H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 26. maj 1852

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. maj 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Weimar 26 Mai 1852

Kjære Ven!

Jeg er i Weimar og boer hos Hofmarskal Beaulieu, jeg har i Dag været her i otte Dage og kom netop forrige Onsdagaften med det sidste Tog. Kjøbenhavn forlod jeg i Søndags otte Dage; før Afreisen fik jeg Brev fra Zeise der forlangte Oplysning om forskjellige Ord og Udtryk i "Hyldemoer" og i "Historier", han har faaet Brev med Svar fra mig og jeg længes nu meget efter at vide om De har erholdt hans Oversættelse af Hyldernoel', han skrev at De, saaledes som i denne Uge, skulde erholde Manuscriptet, jeg længes meget efter at høre derom og vilde naturligviis gjerne selv her forelæse det for Intendanten; jeg bliver i Weimar til næste Tirsdag eller Onsdagrnorgen, da gaaer jeg til Dresden, uden at blive i Leipzig, det er i det mindste min Plan, jeg tager lige ud til Serres i Maxen hvor jeg rimeligviis opholder mig hen ved 14 Dage og kommer da til Leipzig for at see Dem, tale med Dem og gaae videre til München. Jeg skal i disse Dage sende Dem i Manuskript en ny "Historie", der ikke er trykt, der som Manuskript kommer først til Dem, for at den med de andre Historier paa tydsk, kan see Lyset første Gang. Det er omtrent et trykt Ark tænker jeg og heder: "Hun duede ikke". Jeg reenskriver det til Dem i disse Dage, da kan jo Zeise strax, gjennem Dem, faae det og det kommer med i Samlingen. Hils Deres Kone og Svigerfader! snart, haaber jeg, sees vi!

hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus