Dato: 1. maj 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 245. Fra Henriette Wulff.

Classens Have. Søndag Eftermiddag [1. Maj 1853].2543

Kjære Andersen!

Tak for Laan af den medfølgende Bog,2544 og her er »Eventyrene« for at De vil skrive mit Navn foran, at det skal være vist, at jeg selv beholder den, og ikke giver den bort fjerde Gang.

Det var meget herligt, at vi vare i Deres Nærhed i Aftes, det kastede et dejligt lyst Skin over hele Concerten,2545 der vist ellers havde forekommet os i Moll fra først til sidst; men nu havde vi Alle Tre2546 et meget behageligt Indtryk deraf. I Dag skinner rigtignok Solen, men med kolde blæsende Straaler, naar de blive mildere, kommer De jo? Vi fyre i, som ved Juletid, men det bliver nok bedre, om ikke i dette Land, saa i et Andet.

Farvel kjære gode Andersen

som altid Deres søsterlige

Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost