1851

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Til Frøken Henriette Wulff i Vestindien.

Kjøbenhavn 18 December 1851.

Min kjære søsterlige Veninde!

tak for det hjertelige, rige, velsigne[de] Brev jeg sidst fik med Julehilsen. Endnu ere vi her ikke naaet op til Træet, først i næste Uge er vi deroppe og derfra seer jeg altid ned imod det kommende Foraar, det oprullende Aar, der, hvad det endogsaa bringer, dog ogsaa har Solvarme, grønne Skove og aabent Hav og denne Gang bringer det jo Dem hertilbage. Jeg kommer umueligt nogensinde til Amerika, om De endogsaa ved Deres Hjemkomst, med al Deres Veltalenhed, al Deres Talent for at kunne skildre, viser mig Landet i fatamorganask Deilighed; De har troligt i hvert Brev til mig vinket og kaldet - men først er der jo det uendelige Hav imellem, det fjorten Døgns brede, vrede, Hav hvor jeg i det mindste flere Dage for mine mange Penges Udgift, kun har Søeonde at lide! - Fy, An­dersen! raaber De allerede; nu, vi slippe min ømme Traad og gaae til den egentlige Sag. - Jeg gjælder her, i det mindste herhjemme, for den per­sonificerede Phantasie, men det er kun en Part af mig der er opfattet, jeg har ligesaa megen Tanke for det Practiske, det Reele! - De skriver: »det er saa let at gjøre Reisen til Amerika, et Dampskib med alle Beqvemmelig­heder fører Dem over Havet og i America vil De blive modtaget og finde et Hjem hos Mange, Mange, med Jenny Lind kan De reise omkring«; osv. Ja det er deiligt nok, men det er for mig kun en smuk Phantasie. Veed De hvorledes De skulde bedre faae mig bragt paa Reise-Tanker, det er ved at De skriver: Saa meget koster det med Dampskib fra Europa til Amerika, saa dyrt er det for Døgnet i gode Hoteller derovre, saa dyrt Veilængden paa Jernbanen; jeg vilde da maaskee gjøre Beregninger, see hvad en saadan Reise kunde koste, vide om jeg havde Raad dertil, see om Udgift og Udbytte balancerede og saa bestemme mig. - Jeg har Angest for den store Søereise, thi jeg lider der, men Sligt kunde jeg overvinde og udholde, ja jeg kom bestemt strax til Amerika, naar derovre en riig Mand eller Kone, gav mig, ved deres Testament, Midler dertil, maaskee der kommer saadan en Person, og saa kommer jeg! - Men kom De nu hjem til os, kjære velsignede »Søster Jette« som Deres Broder siger, vi skulle ved Hjertets Varme og milde Øine erstatte Dem det vestindiske Climat; Skoven vil staae deilig grøn naar De kommer og i Casino skal vi spille for Dem: Hyldemoer.2469 Ja den Comedie, har Deres Broder nok allerede sendt Dem. De vil at jeg skal tale meget om mig selv, nu det vil skee ved at for­tælle om Hyldemoers fata. Dette Stykke var det af alle dramatiske Arbei­der, Directeuren2470 ventede sig meest af og tænk saa første Aften blev det modtaget med nogen Hyssen2471 og Berlings Tidende, som De maaskee seer, udtalte denne Optagelse endnu værre end den var og skrev at det var et aldeles meningsløst Arbeide, der bestod af bare løse Scener uden mindste Forbindelse, »limet sammen« af en Phantasus.2472 Flyveposten erklærede at han ikke kunde hitte Rede i det Hele;2473 og Virkningen heraf var at der ved anden Forestilling var saa godt som aldeles tomt; nu skrev jeg et kort Indhold af Stykket,2474 viiste Eenheden og Sammenhængen hvor klar den laae og tredie Aften var der godt Huus og Stykket er nu givet elleve Gange, efter hverandre for særdeles godt Huus, med overordentligt Bifald, men det tale, naturligviis Bladene slet ikke om; dog nu er Publicum for Stykket og hvad der er det interesanteste for mig at næsten alle vore Poeter ere i høi Grad opfyldte af dette lille Arbeide. Ingemann2475 finder det saa overordentligt smukt, saa ganske efter hans Sind og udtaler sig i den stærkeste Roes, Digterne Boye, Hauch, Holst etc. etc. ere særdeles op­fyldte deraf, ja tænk Dem, fra Heiberg fik jeg iforgaars et nydelig Brev2476 hvori han bevidner mig sin Glæde over dette Digterarbeide og siger at det er »poetisk og dramatisk«; gamle Rosenkilde saae Hyldemoer første Aften og kom med Taarer i Øinene op paa Theatret, klappede mig paa Kinden og sagde: »Der var en Mand,2477 som en Gang skrev om Dem at De reed paa et nattegammelt Føl, nu rider De hæderligt og godt og han rider om paa et Sviin!« Dette sidste sigter til en fæl, gemeen Comedie af Hertz: Audiensen, der dreier sig om Stiftelsens Mysterier og i denne Tid gaaer paa det kongelige Theater.2478 - Fædrelandet og et ungt Studenter­blad2479 har talt vel om Hyldemoer; der er blevet spottet med de ondskabs­fulde borneerte Anmældelser mod min Digtning og jeg har saaledes ende­lig stor Glæde og Erkjendelse af det. - Fra Longfellow har jeg faaet sendt hans Evangeline,2480 fra Bentlee et stort Værk the Whale2481 og endelig er dediceret mig af Hurton,2482 hans »a Voyage from Leith to Lapland;« det lufter altsaa vel til mig fra Vester, og derfra kommer jo ogsaa Deres kjære Brev. Frøken Bræmer har slet ikke været i Kjøbenhavn, svenske Aviser fortælle at hun er kommet til Stockholm og at hendes Søster er død.2483 Kjøbenhavns hele Interesse, saa godt som er i denne Tid, meest henvendt paa Hr Høedt,2484 der er traadt [op] som Hamlet og som Elskeren i »Nei «, Folk staae endnu hele Natten for at erholde Billetter, man har aldrig seet noget mere fuldendt, han er Tidens Talma.2485 Gid jeg kunde være enig med Mængden, men jeg er det slet ikke; min Dom er, Høedt har store Evner, siger sine Replikker fortræffeligt, han burde instruere Halvdelen af vort Personale, - jeg taler her om ham som Hamlet, - Alt bliver saa klart og forstaaeligt hvad han siger, men jeg har Følelsen af at være ved en udmærket Forelæsning, et dramatisk Foredrag, Alt gjennem Forstanden, men Hamlet selv fornemmer jeg ikke, jeg hører kun den correcte Høedt, og interesserer mig ikke for ham. - Han mangler Pathos; Hjerte er der ikke Spoer af, Organet er dertil ikke behageligt og Ansigtet - paa Øinene nær ­livløst.2486 - Jeg troer at Høedt endnu ikke er traadt op i det Rollefag hvori han bliver det for Scenen, som nu Folk siger han er og som han selv ubetinget troer. I »Nei« er han mig aldeles ubehagelig; han er der en blaseret Student, spottende, overseende, høist uelskværdig og det troer jeg ikke at en Elsker skal være, skal han det, ja saa er han mesterlig, men jeg vilde i Jomfruens Sted ubetinget tage Klokkeren; hun bliver lykkeligere med ham, han har dog Hjerte. - I Ny Kongensgade er man ikke af min Mening! men det er man ikke mange Steder. Jeg skal her forudsige Dem Høedts Kunstner Bane. Enthusiasmen kjølnes om nogle Maaneder, han bliver ærgerlig og da han er en riig Mand, bliver han saa vred at han for­lader forstedse Scenen og et Partie og han selv sige: »Det er et skrække­ligt Tab for Kunsten!« - Det er Dem nok lidt for langt alt dette, men De slipper godt, var De her i Byen, saa kom De anderledes i Høedt U[d]gydel­sen. - Endnu engang for ikke at misforstaaes; han er et begavet Menneske, siger sin Rolle med stor Forstand og Dannelse, men det er endnu slet ikke noget til at staae Natten over for at fange Billet til, eller kalde: det første! - Dog Høedt er Begeistringens Bjergryg nu, som Clara Raphael var det, og før hende Rossi2487 og i gamle Dage Madms: Pohlmann.2488 Kan De huske Madms: Pohlmann? Det var en hamborger Sangerinde, som nok ogsaa er glemt i Hamborg. - Dette mit Brev maa De ikke lade trykke, for saa bliver jeg myrdet! - Fra Fru Ørsted og Mathilde har jeg mange venlige Hilsener. Nylig var Fru Ørsteds Pension2489 for i Rigsdagen, Hr Frøllund fandt at det var noget ualmindeligt at hun som Enke skulde have 1000 Rdlr, men saa sagde da Cultusministeren ogsaa: »men hendes Mand var ogsaa noget ualmindeligt.« Unge Moelbech2490 har udgivet Dantes Helvede og dertil et Bind smukke, originale Digte, Dæmring. Christian Winther skrevet en Marionet-Comedie: »En Student og en Jomfru«.2491 Lose & Delbanco ud­givet en dansk Folkecalender2492 der i Løbet af 3 Uger er blevet udsolgt, der var fire tusinde Exemplarer; i samme er to Eventyr af mig, der omtales vel, det ene »Der er Forskjel «, det andet: »Verdens deiligste Rose«. Dette sidste regner man for eet af mine bedste, men det er det ikke. - Jeg har ellers i Manuskript et Par endnu »Den gamle Ligsteen«,2493 »Dommedag«2494 og »Svanereden«,2495 dette sidstnævnte er en lille Danmarks Historie, Dan­mark er Svanereden og De kan vel tænke hvilke Svaner2496 der fløi ud der fra for Verdens Øine ikke at tale om de store Flokke der kaldtes Longo­barder, Væringer og Normanner. Vil De hilse mine Venner og Veninder i Amerika, jeg haaber at De derfra har skaffet mig, som jeg bad Dem om før Afreisen, en godtkjøbs Udgave2497 af et Par, eller een af mine Bøger, der skal være Udgaver f E af O T og Spillemanden til 2 Schilling; har De glemt det, da husk det endnu medens De boer paa Hjørnet af den anden Verden. Daguerreotyppen med Deres Broder, Worsaa, Grimur og jeg er vel nu i Deres Hænder, hvad synes De om den? Jeg seer, siger de saa stor­agtig ud, det er af Tobaksrøg, thi Hr Grimur dampede til sidste Moment og jeg kan ikke taale den Slags Røgelse. Vi ere nu langt henne i December uden egenlig Vinter, det er dette »milde Veir«, som det kaldes, vaad Taage, Dæmring hele Dagen, klamme Trappegelændere; Conversation om »Præsidenten«2498 »Høedt« - »Julepresenter osv.« Maleren Roed er kom­met hjem fra Dresden med sin Copie efter Madonna, Hammerich har faaet den og et eget Værelse indrettes for hende.2499 - Marstrand er næsten færdig med sit store Maleri: »Sommerfesten i Lecksand«. De kjender den af »I Sverrig«.2500 Bogen selv har De vel nu faaet fra mig paa Dansk og Engelsk. Med den første Svale haaber jeg at faae Brev fra Dem, ak gid Svalen snart kom, men Veien er jo lang over den rullende Sø, jeg maa vente, vente - og det er Noget jeg slet ikke holder af. - Men nu Lev vel! Det er jo blevet et Brev til et heelt trykt Ark, gid De læse det paa en klar Dag, i et lyst Humeur og staaer De ved Vinduet og en Fugl just flyver over Havet hen­imod Land, da er det et Varsel at jeg dog kommer over Havet og seer alt det Skjønne De har seet. - Siig mig om der kommer en Fugl.

Deres broderlige trofaste H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus