H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 17. september 1833

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 17. september 1833
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Søe-Cadet Academiet d 17 September 1833.

Hvor længe har jeg opsadt at skrive til min kjære Andersen, men nu skal det blive Alvor i Dag. Grunden var egentlig at jeg havde saa gjerne ønsket at læse Deres Agnete først; men nu er det 3 Uger siden den kom til Byen, og endnu har jeg ej seet Noget til den, Gud veed hvor længe det endnu kan vare, og om jeg seer den. Det forekommer mig egentlig tragicomisk, at Agnete, skrevet af Dem skal være her i Byen, uden at jeg seer den, jeg der har haft saa stor interesse for hende. Havde jeg ikke haft saa mange andre Glæder i denne Tid, vilde det have smertet mig? mais que faire! Paa tredie eller fjerde Haand har jeg hørt noget om den; men det var af en høist ukompetent Dommer [Hul i Papiret ]. Dog vær overbeviist om, at jeg troen det ej er Deres Mening, at jeg er Stedbarn. Hvilken Glæde har jeg ikke at meddele min kjære Andersen i Dag, de elskede Brødre ere hjemkomne,388 elskelige som altid, gode fortreffelige kjærlige Brødre; O De veed hvor jeg holder af dem, De begriber hvor lykkelig jeg er, og vi Alle! For i Vinter blive de begge i Hjemmet, og jeg ogsaa; hvad Foraaret bringer; naar Trækfuglene drage, blive vi vel heller ikke i Reden; men Intet er endnu bestemt. Tak, Tak, godeste Andersen for Deres to smaa Breve; det første fra Paris, det andet fra Schweitz, hvær Linie fra Dem, er mit Hjerte kjært, det veed De. Nu er De paa Jurabiergene; men naar disse Linier træffe Dem er De vel i det gamle Rom. Hvor De er lykkelig!!!

Deres kjære Frue Lessøe har jeg besøgt, at det glædede mig usigeligt at lære hende at kjende, behøver jeg ikke at sige Dem, vi talte meget om Dem. Naar Deres Pakke Kobbere komme (Waagepetersen har endnu ej sendt dem) bringer jeg hende dem, De har bestemt for hende. For min Vandôme Støtte takker jeg meget, den vil vist glæde mig, naar jeg seer den. Med Hr Schwartsen modtog Moder et Brev og en Pakke med Comedieplakater og Regninger fra Dem. De siger i Brevet: det er den anden Pakke De sender hjem; men Moder beder mig sige Dem, at hun Ingen første har seet, saa jeg er bange den er forkommet; med Hvem sendte De den hjem? Wilhelm v Dockum har talt om en Pakke han har givet E: Collin;389 maaske er det af en Fejltagelse den, der skulde have været gjemt her. Dog hvad der kommer i vores Hænder af Deres, skal paa det troligste opbevares til Deres Hjemkomst. - Det glæder mig at De dog saae Victor Hugo før De forlod Paris, og at Heine er en rigtig Bekjendt af Dem, sees vi engang, da skal De dygtig fortælle mig om ham. Det glæder mig dobbelt at De bestandig holder af Heine, da jeg af en dum Landsmand, som De har levet med i Paris har hørt, at De nu var vred paa ham. Men jeg tænkte nok det var et Vrøvl, som de fleste Landsmænd De har været plaget af i Sommer. - Jeg skriver i Dag kun denne convelut, da De herinden i faaer et dejligt stort Brev fra Frue Læssøe, som vist ret vil glæde Dem. Alle her hilse paa det venligste. Brødrene vilde gjerne skrive Dem til, men de troer, De har saa mange interessante Correspondenter at deres Breve vilde være overflødige, som vel ogsaa er sandt. Kommer Wilhelm Dinesen til Italien, da beed ham skrive os til, et ret langt omstændeligt, dejligt Brev, som han kan, naar han vil, siig ham at vi Alle mindes ham kjærligt, og ønske ret at høre noget fra ham. Peter hilser ham fra M:R;390 vil De sige ham det. - Atter gaaer Kjøbenhavnerne i det gamle Trit til comediehuset, der gives som sædvanlig næsten lutter flaue Ting. Kommer man udenfor, er Luften graa, fugtig, kold, Gaderne Smudsede, hu - det er en hæslig Beskrivelse, og saaledes er det dog her i det gode Kjøbh:, tak De Deres Gud, at De vandrer under Italiens klare Himmel. Dog utaknemlig maae man ikke være; jeg veed dog et Sted hvor der er godt at være, hvor fire Sødskende ere lykkelige ved at være samlede, efter en lang Skildsmisse, og Forældrene lykkelige ved at have alle deres børn om dem, hvor Andersen er holdt af, ofte talt om, ofte savnet; men især af den Eene , der især er ham hengiven som en Søster, der endogsaa glæder sig over at han er borte, da han er saa værd at nyde Alt Skjøndt! Er det ikke smukt af hende? For denne Hengivenhed lønner De hende igjen, ved undertiden at sende en lille Tanke til det Hjem, jeg nylig beskrev. Levvel, vær ret lykkelig og fornøjet! Henriette Wulff.

[Udskrift]

A Monsieur Monsieur

H: C: Andersen Recommandée aux soins obligeants de Mr de Grevencop-Castenschiold

Attaché à la legation danoise à Paris

[Tilføjet med fremmed Haand] Rue Vivienne Hôtel Vivienne

[Adressen overstreget og rettet til ] Rome poste restante.

[Over Adressen ] Paris 28 Sep. Venskabelig Hilsen fra din O. M.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus