Dato: 23. maj 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Ingeborg Drewsen, f. Collin
Sprog: dansk.

Weimar 23 Mai 1852.

Kjære, kjære Fru Drewsen!

Fra Lübeck skrev jeg strax til Deres Fader, han har vel faaet Brevet og De ogsaa læst det. Veiret er fra det Øieblik jeg betraadte Landjorden blevet til det meest sommerlige der kan tænkes, ja Varmen næsten generer mig !–Det er nu ogsaa deiligt Foraar i Danmark og De selv er i det gamle Hjem hos Mand og Børn, hils dem Alle, samt Deres egen Fader, Brødrene, min kjære Theodor ikke at forglemme. Jernbanen fra Lübeck gaaer ikke til Hamborg men til Bücken, hvor man alt er et godt Stykke inde paa Berlinerbanen, man kan saaledes med det første Tog fra Lübeck samme Dag godt naae Halle, jeg gik imidlertid kun til Braun­schweig den første Dag, (dette siger jeg især for Viggos forestaaende Reise); fra 12 til 5 om Eftermiddagen naaede jeg næste Dag Weimar, hvor Hoffmarskall Beaulieu, med sin høist nydelige, elskværdige Kone modtog mig, jeg kjørte med til deres Hjem hvor jeg har maatte love at blive til Afreisen. – Arvestorhertugen fik jeg Dagen efter netop at see, jeg var hos ham paa Slottet, han fløi i mine Arme, modtog mig saa uende­lig hjertelig og fornøiet, han er en uendelig kjærlig Sjæl, vi var sammen en Timestid og saa skiltes vi da han maatte til Berlin, hvor hans Søster, Prindsesse Carl [= kaldenavn, rigtige navn er Maria, g.m. Prins Carl af Preussen] feirer sit Sølvbryllup, der er ogsaa Keiseren af Rusland, og en Mængde Fyrster blandt disse Prinds Frederik / af Hessen, hjemme fra. – Jeg har for hver Aften en god Fri-Plads i første Etage i Theatret, Beaulieu er Theater-Intendant; jeg har seet Dronning "Margrethes No­veller", men gik allerede i anden Act bort, det var altfor slet naar man har seet Stykket i Kjøbenhavn; Fru Heiberg, Phister, ja Alle [overstr: stode] staae uende­ligt over disse Spillende her, i dette Stykke; iaften skal jeg høre Operaen Marthe med Musik af Flotow, den glæder jeg mig meget til, da jeg aldrig har hørt den, og Stykket selv er interessant. – I Slutningen af Ugen kom­mer Keiserinden af Rusland her til og bliver hos den Storhertugelige 20 Familie, her vil da vistnok blive megen Festlighed og jeg tænker derfor stærkt paa om en otte Dag at drage til det rolige Landliv i Maxen, men skriver De eller Nogen hjemme, da lad kun, til jeg giver Beskeed, alle Breve til mig gaae til Weimar post restante. – Jeg er overalt her blevet modtaget, som en kjærkommen gammel Ven. – Imorgen spiser jeg hos Jean Pouls første Kjærlighed, en gammel Frue der boer i Wielands Huus; i hendes Daglig Stue er Oberon skrevet; min Barbeer har barberet Gøthe, og fortæller at han var saa særdeles bange for at blive skaaret, "jeg kan ikke taale at see mit Blod!" havde han sagt, hvor alle Poeter dog i det – Smaae ligne hverandre!

Weimar 26 Mai.

Et Par Dage er gaaet siden jeg skrev ovenstaaende, hjemme fra har jeg intet Brev faaet, derfor vil jeg slutte dette, faae det afsted og vente paa Hilsen igjen fra Hjemmet. I Søndags var jeg til Taffels hos den gamle Storhertug, hans Gemalinde, / der er en Søster til Keiseren af Rusland er en klog, høistelskværdig, gammel Dame, hun modtog mig saa hjerteligt. "Der ligge mange tunge Dage imellem, siden vi sidst saae hinanden" sagde hun, talte derpaa en Deel om den afdøde Dronning Maria, Frederik VIs Enke, som hun i flere Aar har staaet i Brevvexling med, det sidste Brev fra hende fik hun i November forrige Aar. Jeg havde Plads mellem Overhovmesterinden og Prindsesse Anna af Sachsen. Idag har jeg besøgt Liszt der boer udenfor Byen og lever sammen med Fyrstinde Wittgenstein, Forholdet forarger meget her i en lille Stad, som Weimar, men der siges dog særdeles meget godt om hende; de ville gjerne gifte sig, men da de begge ere Catoliker, og hun har forladt sin Mand, vil Paven ikke tillade det. – Hun har en Datter, en ung Prindsesse Wittgenstein der er 15 Aar og skal være en velsignet klog og smuk Pige, men kommer ingen Steder, formedelst Moderens Forhold til Liszt, Moderen har imidlertid havdt en særdeles ædel, velgjørende Indflydelse paa ham; jeg fandt ham ogsaa høist elskværdig og naturlig; paa Torsdag spiser jeg hos ham og gjør Fürstindens Bekjendtskab. Liszt er Kapelmester her i Weimar men fører kun de Operaer an, som han synes om, saaledes erklærer han Wagner fra Dresden for Nutidens største Componist og har paa fransk skrevet et Værk over dennes to Operaer "Lohengrin" og "Tannhäuser"; jeg har faaet samme af ham. – / Dersom De troer det kan fornøie Jonna saa lad hende læse dette Brev, eller fortæl hende lidt deraf; senere skal hun selv høre fra mig. Seer De Hartmann da fortæl ham at jeg har talt med Liszt om "Ravnen", Texten interesserede ham og da han skattede al den Musik af Hartmann han kjendte, vilde han i Løbet af næste Aar see at bringe den til Opførelse under sin Ledelse her i Weimar. – Med hver Dag tager Varmen til, det er en Hede, saa at jeg neppe kan gaae ud om Formiddagen, vil det blive ved, da seer det ilde ud med Springet ind i Italien, jeg holder det ikke ud og Viggo maaskee ikke heller, men saa blive vi deslængere i Schweitz, dog er det mueligt at nære sig, da er det min største Lyst at lade ham see ind i det paradisiske Land. – Jeg sender her en Opskrift Dem eller Deres Mand, med Hensyn til Pas osv., og skal senere fra Maxen skrive nøiagtig Dagen jeg ønsker at han tager fra Kjøbenhavn og Dagen jeg venter ham i Leipzig, det bliver rimeligviis i Nærheden af 20 Juni, men, som sagt om det skal blive skrevet. Hils ham fra mig og Alle hjemme, Mand, Børn, Fader, Brødre og Svigerinder; jeg længes meget efter at høre hvorledes Alt staaer til hjemme; [overstr: thi] De veed at paa Reise, udvider Dagene sig til Uger, saa rige ere de, saa at det allerede synes mig som var jeg lang lang Tid borte fra Dem.

Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

[I Marginen af Brevets sidste Side :] Brevet [Brev] til Mathilde Ørsted vil De forsegle og sende hende.–

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 537-40)