H.C. Andersen centret

228. Til Jonas Collin. München 25 Juni 1852.

Min kjære faderlige Ven!

Dem faaer jeg da Brev fra naar jeg skriver, det er ikke Tilfældet med de Andre hjemme, Fru Drewsen er dog en Undtagelse. I min sidste Skrivelse til hende sagde jeg Dem allerede hvad Besked jeg da vidste, med Hensyn til de for Thorvaldsens Musæum forlangte Afstøbninger; efter en Deel Løben og Talen med Forskjellige, har jeg i Dag, hos den her betyde­lige Hoffrath Thiersch, faaet den reeleste Besked. – Relieferne: »Qvin­derne ved Graven« og »Marie Bebudelse«, findes ikke i München. – For at erholde en Afstøbning af "Maximilian[s] Rytterstatue", maa man fra Thorvaldsens Musæum, ved et Par Ord, directe henvende sig til Kong Ludvig, han er den Eneste der kan give Tilladelse og ganske vist vil gjøre det, Afstøbning findes ikke og der maa altsaa over Statuen tages en saadan, men det er rimeligst og antageligst at Thorvaldsens Musæum maa betale dette Arbeide, og enten sende Een her hid at gjøre det eller overdrage det til en dygtig her i München. – Med Hensyn til de enkelte Figurer paa Leuchtenbergs Monument, da vil det være eet Arbeide og en Udgift, omtrent, at faae det hele Monument og Tilladelsen hertil kan kun erholdes af Leuchtenbergs Familie; det vil være det eneste Rigtige at skrive til den danske Gesandt i Petersborg og faae ham til at erholde Tilladelse af Leuchtenberg, som opholder sig der ved Keiserens Hof; fra ham vil Tilladelse og videre Ordre gaae til München. – Hvad altsaa "Bytning" angaaer, da vil sligt kunde berøres i de respective Skrivelser og mueligt gaaer Leuchtenberg ind der paa. – Det er den tydeligste Besked jeg her kan skaffe. – Mandag eller Tirsdag reiser jeg med Viggo herfra og haaber i Zürich post restante at finde Brev fra Hjemmet. – Mit sidste Brev til Fru Drevsen har sagt Dem hvorledes vi have det. I Augsburg-Zeitung stod, i god Aand skrevet, et Stykke nyeligt, under Overskrift "Kong Max og den danske Digter", jeg vil haabe at den ærefulde Behandling jeg har nyt og hvor jeg træder frem til Hæder for mit Fædreland, ikke der bliver latterlig gjort eller ondt gjengivet. – Jeg tør troe at jeg taler mere til sand Gavn for Danmark, end mange af de der skraale. Kongen af Bayern, Max, er en ædel Personlighed! jeg skal mundtlig fortælle hvor meget godt jeg i det Hele her i München har hørt udtale om det "brave danske Folk", hvis Sammenhold man ønskede var ogsaa almindelig i "det store Fædreland". De seer af Augsburg Zeitung at Kongen gav mig Plads ved sin Side ved Taffelet, paa Søen sad vi ogsaa sammen. – Kong Ludvig modtog mig i forgaars meget naadig; han seer gammel ud, og talte om sin Ven Thorvaldsen. – Münchens Kunstskatte og nye Bygninger, ja hele Gader og Qvarterer er det, har en Fylde saa man neppe i 14 Dage kunne see det, imidlertid tænker jeg paa Afreisen, da her er temmelig dyrt i Hotellet og vi nu snart her have tilbragt to Uger; Veien gaaer over Splügen til Milano. Fortæl Deres Datter, det vil glæde hende, da jeg i Dag kom hjem, sad Viggo med Naal og Traad og syede paa sine sorte Handsker, der vare løbne op, han var temmelig bevidst sin Stordaad og jeg ikke mindre. Vi have, som De veed, hver Aften vore Fri­Pladser i Hofrang i Theatret, see det er en flink Theater-Intendant. – Hyldemoer vil imidlertid neppe blive opført paa dette, altfor store The­ater, men Intendanten foreslaaer Kongen at den gives paa Hoftheatret; hvor de kongelige Skuespillere give Rollerne.

Til Mathilde Ørsted beder jeg at indlagte Brev maa blive sendt. For­tæl mig lidt om Dalstrøms ere reiste til Udlandet. Hils lille Agnete fra mig og Familien derude, naar De tilbringer der en Søndag. – I det jeg her slutter Brevet kommer Viggo og jeg fra en Kjøre Tour, vi have været ude at see Bavaria, en colossal Statue foran et i græsk Stiil bygget Tem­pel for berømte Mænd. Det staaer paa en Høide foran en smuk græsgrøn Eng og Alperne med Snee danne Baggrunden. Viggo steeg med 7 Andre op i Statuen, hvis Hoved er saa stort at der er et Værelse med Sophaer rundt om hvor de kunde sidde og der kunde være et Par Mennesker til siger han. – De havde Udsigt mellem hendes Lokker; jeg sad udenfor, da jeg ikke holder af at krybe op i en saadan collosal Dame. – Veiret er vexlende utaaleligt hedt og mod Aften saa koldt, naar Vinden kommer fra Alperne at jeg tager Overtøi paa. Theodor skal snart faae Brev fra mig! hils ham, ligesom Gottlieb Collins, Eduards og alle hos Linds. Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

"Viggo hilser!"

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus