H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Bernhard Severin Ingemann til H.C. Andersen 24. december 1852

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. december 1852
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sorø d 24de Decbr 1852

Kjære Andersen!

De er endnu, som dengang De gik i Slagelse Skole og undertiden besøgte mig - den raskeste Læser i hele Landet, De har læst min lange Roman, inden Andre endnu havde faaet den skaaret op - og hvad det bedste er, De har med Liv og Sjæl opfattet og ladet Dem tiltale af dens Billeder. Efterhaanden haaber jeg ogsaa det skal lykkes med Andre; men det var mig kjært allerførst at see bevidnet af en Digter, der selv jævnlig sætter levende Fantasibørn i Verden, at der er et frisk Liv i mine Alderdomsbørn. At jeg har grebet Elementer ud af det virkelige Liv og selv af bekjendte Personligheder, skal jeg aldrig negte, men jeg har intet heelt Portrait villet tegne - og heller ikke betegne nogen Personlighed anderledes, end at Vedkommende hvis De eller Deres Venner skulde kjende de til Digtningens Ideer knyttede Characteertræk - kunde være tilfredse dermed og see sig beskuede med Kjærlighed. At jeg ikke har dvælet for at beskrive den sydlige Natur, kommer af min egen Utilbøielighed til at standse ved Landskabsmalerier eller Naturbilleder i Bøger, naar der er Menneskenaturer at see. I Poesien er den ydre Natur mig kun Stafage for Menneskelivet. Deres Fortælling "hun duer ikke" er et elskværdigt Billede af en skjøn og ædel Menneskenatur, under Ringhedens og selv den tilsyneladende Foragteligheds skuffende Klædebond. De gjettede fuldkommen rigtigt, naar De mente jeg maatte sympathisere med Dem deri. Det er næsten alt for mange Bøger der er kommet ud til denne Jul. Den ene maa fortrænge den anden. Den omtalte Onkel Thomas har jeg faaet et Par Hæfter af, men endnu ikke læst. Den er af en Nordamerikaner seer jeg. Fra den Verdenskant kan en ny Duft vel ogsaa ventes, naar Blomsterne der kan faae Lov til at komme frem for Guldgraverspaden og den industrielle Exstirpator. Roden i det nye Folk derovre er dog stærk og sund, som den, hvorfra den opskjød - medens der er saa meget raaddent og ormædt baade i de franske og tydske Ygdrasilsrødder. Fra Frederikke Bremer har jeg for noget siden havt Brev. Hun arbeider paa sit Billede af Hjemlivet i den nye Verden; hun er meget begeistret derover; men hvad jeg hidtil har kjendt af de amerikanske Tilstande har ikke tiltalt mig. Mormon-Galskabet er mig især et fatalt Phænomen. Nu en ret glædelig Jul! Vorherre give Dem og os Alle et nyt Aar med saa megen sand Menneskelighed som muligt trods Alt hvad der truer fra den nye Napoleonsthrone og fra det Dæmoniske i Tidsaanden allevegne.

Deres hjerteligst hengivne B.S. Ingemann

Den venligste Hilsen fra min Lucie! Jeg har læst Deres "Hun duer ikke" for hende og hun har bedet mig takke Dem for den: Den har rørt hende og i høi Grad tiltalt hende. Historien om de 5 Ærter er ogsaa meget gemytlig og tiltalende.

[Udskrift:] S T Hr Professor H: C: Andersen Ridder af flere Ordener i Kiøbenhavn Nyhavn Byens Side No 34.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (359)