Dato: 12. juni 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

251. Til E. Collin.

Leipzig den 12 Juni 1852.

Kjæreste Ven!

Nu har jeg da været i tre Uger i Weimar, fundet der den samme hjertelige Modtagelse, som før; saavel den regjerende Hertug med sin Gemalinde, som Arvestorhertugen have været uendeligt velsignede og venskabelige mod mig. Skade at jeg kom et Par Dage for seent, saa at jeg ikke fik Keiseren af

Rusland at see, han var netop afreist da jeg kom; siden har her været Besøg af mange førstelige Personer. I Theatret er givet fortræffelige Stykker. Kammerherre Beaulieu er Intendant og han har ogsaa, i Valget af Stykkerne tænk[t] lidt paa mig.–Han har et meget behageligt Hjem, en høist elskværdig, dannet Kone og to Børn; han er ellers i det sidste Aar sygelig, Leversyg; om ham og isærdeleshed om Liszt har jeg skrevet til Deres Søster Fru Drevsen. Læs det Brev. Liszt har ret viist sig hjertelig mod mig og det fornøier mig at han vil bringe Hartmanns Opera Ravnen paa Scenen i Weimar. Operaen er der ved Liszt bragt temmelig vidt og Valget er høist kunstnerisk; jeg har allerede skrevet til Hartmann derom.–To ganske eiendommelige Operaer »Tannhauser« og »Lohingrin« begge af Wagner, der nu lever, som Flygtning i Schweitz, har jeg hørt, de mangle temmeligt Melodie, men, de ere storartede i Composition og Liszt har skrevet et heelt fransk Værk over dem.–Lorck bad jeg forleden om en Afskrift af den tydske: »Hyldemoer« og han sendte mig 12 trykte Exemplarer; jeg skal sende Dem eet gjennem Lose & Delbanco.–Den sidste, med Kone og Barn ventes her til i Dag; de vilde igaar Eftermiddags tage fra Kjøbenhavn og fra imorges til otte i Aften kjøre fra Lübeck her til Leipzig, er det ikke deiligt hurtigt og det koster omtrent henved 9 Thaler preusisk paa anden Plads.–Viggo kom imorges tidlig, da jeg endnu sov; jeg blev meget glad ved at have ham her, han kom igaar Formiddags til Stettin, gik strax til Berlin og reiste derfra inat, men nu hviler han godt ud og først med Eftermiddagstoget imorgen gaae vi til Hof og videre til Nürnberg.–Det har været mig ganske moersomt forskjellige G[ange] paa Jernbanen, naar jeg har ledet Samtalen hen paa Frøken Bremer, strax af een eller anden Dame at høre, »nei vi holde ganske anderledes af Andersen!« –»ich liebe ihm so sehr!« sagde nyelig en ganske ung Frøken der var i Vognen og da hun siden fik at vide hvem jeg var, blev hun i eet Blod.–

Hils nu paa det kjærligste og hjerteligste Deres Kone, Jonas, Louise og

Mimi.–Skriv mig et Par Ord til, München post restante, ogsaa Deres Kone kan være saa elskværdig at sætte et Par Ord i samme.–

Her er meget varmt, Alt tyder paa et rigt frugtbart Aar.–Og nu lev hjertelig vel! hils Deres Broder, hans Kone, alle Linds'ndash;pludselig, midt i Skrivningen fortæller Viggo mig at De og Lind er i Hamborg maaskee i Braunsweig, thi der hen streifer det jo altid fra Altona.–Naa, tænk paa den større Streifning'ndash;til Rom, men med Frue!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost