H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 2. august 1852

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. august 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 2den August 1852

Kjære Ven!

I forgaars kom jeg her hjem igjen til Kjøbenhavn efter en smuk Reise i Schweitz; den lille Flugt ind i NordItalien var mig temmelig heed, Solen brændte, saa at vi havde 30 til 32 Grader i Skyggen, selv paa St Gothard; midt i Sneen var jeg ved at smelte; nu er jeg da i Ro her hjemme, nu skulde der bestilles Noget. Hvordan gaaer det med "Historier" og naar kan jeg vente at see denne smukke, lille Udgave?

Imorges fik jeg fra Hr Delbanco den Pakke De har været saa god at lade besørge hjem til mig, jeg aabnede den og tænk Dem min Overraskelse, indeni laae, indsvøbt i det tilhørende Musik-Nummer, de to Exemplarer af Hyldemoer, som jeg bad Dem sende til Dresden, det ene til Theodor Hell; Hofraad Winckler, det andet til Theaterintendanten, Excellensen Luttichau. - Jeg har haabet og troet at begge Exemplarer forlænge siden var ved deres Bestemmelse. Der er nu ikke andet for end at jeg igjen beder Dem besørge samme to Exemplarer til Hofraad Winckler i Dresden; jeg gav Dem et Brev med til ham, det findes ikke i Pakken og jeg vil derfor haabe at det er afsendt, det fulgte tillige med en Skrivelse til Fru Serre. Maaskee De erindrer det!

Til Theaterintendenten i Berlin, som jeg i et Brev fra München bad Dem om det, har De jo ogsaa sendt et Exemplar?

At De i Vinter faaer en Landsmand og en Landsmandinde, Gade og hans Kone, til Leipzig, veed De vel? Naar "Historierne" ere ved at springe ud i Verden hører jeg vel derom; og naar "Fliedermütterchen" gaaer til Dresden, skriver De vel paa et lille Stykke Papir, "Brevet fra H. C. A. tidligere afsendt, Exemplarerne forsinket". Lad mig snart, i det mindste gjennem Deres Svoger, høre lidt fra Dem. Deres Frue og Svigerfader min hjerteligste Hilsen.

Deres hengivne

H. C. Andersen.

E.S.

Hr Delbanco siger mig i dette Øieblik, at Exemplaret til Berlin er besørget.

Til

Hr Boghandler Carl B. Lorck i Leipzig.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus