Dato: 18. maj 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Heinrich Zeise
Sprog: tysk.

Magdeburg 18. Mai 1852.

Kjære Hr. Zeise!

Ja, jeg er allerede inde i Tydskland, jeg komher til Magdeburg for en Time siden og flyver strax i morgen til Weimar hvor jeg bliver hele 14 Dage. - Deres kjærkomne Brev fik jeg i Kjøbenhavn netop i de allersidste Dage, som jeg skulde afsted, hvor jeg var overvældet med Brevskrivning, ikke blot for mig selv, thi jeg havde udsat det med at skrive til flere, der maatte have Brev før jeg forlod Byen, men jeg maatte ogsaa levere nogle Anbefalings Breve for Fru Jerichau der gik til London. - I Søndags Middag skulde jeg afsted med Heyses, kjørte ud til Toldboden, men Skibet var ikke kommet og jeg gik reiseklædt og ventede, endelig kom det mod Aften og ved Solnedgang foer jeg afsted, men kom altsaa for seent til at gaae videre med Banetoget fra Lübeck, jeg vilde nu efter Bestemmelse herfra skrive Dem til, da jeg havde hele Aftenen igaar, men da jeg i min Mappe skal søge Deres Brev er det ikke at finde, og jeg kunde ikke udenad erindre hver Ting De har spurgt om, jeg var ganske ilde derved og havde nær lagt Veien om over Altona for at tale med Dem, men da man venter mig imorgen i Weimar kunde jeg ikke godt gjøre det, dog var jeg det til sinds, da opdagede jeg imorges, ved mit Creditiv og ved de løse Penge i Tegnebogen, stikker Deres Brev, der har jeg af Forsigtighed gjemt det, naa nu var det for sent at skrive, jeg opgav Altona-Farten og besluttede, som jeg her udfører, paa den allerførste Station at svare Dem; see det er en lang Indledning, men den vil sige Dem hvor levende De har været i min Tanke og undskylde at jeg ikke hurtigere har kunnet bringe Dem Svar og min Tak. Hyldemoer c: "Fliedermütterchen"! - Havunge c: "Meerkind" skriver De, men i Dansken veed De ligger der en lille Forskjel mellem Hav-Barn og "Havunge", dog kald det som De vil. - Muskedonner c: Schilfrohr. - Pag. 13 Graber ist so trist, Wühler ist zu bezeichnend, Kellerbewohner, - dette sidste er nok ikke brugeligt paa Tydsk, den danske Kjælderman, har ingen beslægtet i Tydskland, troer De ikke det bliver bedre at vælge et andet Navn, f. Ex. de Folk som har med Vandrender at gjøre nede i Jorden, eller Bewohner des Rathskjælder, dog gjør hvad De vil, Deres Smag og Kjendskab leder Dem bedst. - Oldfrue c: "Haushalterin" - Ordsprogene ere bedst at gjengive ved beslægtede eller naar de slet ikke findes da ordret, "det kriller i Jorden, i Foden &. c: kan ogsaa oversættes ved killer c: kitzelt, Meningen er at Hyldegrenens Komme virker pludselig ind paa dem, Minderne komme, Lyset kommer. "Til Natten til Katten", er en Forkortning af det gamle Ordsprog, "den der gjemmer til Natten han gjemmer til Katten", altsaa det der udsættes det gaar tabt. - "Løfter du gav - til Natten til Katten!" vil altsaa sige, deilige Løfter som du gjentog saa længe, saa de tilsidst raadnede hen. -

I Aarets Historie pag. 9, "havde saalænge Fodfæste", betyder kunde saa længe staa fast, uden at blive blæst bort. - Pag. 15 Skovmærken, den kaldes i Kjøbenhavn Bokar; det er en duftende grøn Skovvæxt tidlig paa Foraaret, der bindes Krandse af den og ved Rhinen kommer man den i "Maitrunk". - Pag. 19 den gule Kidike, er en Blomst der ligner Agerkaal, og ogsaa den unge Rapsblomst, Frøet seer ud som Krudt, det blandes i Æde til Kanariefugle og Blandingen kaldes Hampefrø og Kidike. 46 Hjald, er det Stillads Hønsene flyve op og sidde paa. - "Et Lys i hver Kjæbe paa Maanen c: Kjæbe er det samme som Kind, die beiden Wangen d. Monds. - Luft Suphit kaldes paa Theatret de Stykker der danne Loftet, og enten nedhænge som Luft, eller Loft eller Skovens Grene; de hænge fra Coulise til Coulise hen over Scenen. I Der er Forskjel staaer Fandens Mælkebøtte, den er ikke den samme som Smørblomst, tvært imod Fandens Mælkebøtte er den almindelige gule Blomst, der næsten seer uldagtig ud, Rødderne kunne bruges til Kaffe; De erindrer den vist naar De i Tanken gjennemløber Blomstens Historie, saaledes som jeg har fortalt den, at den tilsidst bliver lige som en fiin Uldkugle der kan blæses bort; i den trykte Bog, som De vist har er den Trykfeil at der staaer gule Stilk, hvor der skal staae hule Stilk, nemlig hvor der fortælles at Børnene gjør Kjæder og Lænker af dem. 41 veires hen for Vinden c: blæser bort, rives af og som Avner veires hen. -

Og nu hjertelig lev vel! Hils Deres Fader fra mig, og behold mig venlig i Erindring.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus