Dato: 14. december 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 14 December 1852

Kjæreste Ingemann!

hjertelig Tak fordi De sendte mig Deres Bog, og ligesaa inderlig Tak for de Timer jeg har levet i den; iaftes endte jeg den, og tager nu strax Pennen for at tale lidt med Dem om de levende Livs-Billeder De her har oprullet for mig; jeg har heelt igjennem følt stor Interesse; dog tiltale de to første Dele mig meest; der faaer man mere Tid at voxe fast, og de simple gode Mennesker kommer man til at kjende og holde af; at jeg i Anton finder hele Elementer af mig selv, vil De godt forstaae, og at jeg stadig[t i] den gamle Professor, seer den kjære Weyse, gaaer De maaskee ogsaa ind paa, og De vil deri see at jeg regner det til et Fortrin. - I tredie Deel var jeg ikke ret i Italien, der blinkede mig for mange Dolke, jeg fik ikke Stunder til at see paa Naturen, dog er dette ingen Indvending, De har vist med Hensyn til Tiden givet Italien ganske rigtig, jeg saae den derimod i mine første Reise-Indtryk. - I sidste Deel komme alle de kjendte Gamle, som man holder af, meest frem som Gjæster, de bevæge sig der, som de maa, men jeg holdt mere af dem hjemme hos sig selv. - Dog, misforstaae mig ikke, jeg dadler ikke, jeg taler kun om min Fornemmelse; Jeg har ret følt mig draget til den Verden der rører sig i Bogen, følt Kjød af mit Kjød deri, som man siger. - Der er noget saa ungdommeligt, noget saa friskt i denne Bog, at jeg ret glædede mig ved / Digterens evige Ungdom. I de første Dele af Bogen, var jeg ikke tilfreds med at de "Fornemme", vare saa dumme eller keitede, men jeg blev mod Bogens Slutning forsonet med begge de unge Grever, de ere sande og prægtige! En smuk Episode er Besøget hos de gamle Provstefolk, der var godt at være! - Der er en god Aand i den Bog, en kjærlig [overstr: H] Aand, som den maa udgaae fra Dem. Endnu en Gang hjertelig Tak! - Deres Brev til mig fyldte mig med megen Glæde, jeg havde en stille Forudfornemmelse af at De vilde synes om: "Under Piletræet". - Deres Tro paa at han vaagner op og hans bedste Drøm bliver Virkelighed, klinger smuk, men det opfyldes ikke, hverken i Digtningens Verden eller Virkeligheden for den Deel der, som er beslægtet med Knud. - Der er i den lille Fortælling et heelt Stykke af mit eget Hjerte, gid det hvile "under Piletræet" i Fred og ikke spøge ved Nattetid. Jeg er tidt endnu altfor ung, men det fordunster jo med Alderen og efter Aaringer mangler jeg jo nu kun 3 Aar i det halvhundrede. Det er underligt at være saa gammel og dog tidt alfor ung. - Naar De glæder mig igjen med Brev, siig mig da Deres Mening om Historien: "Hun duede ikke", der staaer i Lose & Delbancos Folkecalender. - Hos samme er udkommet en god Oversættelse af "Oncel Toms Cabin" det er en mærkelig Bog, den maa De endelig læse. - Her er ellers en Fylde, en Rigdom af Nyt for denne Juul, og der kommer mere, ogsaa fra Paludan-Müller / ventes en stor Bog. - Vor skikkelige Forlægger Reitzel, frygter jeg, gaaer snart fra os, han bliver svagere Dag for Dag, og i den sidste Tid besvimer han næsten altid naar han kommer op af Sengen. - Øieblikket beskjæftiger sig med Høedt og Heiberg; der er et stort Parti mod den sidste og der tales meget om at han faaer sin Afsked, som ny Directeur nævnes forskjellige og blandt disse Boyesen i Sorø; (han er vel meget glad over sin Lykke i Lotteriet; jeg vil haabe at Pengene her ere komne i gode Hænder). - Med Hensyn til Høedt, veed De, at jeg ikke hører til de Begeistrede, men jeg anseer ham for et begavet Menneske, der har Penge og mueligt et stort dramatisk Talent, men om det sidste har jeg endnu ingen bestemt Mening. Fra Hauch kan jeg hilse, han er saa livlig, saa elskværdig, saa hjertensgod mod mig, altid naar vi mødes; jeg holder meget af ham og glæder mig ved den Erkjendelse hans Genius faaer. -

Fra Overhovmesterinden skal jeg hilse Dem og Deres Kone; jeg talte længe med hende forleden Aften hos Enkedronningen, der var ogsaa Pastor Kirkegaard, som kjendte noget til "Landsbybørnene" og talte til mig om Bogen, den Gang var den ikke kommet ud! - Endnu engang hjertelig Tak for alt det Friske, Sande og Sjælevækkende De der har bragt os og vil De endnu gjøre mig en Juleglæde, da send mig et Brev. De hjerteligste Hilsener til Deres Kone.

Deres hengivne trofaste H.C. Andersen /

[Udskr:] Velbaarne Hr Etatsraad, Professor B. S. Ingemann Ridder af Danebrog og flere Ordner. Sorø.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 305-08)