Dato: 10. februar 1852
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 238. Fra Henriette Wulff.

St Croix d 10d Februar 52.

Til Andersen.

Atter har De givet os den yndigste Blomst »Hyllemoer!« Tak, kjære Ven, for den! Jeg læser den et Par Gange om Dagen, og den kunde blive Skyld i, at jeg, svigtende alle vidtudstragte Planer, snørte min

Randsel for lige at vende om til »Hjemmet«! Salaedes slaaer den an paa Hjertets bedste fineste Strænge, at der klinger lutter hjemlige Toner for mit Øre og Hyllebudsken dufter saa stærkt, at jeg kan mærke det fra Danmarks Øer her ud til de Caraibiske! - Skjøndt jeg ikke længe har hørt fra Dem selv, veed jeg dog at De seer glad og tilfreds ud, en lille Fugl har sjunget derom, og hvor er det naturligt, om det end fyger og sneer, om det er mørkt og blæsende, saa maae De dog føle en dejlig indre Varme og Glæde, siden De saaledes kan sende de meest oplivende Straaler ud i Verden! ­

Jeg længes hjerteligen efter at høre Noget directe fra Dem, det har aldrig været saa længe mellem Deres Breve, som dennegang, maaske var de venlige Ord til mig med den ulykkelige Amazone,2501 der nu ligge paa Havets Bund og læses af Fiskene, var det Tilfældet, da skriv endelig strax til mig igjen, do

my dear friend. - Deres »Skyggebillede« seer jeg daglig paa, og glæder mig derved; fra Gouverneuren skal jeg meget hilse Dem, han spørger »om det er en Lauerbær-Green, De sidder med i Haanden?« det glæder Alle at see Deres Portrait. Har De haft Brev fra Frederike Bremer siden hun kom hjem? Er det sandt at hendes Syster Agatine er død? Man siger ogsaa at Jenny Lind's Moder2502 er død, og at hun pludselig rejser til Sverrig.

Fra Nordamerika har jeg haft flere Breve fra Fr: B:s Venner, der ere meget spændte paa om hun giver Noget ud om Nordamerika, da hun nylig har skrevet til en Herre i Philadelphia at hun for det Første ikke

vilde »af Grunde som hun selv ikke var Herre over!« Hvad kan det være? De ere jo blevne lidt forskrækkede derover, da Ingen

kunde bedre end hun, sige de. - Nu Levvel, min kjære gode Ven! Snart har De vel Foraar, Blomster og Frugter! - De omfavnes

af Deres Søster Jette.

Efterskrift.

d. 14d Februar 52.

Efter at have skrevet dette første enkelte Blad til Dem, kjæreste Ander­sen, i min første Glæde og Begejstring over »Hyllemoer« modtog jeg i Gaar, et saa kjært velsignet Brev fra Dem; som jeg er saa opfyldt af, at det er muligt Efterskriften her, bliver længer end Brevet selv. »Hurra« fordi jeg fik det Brev og ikke Fiskene, thi var det sendt betids nok fra Kjøbh: skulde det have været med Amazonen, hvorfor ogsaa Chr's Brev af den Dato er gaaet tabt, men Deres

reddet; takket være min søde lille Systers Opsættelse, som jeg nu aldrig meer skal narre2503 hende med, siden det falder saa heldigt ud. Det var da et fortreffeligt Brev, min egen gode Andersen, og hjertelig Tak derfor. For at bevise Dem, at jeg

ogsaa er et praktisk Menneske, som man jo heller ikke vil tro om mig, (hjemme at sige,) da en Profet jo aldrig er agtet i sit eget Land,2504 som vi veed, vil jeg strax besvare Deres Spørgsmaal, eller rettere tage Rejsen til Amerika fra den praktiske Side; at jeg ikke strax gjorde det, var jo fordi jeg fandt det overflødigt, saalænge der aldeles ingen Tanke var om at De vilde høre paa mig. - Fra Kjøbh: til Liverpool i England maae De selv bedst kunde udregne hvad det koster, da De har saa ofte været i de Farvande. Fra Liverpool til enten Boston eller New York hvortil Dampskibe gaae hvær Uge, skifteviis, hvær anden Gang til det Eene og hvær anden Gang til det andet Sted. Til Boston vil vel være en Dag kortere Rejse; og De der ogsaa strax træffe mange Videnskabs Mænd og Tilbedere af Dem, det er anseet som intelligentsens Sæde, passagen kan jeg i dette Øjeblik ikke aldeles nøjagtig angive Dem, da det undertiden variere, men en Herre gjorde den tour for nogle Aar siden og betalte 125 dollars for Alt, hvilket er paa Dansk 250 Rbd: men jeg skal strax skrive til min Ven og commissionær i New York og faae aldeles

nøjagtig Underretning, paa Skilling. Det er jo rigtignok temmeligt dyrt for at have søondt i 10 à 12 Dage, men i Alvor vil dog ingen af os betragte det fra den Side. For betænker man den immense Vej man tilbagelægger, gaaer over Oceanet fra den gamle til den ny Verden, der da aabner alle sine Skatte for Een, saa er det dog ikke mere i Forhold end alle Dampskibs Rejser. Paa de allerbedste eleganteste Hoteller i hele Nordamerika giver man for 24 Timer 2 Specier2505 for Alt , sit Værelse, Frokost om Morgenen, der er uhyre elegant og solid, en dito Middag, og the med Tilbehør om Aftnen. Intet Steds er Alt saa propert og elegant som i de amerikanske Hoteller, det er saaledes i det Store , at man ingen idée har derom i Europa. Hvad Rejsedagene angaae kan man jo ikke be­stemt angive hvad det koster, da man kan gjøre kortere eller længere toure, men jeg har en fortreffelig Guide eller Vejviser som jeg skal sende Dem med det Allerførste; med Chr's Hjelp, for Sprogets Skyld, vil De i kort Tid sætte Dem ind i Alt, hvær Priis, for hvær Miil i alle Retninger af Jernbaner og Dampbaade er nøjagtig angivet deri. Ellers er der en Mand i Kjøbh: der er som en Amerikaner i den Retning og veed ypperlig Besked, det er Capt Magens ,2506 han er lidt kjedelig, men det er jo det samme, han er det tjænstvilligste Menneske jeg kjender, og saa velme­nende og hjelpsom, og har været vandt til at tage Alt paa det meest econo­miske. Dette for det Første - meer en anden Gang. ­

Gud velsigne Dem Andersen, for hvær Gang De saa broderligt oprigtigt taler om min Hjemkomst, det gjør mig saa godt at see det vilde glæde Dem, jeg kan kun takke Dem, men i en anden Verden, skal De see, hvor meget godt De har gjordt mig! Om jeg kommer? - Det veed kun Gud, jeg har for Øjeblikket ingen idée derom. Der er en Mængde jeg saa gjerne vilde svare paa i Deres Brev og tale med Dem om, men i Dag vil jeg ikke gjøre Brevet tykkere og maae derfor »tage Reeb ind i Sejlene!« Hvad den Høethske enthusiasme angaae, kjender jeg nok mine gode Kjøbhavnere, det er stærktproppet Øl de trække op - for en Clara Raphael - Rossi ­Mams: Pohlman, ja det hudsker jeg som var det i Gaar, - men de finde altid den sidste Flaske den Bedste - og Eeneste. Inderlig Tak for Hilsnen fra Fru Ørsted og Mathilde, vil De bringe min Oprigtigste igjen! - Deres ny Eventyr glæder jeg mig uhyre til, De veed ethvært nyt Eventyr af Dem, er den største Fest for mig! At have glemt et Ønske af Dem, finder jeg utilgiveligt, og det har jeg gjordt med en godtkjøbs Udgave af Noget af Deres[;] med næste Merlin2507 skriver jeg da derefter til New York, og tilgiv mig, min Ven. Tak for alle de artistiske Nyheder De giver mig, det er de Første jeg høre. At Madonna, copieret, er kommet til Kjøbh, glæder mig, - at see Marstrands Sommerfest i Lecksand, skulde jo være en Fryd, som jeg neppe kan tænke mig, da jeg nu er saa forsulten paa slige Herligheder at jeg neppe kan tænke mig det. - Men at leve i

og med

Naturen, som jeg i almindelig gjør her er jo ogsaa godt. Poesie lever jeg højt med, ved at læse og gjøre Bekjendtskab med de nordamerikanske Digteres Frembrin­gelser, hvoriblandt der er gandske herlige Sager. Deres »Hyllemoer« sav­ner jeg ret i disse Dage den er hos Feddersens, der er Deres gode Venner, hvor hun er elskværdig god og forstandig den Fru Feddersen, ham kjen­der De; han er jo i Besiddelse af samme gediegne Egenskaber. De venter Brev fra mig med den første Svale, her er det vist hos Dem før

Svalen kom­mer, lad det tilvifte Dem Soelskin og Blomster Duft, vi har her hele Vin­teren. Deres Brev læste jeg paa en klar Dag, i lyst humeur, men ikke

ved Vinduet, da Solen skinner for stærkt til det, og jeg sad indenfor de luk­kede grønne Jalousier, saae altsaa ikke om der fløj nogen Fugl over Havet, men det er jeg vis paa der gjorde, da Pelicanerne ere i en aldrig standset Fart paa Kysterne hele Dagen, fange Fisk, som de dykke ned efter, og sidde og nyde deres Bytte i de stærkeste Brændinger, hvor de vugges op og ned. Her udenfor mit Vindue er en lille Rede med to Colibri Unger i, De kan tænke, det er Noget af det nydeligste miniatur man kan see. Sukkerhøsten er nu i fuld Gang, og jeg gaaer ofte ned til Værkerne i Kogehuset for at nyde den behagelige Athmosp[h]ære af det kogende Sukker, det gjør mit Bryst saa godt, men Varmen kan De troe er god derinde. Jeg er en stor favorit hos Negerne, og alle Couleurte, da jeg af Hjertet vil dem vel, som de godt kan mærke, skjønt Huden er mørk og sort, slaaer der ofte gode ærlige Hjerter der bag, som Mange her be­tvivle og benægte, men det er dumt. - Nu Levvel min egen kjære Ander­sen, det er saa dejligt at tale lidt til Dem, gid jeg kunde høre Deres Stemme, Deres Svar gjennem Rummet, over Havet! Deres tro

Søster Jette

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost