Dato: 18. juni 1852
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

252. Fra Henriette Collin.

Fredag [18.Juni 1852].

Kjære Andersen I Deres Brev til Edvard ønsker De at og saa jeg vil »sætte nogle Ord sammen« til Dem, og da jeg, efter hvad onde Tunger paastaa, netop har min force i at »sætte Ord sammen«–saa falder det mig naturligviis saare let at følge Deres Opfordring, saameget mere da jeg dog havde isinde at fremstille mig for Dem med en lille Bøn–Seer De, kjære Andersen den Kunst at sætte Ord sammen, den forstaaer nu omstunder omtrent Enhvær, men at sætte indholdsrige Ord sammen i skjønne velklingende Riim, den Kunst forstaaer De og til den er det jeg i dag fremstiller mig som Beiler –

Først i August skal Emil – nei saaledes var det ikke–først i August skal Christy Holenberg have Bryllup og da jeg veed De holder meget af det Pigebarn saa gjør De hende vist den Glæde at skrive en lille Vise–Bryllupet skal holdes i Ermelundshuset, NB de skal først vies i Gjentofte Kirke Og den 10de August som er vores (det vil sige Edvards og min) Bryllupsdag er foreløbig bestemt til ogsaa at blive deres (det vil sige Christys og Emils) – Bliv nu ikke vred kjære Andersen fordi jeg forfølger Dem over Sø og salten Vove, men De finder vel nok en ledig Regnveirs Time som De kan spendere paa mit Ønske

Da De jevnlig høre fra Amaliegade saa veed De jo at Alt er ved det Gamle herhjemme, kun gjør det mig ondt at maatte sige at vores søde Ingeborg tidt seer lidende og bekymret ud–Angst for Einars Examen er upaatvivlelig Grunden. Gid det dog maatte gaa saavel Ham som Hjalmar godt!

den 30. Juni.

Mange Dage, for ikke at sige Uger ere forløbne siden jeg begyndte mit Brev til Dem kjære Andersen og af 1000 forskellige Grunde fortsætter jeg det først nu, Fra Edvard har De siden den Tid hørt i Ingeborgs Brev og at Hjalmar og Einar begge have faaet haud vil De vel ogsaa have erfaret – Det er visselig ingen Sorg, men det er dog en af de Begivenheder der fremkalde saa megen Misstemning i Familien og jeg skal ikke nægte at min Deeltagelse her, mere gjælder Forældrene og den elskede gamle Bedstefader, end de unge Mennesker.

Jeg har i forrige Uge været med Edvard paa Lerchenborg og ret glædet mig ved at see et saadant rigtig prægtigt Herresæde, med unge Grever og gamle Comtesser med stive Buegange og Tjæner bag Stolen, jeg holder meget af for Een Nat at ligge i Tronseng og blive hæntet i Vienervogn med 4 Heste. Hvordan mon jeg vilde blive tilmode naar jeg engang som De, skulde sidde ved en Konges høire Haand og høre smukke Ting af ham, ja De er rigtignok en berømt Mand Andersen og jeg begriber i dette Øieblik slet ikke hvorfra jeg undertiden har faaet Mod, for ikke at sige Dumdristighed, til at behandle Dem med saa ligefrem Hensynsløshed og tilbage kalder herved høitidelig enhvær mindre ærbødig Yttring om og til Dem! ...

Jeg har intet Nyt at fortælle Dem, Aviserne indeholde for størstedelen Beretninger om Kongens og Gemalindes Reise om jublende Folkemasser om 9-dobbelte Hurraer om dybt følte Ord og taarequalt Røst om den folkelige Konge, om Asyler og Høie og Børn som blive opkaldte og saa fremdeles.

Der er udkommet en »Stemme fra Folket« Et Forsvars Skrift for Kongens Ægteskab, eller rettere sagt et Udfald mod det Parti som paa enhvær Maade søger at forhindre hendes mageløse Trængen sig frem – Den gamle før saa ærbare Berlingske prostituere sig rægelmæssig en Gang om Dagen ved sine svulstige begeistrede Beretninger om den Jubel hvormed »det høie Par« – blive modtagne overalt i Jylland – Der er megen Indignation her over hos Abonenterne og en stor Deel skal være blevne enige om at sige Bladet af, det var i Grunden en ret passende Demonstration–Kjøbenhavnsposten har gjort uhyre Lykke ved en skrap Artikel hvori der siges at den Begeistring hvormed Kongen modtages overalt visselig er aldeles i sin Ord[en] og i Sandhed udgaaet fra et taknemligt Folk–»men der befinder sig i hans Følge en Person som er den danske Nation aldeles [uved]kommende«.

Jeg skrev i Begyndelsen af mit Brev at Bryllupet skulde være den 10de Augusta men det kan af Familiegrunde ikke blive den Dag saa at den ypperlige Anledning til ogsaa at besynge os og vort 16 aarige Ægteskab nu gaar tabt – ! rimeligvis bliver det den 9de og

saafremt De vil opfylde min Bøn saa faaer jeg jo nok Visen saa betids at jeg kan faa den trykt, ikke sandt?

... Mutter og Kristian hilser Dem meget ....

Farvel kjære Andersen, Edvard siger – »hils saa uhyre fra mig«, jeg tænker tidt paa Dem og savner Dem – Siig Viggo at jeg bliver ganske veemodig naar jeg tænker paa al den Fryd der endnu vænter ham og hils Ham fra Deres altid hengivne

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost