H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 18. december 1851

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 18. december 1851
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 18 December 1851

Kjære Ven!

I det jeg gjennem Deres Hr Svoger sender Dem Qvitering for de høist velkomne to hundrede Rigsdaler i Honorar, maa jeg her tillige trykke Deres Haand og sige hjertelig Tak. - Nu gaaer det opad mod Julen, op mod det straalende Juletræ og der er min Aarets Bjerghøide hvorfra jeg seer ind i det nye Aar, ned mod Foraaret, der bringer Solskin, grønne Skove og Jernbane-Flugt; jeg længes saa forunderlig stærkt efter det kommende Foraar. - Bliver der iaar noget af den omtalte lille Bog? Hvad Hyldemoer angaaer, da befinder hun sig her hjemme nu særdeles vel, hun har faaet Forsvar og Erkjendelse og foruden de Poeter jeg troer, sidst at have fortalt Dem om, ret erkjendte det Poetiske i denne min sidste Digtning, maa jeg tilføie m. L. Heiberg; jeg / blev forleden Aften behageligt overrasket ved ogsaa fra ham at erholde et venligt Brev i Anledning af Hyldemoer, som havde behaget ham; han fandt Digtet poetisk, rørende og dramatisk. - Hvad den tyd ske Oversættelse angaaer, da har jeg her et Par Bemærkninger; jeg ønsker, dersom det endnu kan skee, at der til Sangen, Side 30: "Jomfru! Jomfru!" kom et tredie Vers, der er blevet sat til ved Opførelsen, da Situationen og Melodien her gjør en saa god Virkning; altsaa lige efter de to, i Bogen trykte Vers, der ender med: "jeg min rene Hensigt veed!" kommer:

Marie

Herre!

Barberen

Herre!

Havmanden

Jeg er, som det dybe Vand og Enkemand!

Lygtemanden

Jomfru!

Muldvarpen

Jomfru!

Sommerfuglen

Vi vil svæve i det Blaa!

Havmanden

De skal Deres egen Dykkerklokke faae!

Lygtemanden

Flamme er jeg! Flamme! ja, fra Top til Taa!

Alle fire paa eengang

Jomfru! Jomfru! naar skal saa vort Bryllup staae?

Marie. Barberen. Peter.

Herre! Herre! Er det Spøg at finde paa!

---

Dernæst ønsker jeg meget, med Hensyn til den sceniske Virkning, en Forandring jeg har gjort med Hensyn til Slutningen, og som alt har fundet Sted fra anden Opførelse; det vil sige, jeg ønsker hele Stykket ordret oversat og det heelt ud, men vil De, bag i, eller i en Note lige under Slutningen af Hyldemoers sidste Replik Side 58 - "Hun skjærmer Kjærligheden", tilføie, (nederst) at ved Opførelsen ender Stykket her i det at / Træet atter lukker sig naar Hyldemoer har sagt sine Ord og Peter og Marie da udbryde i Sang til Melodien: Det gamle Træ:

Det gamle Træ, ja det skal staae;

Det skal de ikke fælde!

Erindringen vil Himlen naae

Med al sin Skjønheds Vælde.

hvorpaa Teppet falder.

Men som sagt, dette anføres kun i en Anmærkning, med Hensyn til Opførelsen i Tydskland, derimod som Digt, som Bog, beder jeg om at det Hele bliver gjengivet.

Og nu hjertelig Lev vel! Tak for Deres Venskab i det gamle Aar, gid det nye Aar, som ruller op, bringe Glæde og Velsignelse. Lev vel, kjære Ven, hils Deres Kone og Svigerfader og bliv mig altid venlig og god, som jeg i mit Hjerte er Dem.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

(Paa særligt Papir:] Fra Hr Boghandler C. B. Lorck i Leipzig har jeg, gjennem Hr Delbanco, modtaget i Honorar 200 Rigsbankdaler, for den tydske Udgave af "I Sverrig", hvorfor qviteres

H. C. Andersen. Kjøbenhavn 18 December 1851.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus