H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 8. april 1853

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. april 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 8 April 1853

Kjære Ven!

tak for Deres Brev og for Subscriptions Planen, der fulgte med; gid at denne nye Udgave ret maatte gaae af. Med Hensyn til Indholdets Orden har jeg Intet at bemærke, De kan godt begynde med Eventyrene og ende med "Das Mährchen meines Leben", kun synes jeg, at de forskjellige Bind blive saa ulige i Tykkelse, saaledes vil jo "O.Z.", see skrækkelig tynd ud ved Siden af f. Ex: første Bind og ottende Bind; gaaer det an? Selv for Udseendets Skyld? De dramatiske Stykker og "Digtene" blive jo et ganske mægtigt Bind og det endnu mere da jeg har den særdeles Bøn til Dem, at De i samme endelig maa optage "Hyldemoer" og endnu et lille Lystspil, som jeg vil opgive mig som Forfatter til, naar De vil lade det oversætte og give Plads i samme Bind, ellers maa det ikke nævne mig som Forfatter, det er nemlig "Den nye Barselstue", der, som De nok veed, her i Kjøbenhavn har gjort stor Lykke. Jeg har givet Delbanco et Exemplar til Dem og det afgaaer nok i Dag med Bogpakken, saa De vistnok, ikke længe efter dette mit Brev, modtager samme.

I omtalte Pakke ligger et engelsk Exemplar af mine Historier, bestemt, som De seer skrevet fori, til Arvestorhertugen af Weimar, er De ikke nok saa god paa det hurtigste at sende det til ham. - Hvad iøvrigt Den nye Barselstue angaaer, da troer jeg at den egner sig for ethvert Theater, og jeg beder Dem at jeg maa fa ae et Par Udhængs Ark af den, men, som De ikke skal sende til Kjøbenhavn, men andetsteds, som jeg nærmere skal tillade mig at opgive. Jeg holder særdeles paa det Ønskes Opfyldelse at Hyldemoer og Barselstuen kommer i den ny samlede Udgave, men betænk om de enkelte Bind ikke kunde hvad hvert enkelts Indhold angaaer, bringes mere til udvortes Lighed i Størrelse.

Hvad "Historierne" angaaer, da vil jeg gjøre Dem opmærksom paa at i "Deutscher Musenalmanach, herausgegeben von Christian Schad. Würzburg, 1853." staaer af mig endnu een lille Historie, Side 31. "Der alte Leichenstein", som De kunde tage med. Mellem "Digtene" troer jeg der burde optages idet mindste de to jeg har skrevet ved Oehlenschlægers og ved 0rsteds Død, disse skal jeg - om De vil - sende gjennem Delbanco. De spørger mig om der ikke kommer en dansk samlet Udgave, og jeg maa svare, at det er aldeles svævende. Reitzel har Lyst der til, især da flere af mine Skrifter nu ere ganske udsolgte, men det kommer aldrig til nogen Afgjørelse, da han, som De veed, er dødelig syg. - Af Eventyrene har han imidlertid saa godt som aldeles udsolgt de 3000 illustrerede Exemplarer og ønsker et nyt Oplag paa 4000 Exemplarer, saa at De seer disse gaae godt af. - Jeg længes meget efter at faae nogle af de tydske Blade hvori mine Historier ere blevne omtalte, thi - da jeg hverken. er i "Athenæum" eller i "Studenterforeningen" seer jeg aldrig nogen fremmet Avis; jeg havde haabet at jeg med Gades erholdt fra Dem, kjære Ven, en heel Pakke Blade, men det blev ved Haabet. Tænk imidlertid paa mig, og lad Tanken bære Frugter. I denne nye samlede Udgave kunde De jo sætte mit Portræt, De fik eet af mig, som Maleren vilde hjælpe lidt paa; ønsker De derimod en god Daguerreotyp, da kan en saadan faaes i Kjøbenhavn, og jeg skal strax sætte mig.

Af Hauch kommer snart en ny Roman; Udstillingen er begyndt og der er blandt andet et interesant Stykke af Marstrand "Midsommerfesten i Lecksand", De kan læse om den i min Bog "I Sverrig", dernæst er der et yndigt Billede af Plum, han der seilede med Galathea, det forestiller en gammel Moerlille, som sover og spilder Vælling i sit Skjød, mens foran tre smaa Ællinger staae paa Gulvet og gabe op efter Føden. - Vort Carneval hvor til jeg leverede alt det Sceniske og hvad der blev declameret, gik yperlig og bragte henved 3000 Rdlr i reen Indtægt til fattige Kunstneres Enker. Men nu slipper Papiret, altsaa lev vel! hils Deres Frue og Svigerfader, lad mig snart høre om det anonyme Stykkes Optagelse.

hjerteligst

H. C. Andersen.

[[ Marginen paa 4de Side]: N B. Endnu har jeg ikke hørt et Ord fra München hvorhen jo 3 Exemplarer sendtes af mine Historier.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus