H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay Oktober 1852

Hop forbi menu og nyheder

Dato: Oktober 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay
Sprog: dansk, tysk.

Kjæreste Ven!

Jeg kom ikke til Kreuznach, og det fortryder mig nu meget; men jeg havde i Italien og Schweitz lidt utroligt af Heden. Jeg naaede Frankfurt og vilde derfra gjøre Dem et Besøg; men noget Tilfældigt der afficerede mig, og det at min Reisekammerat ønskede saa meget, at vi uden nogen videre Ophold jog hjemad, gjorde, at jeg fløi piilsnart hjem, hvor jeg blev nogle Dage i Kjøbenhavn og har senere tilbragt Dagene paa Øen Falster, hvor jeg dagligt bader i Østersøen. Luften er nu kold nok, altfor kold; Rønnebær, Asters og Georginer forkynde, at det lakker mod Enden; dog for mig har den været riig og deiligt. Tak for de hjemlige Dage jeg nød hos Dem i det kjære Weimar, bring min Hilsen og Tak til Deres velsignede Kone og til de Venner og Veninder, jeg har i Deres Omgivelse. Gud veed naar vi sees igjen; med Efteraarets Løvfald faaer jeg altid Løvfalds Ideer, det er [overstr: altid] for mig, som om alle Kjære ude, ogsaa vilde og maatte falde fra, som om det seneste Møde ogsaa var det sidste. Jeg har en lignende Fornemmelse med Italien; det er som om jeg havde sagt Farvel til [overstr: Italien] det, som! skulde jeg aldrig komme mere til mit Improvisator-Land. [overstr: Uagtet jeg der, denne Gang var meget / betaget af den stærke Varme, gjorte Landet et deiligt Indtryk opaa mig; vel har jeg før besøgt Milanos Dom, men det var som mødte den rigere og mere eventyrlig fre, end før Søerne i Norditalien var saa uudtaleligt deilige, Sligt males ikke og beskrives ikke.]

I fem Aar havde jeg ikke været i Weimar, fem alvorsfulde, tunge Aar, fra hvilke der endnu gaaer Bølgegang, selv gjennem Hjerterne [overstr: ligge der imellem]! [overstr: hvad mon de kommende bringe] Naar seer jeg Weimar igjen? - Giv mig en Plads i Deres Hjerte, og skulde min "Hyldebusk" fæste Rod paa Weimars Scene, eller rettere, maaskee, som Blomst lægges ind i Repertoiret der til Erindring om mig, selvom Blomsten ligger vissen der, saa lad mig høre derom. Dr. Liszt har fra Hartmann faaet noget fortræffelig dansk Musik, mon denne kommer til at lyde derude? Der er Hjerte-Slag og Tanke i de Melodier! "Liden Kirsten" er meest eiendommeligt nordisk, men Ravnen er vel den, som ude bedst forstaaes. - Og nu, lev vel! Hils Kone og Børn, om de Smaa huske mig endnu!

[overstr: i Flavius Tanker er jeg vel ganske hvidsket ud.]

Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 694-95)

Kopenhgagen, Herbst 1852

Liebster Freund!

Ich kam nicht nach Kreuznach und das verdrießt mich jetzt; aber ich hatte in Italien und in der Schweitz unglaublich von der Hitze zu leiden. ich erreichte Frankfurt und wollte Ihnen von dort aus meinen Besuch machen, aber etwas Zufälliges afficirte mich und ar, daß mein Reisekamerad ohne irgend welchen Aufenthaltnach Hausen zu reisen wünschte. Daher kam es, daß ich pfeilschnell heimkehrte und einige Tage in Kopenhagen blieb. Die letzten Tage habe ich jetzt auf der Insel Falster Zugebracht, wo ich täglich in der Ostsee bade. Die Luft ist kalt genug, zu kalt; Vogelbeeren, Aster und Georginen verkünden, daß der Sommer zu Ende geht, doch für mich ist dieser reich und herrlich gewesen. Tausend Dank für die heimischen Tage, die ich bei Ihnen in dem lieben Weimar genossen! Bringen Sie meinen Gruß und Dank Ihrer liebenswürdigen Frau und den Freunden und Freundinnen, die ich in Ihrer Umgebung habe. Gott mag wissen, wann wir uns wiedersehen! Mit dem Laubfall des Herbstes bekomme ich stets Laubfall-Ideen; es ist mir immer, als ob alle Theuren draußen nun auch abfallen würden, als ob die jüngste Begegnung auch die letzte sei. Ich habe ähnliche Gefühle mit Rücksicht auf Italien; es ist mir, als ob ich demselben für immer Lebewohl gesagt hätte, als ob ich nie mehr nach meinem "Improvisatorlande" käme.

Seit fünf Jahren bin ich nicht in Weimar gewesen, seit fünf ernsten schweren Jahren, aus welchen noch immer Wogengänge selbst durch die Herzen gehen! Wann sehe ich Weimar wieder? - Geben Sie mir einen Platz in Ihrem Herzen und wåurde mein "Fliederbusch" Wurzeln auf Weimars Bühne schlagen oder richtiger vielleicht: als Blume in das dortige Repertoire zur Erinnerung an mich gelegt werden; selbst wenn die Blume dort verwelkt, dann lassen Sie mich davon hören. Dr. Liszt hat von Hartmann einige vortreffliche Musicknummern erhalten; ob diese draußen ertönen werden? Es liegen Herzschläge und Gedanken in diesen Melodien! "Klein-Kirsten" ist am eigenthümlichsten nordisch, aber "der Rabe" ist wohl diejenige Oper, die am besten verstanden werden dürfte. - Und nun leben Sie wohl! Grüßen Sie Frau und Kinder, wenn sich die Kleinen noch erinnern können

Ihres ergebenen

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter