Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 5. juni 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Sorø den 5 Juni 1853.

Min kjære søsterlige Veninde!

Tak for det lille Brev2547 og den smukke Bouquet; de have begge fulgt mig her til og endnu igaar stode Blomsterne friske i Vandglasset, saa om­hyggeligt bragte jeg dem her til, medens jeg selv fik min Næse mulatbrændt af Solen.2548 Skoven er deilig grøn og det er stadigt Solskin; jeg har hernede læst Hauchs nye Roman, Robert Fulton ,2549 Dampskibets Opfinder og læst den med stor Interesse; den vil vist, for mangt et kjæmpende, sandt Talent være en Trøst og Spore. De to qvindlige Charactererer Laura og Abigail ere smukt tegnede, den første en sand Pract-Cactus fra afrikansk Jord­bund, den anden en Blomst fra Amerikas Skov-Eensomhed. Læs Bogen. Jeg har daglig en lille Strid med Ingemann om Opfindelsernes Betydning, idet han sætter Poesien saa høit over Videnskaben, men ikke jeg. Han indrømmer at vor Tid er Opfindelsernes store Tid, men at det er kun i det mekaniske, i det Materielle, at det breder sig ud; jeg betragter dette som de nødvendige Bærere for det Aandelige, de store Grene hvorpaa Poesien siden kan sætte sin Blomst. Det at Menneskene rykker nærmere, at Lande og Byer ved Dampen og Electroma[g]netismen forbindes til een stor Forsamlings Hal, synes mig saa aandigt stort og herligt at jeg ved Tanken derom løftes saa høit, som nogen Digters Sang har kunnet løfte mig. - Dagen før jeg forlod Kjøbenhavn havde jeg et smukt, interessant Moment. - Jeg kom tilfældigviis ind paa Posthuset og fulgte derfra med Faber2550 ind paa Hovedstationen for den electromagnetiske Traad, hvis Virken jeg gjerne vilde see; han spurgte om jeg vilde have Bud til Korsøer eller Helsingøer, jeg valgte det sidste Sted, han gav Signal og øieblikkelig svaredes der fra Helsingøer at de var der; nu spurgte han: hvor mange paa Contoiret? og Svaret var: tre Mand. Han underrettede dem om at jeg var hos ham og at de skulde mælde mig Noget fra Helsingøer paa en smuk Maade; og strax lød det: »vent lidt!« - Det var ogsaa kun lidt vi ventede og da begyndte Maskinen at arbeide, og den electromagnetiske Traad lod Hjulet trykke ind i den lange Papirsstrimmel Svaret:

»Hver Skipper har en Hustru

hun er hans bedste Last,

Den lille Unge i Vuggen

er surret til Skibets Mast!«

Saaledes et af mine egne gamle Digte,2551 som jeg engang har skrevet i Hel­singøer. - jeg følte mig ganske grebet af Opfindelsens Storhed, det var, som stod jeg under Vingeslaget af en mægtig Aand. Taarerne trængte mig frem i Øinene, jeg var ganske betaget. De skulde dog engang med Deres Broder besøge Stedet. ­

Nu, hvorledes blev saa min Daguerreotyp?2552 De skriver mig snart til, da hører jeg derom. Jeg forlader imorgen Sorø og gaaer til Jylland, vil De sende Breve til mig til »Wilhelmsborg ved Aarhuus«, der er jeg i Besøg hos Baron Güldencrones.2553 Naar jeg senere gaaer derfra til Silkeborg skal De høre derom. - Hils hjerteligst Deres Broder, og har han noget »Engelsk«2554 til mig da lægger han det inden i Deres Brev; og nu Lev vel!

Deres trofast hengivne H. C. Andersen.

[Udskrift ]

Til Frøken Henriette Wulff,

hos Marine-Capitain Chr: Wulff

i Clasens Have ved Østerbroe

udenfor Kjøbenhavn.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus