H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff 18. oktober 1833

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 18. oktober 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 31. Fra H. C. Andersen.

Rom den 18 Sept: [c: October] 1833 Til

Jette Wulff.

Anbefales!

Tak! tak, De er dog altid den første af Vennerne der hilser mig paa mine nye Hvilestæder, De bød mig velkommen i Paris, De hilsede mig i Locle og tager nu ogsaa mod mig i Rom; ja, her er jeg nu; jeg kom i Middags Klokken 2. Fra Florents sendte jeg Dem et langt Brev. Det har De da faaet? Nu skulde De høre om Reisen derfra her til Verdens gamle Hovedstad. 171 ) - I Florents stirrede jeg saa længe paa den medicæiske Venus, at der sprang mig denne lille Blomst fra Hjertet:439

»Som Havets Skum, saa hvidt, saa let,
Skjøn, som kun Gud kan tænke det,
Hun evig ung sig hæver.
Slægt jorder Slægt paa Verdens Ø,
Men Kjærlighed kan aldrig døe,
Gudinden evigt lever!« ?.

O, Italien er deilig - men dog har jeg paa Reisen her til Rom ønsket aldrig at komme her,440 - De undres? Hør Grundene! dog, De vil ikke kunde troe dem: Griseriet overgaaer den mest skiedne Phantasie! i sex Nætter sov vi kun en Nat,441 vi maatte for Utøi ty ned i Staldene. Meister Floh442 spiller en stor Rolle og synes at nedstamme fra Hanibals Elephanter;443 Fluerne ere giftige og jeg havde, blot paa den ene Haand 137 Stik,444 vore Ansigter opsvulmede, vi leed stor Smerte og maatte næsten være i Klæderne den hele Uge; af Søvn og Sult kunde vi næsten intet føle for den deilige Natur. Hanekamme stegt i Olie, raadne Æg og Figen var det vi opholdt Livet med. Dinesen og Neergaard tage til Søes hjem, de kan ikke udholde det. I vore søvnløse Nætter talte vi om Dem , om Deres Kjærlighed til Italien, gid De aldrig lære det at kjende fra den Side som vi! Men hvor let glemmer man ikke sligt, nu er vi jo i Rom,445 og det alt nogle Timer; det er dog endelig engang igjen en By, og ret en herlig By! Flere Landsmænd kom strax til mig og sagde mig smukke, hjertelige Ting, førte mig med Dinesen og Neergaard til Pantheon hvor vi bivaanede Raphaels Begravelse.446 Ja tænk Dem, vi kom lige til denne berømte Mesters Jordefærd. Hvorledes det? spørger De. Jo! man havde nemlig et Dødninghovet, som udgaves for hans, for at forvisse sig derom blev hans Grav aabnet og man fandt ham der med sit rigtige Hovede. Nu skulde han jordes igjen og det skete, som var han en Helgen. 81 Voxlys brændte om Kisten, jeg saae Thorvaldsen med et stort Alterlys i Haanden og deilige Stemmer sang bag Alteret mens Folket bøiede sig, under Forberedelserne til denne Kunstner Apotheose læste jeg Deres Brev med Fru Lessøes,447 De og hun var altsaa med til Begravelsen. Gud lønne Dem for hvert kjærligt Ord deri, de gjøre mit Hjerte saa godt, jeg betrakter Dem som en Søster, i Eduard har jeg en Broder, saa er jeg jo slet ikke saa ene. Mit Humeur er ogsaa godt, mit Ungdoms Lune vender i Øieblikke tilbage; jeg troer jeg begynder at faae Viisdoms-Tanden. Eduard vil jeg skjænde paa fordi han ikke sender Dem Agnete en Maaned efter den er kommet, jeg kan ikke begribe det, han er ellers saa punktligt! siig mig endelig ufortøvet Deres Mening om det hele Arbeide, thi nu skylder De mig Brev for det lange jeg sendte Dem fra Florents. Fætteren Dinesen troer jeg ei skriver, De maa lade Dem nøie med mig, det er nu min Natur, jeg maa skrive, det er jo ogsaa mit Levebrød, og Hjertet vil altid pluddre med sine Kjære. Christensen448 har jeg ikke seet endnu; vor Prindsesse449 skal alt have spurgt om min Ankomst, hun synes afholdt af de Danske. - Hertz er endnu ikke kommen til Italien, han arbeider vel ogsaa paa en Agnete. Hils Faderen, Moderen, Koks, Broderen og Fru Lessøe og tænk søsterligt paa Deres romerske Broder.

Thorvaldsen var meget elskelig mod mig nu jeg talte med ham.

Hils Weyse og Heibergs fra mig!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus