H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Frederik Ferdinand Biering 16. september 1852

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 16. september 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Frederik Ferdinand Biering
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 16 Sept: 1852

Kjære Hr Pastor Bjerring!

De har vist set, idet mindste seet anmældt, et nyt engelsk Værk "16 Maander i Danmark" af Hr Hamilton; Forfatteren heraf gjør nu en mere udvidet Reise i vort Land og besøger saaledes ogsaa Fyen. Det vilde være ham til Gavn og Glæde at gjøre personlig Bekjendtskab med forskjellige Folk i de forskjellige Egne, paa Stederne selv at faae Beskeed om det Interessanteste der, og da Hr Hamilton i den Anledning af mig har ønsket nogle Breve med, saa da just hans Vei falder forbi Deres Præstegaard, giver jeg ham denne lille Skrivelse med. / Han er en ædel, religieus Natur, en Mand med Interese for alt Godt og Smukt. Paa Reisen mellem Nyborg og Svendborg mener jeg han burde see det gamle Ørbæklunde og Egeskov, paa det sidste Sted kjender jeg Ingen, det staaer nok ogsaa under en Forvalters Bestyrelse men det kan vist ikke være vanskeligt at komme derind, især dersom De, som jeg tænker kjender noget til Vedkommende der; et Blik paa Glorup kunde vel ogsaa være ganske interessant og jeg beder Dem derfor tage Dem lidt af Overbringer, der herved tillige har min hjerteligste hilsen til Dem, Deres Kone og hele Huuskreds, / Dr: Winther ikke at forglemme. -

Jeg har i denne Sommer været i Nord-Italien og Schweitz, senere tilbragt nogen Tid herhjemme paa Falster og glæder mig nu til nogle Dages Ophold, næste Sommer, paa det gamle, uforglemmelige Glorup, hvorhen jeg alt er indbudt til Sølvbryllupsfesten; da sees vi! Dog meget, grumme Meget vil der ved sin Fraværelse vække Veemod hos mig. De Dage, som der svandt, komme ikke mere saaledes igjen.

Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 143-46)