Dato: 21. juni 1853
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

257. Fra Henriette Collin.

Tirsdag den 21 Juni 1853.

Tak fordi De skrev kjære Andersen, jeg holder saa meget af den directe Tiltale og bryder mig kun lidt om naar der i en Andens Brev staaer »Siig til Jette Collin etc: etc:,« altsaa Tak, det var smukt af Dem at tænke paa mig – Da Deres Brev kom sad jeg netop og talte med Louise om hvilket af Deres Eventyr hun skulde vælge som »Mundligt Foredrag« til sin dan­ske Lære[r] – jeg proponerede forskillige, men hun havde bestandig en eller anden Indvænding om at i det eller det Eventyr stod noget som var saa gruelig flaut at sige og da jeg tilsidst nævnte Nattergalen, udbrød hun med fortvivlet Mine, »Men Mutter, skal jeg da sige at Hoffolkene skulde dunkes paa Maven, det er da altfor rædsomt!« – Imidlertid tog hun dog Nattergalen, men jeg troer rigtignok at hun formildede Straffen betyde­ligt saa at Hoffolkene dengang slap for Dunkene –.

Vi har det Alle godt Gud være takket og ihvorvel Heden trykker os en Deel saa har den dog endnu intet Ildebefinden ført med sig, Svigerfader er noget mat og maa holde sig rolig, men humeuret er godt og saa veed De Alt gaaer glattere i Amaliegaden...

Grandjean agter at rive den gamle Gaard ned i næste Maaned og Linds skal nu til at see dem om en Leilighed til Flyttedag, det kan blive svært nok da Alt hvad der duer noget er leiet bort 5 Minutter efter at Adresseavisen er bragt om i Byen, det kommer egentlig kun and paa at være den første der læser den og saa den hurtigste til at klæde352 sig paa.

Sultan ligger under mit Skrivebord og snorker saa høit at Bordet er i en stadig vibrerende Tilstand hvad mine Bogstaver upaatvivlelig kan bevise, jeg siger Dem derfor God Nat og slutter mit Brev imorgen naar Sultans Søvn, som jeg vist haaber, bliver af en noget lettere Natur. –

De stærke Svingninger i Luften som i Aftes tvang mig til at høre op i min Skriven, ere lykkelig standsede og jeg benytter Sultans Fraværelse paa en Morgentour til at slutte mit Brev og forberede Dem paa at De i næste Uge vil see mit Navn som udpasseret til Gottenborg, jeg reiser med Fru Heckscher til Buttenschöns og bliver, om Gud vil, borte i 9 a 10 Dage, jeg glæder mig uhyre til at komme hjem, thi saa er det jo først den rette Nydelse gaar for sig naar alle Ængstelser og Længsler ere tilende, det maa være en stor Glæde at reise uden de Bekymringer som ere uadskillelige fra mine Ud­flugter. –

Nu skal jeg ind at skjænke Kaffe, gid De sad ved Bordet, jeg savner Dem ofte og meget – Kommer De snart?

Jeg fik i Morges et rart tilfreds Brev fra Jonna, hun er rask og glad, om Einar veed jeg egentlig kun at han er i daarligt Humeur, stakkels Fyr Gud give han kunde finde Livets rette Alvor, saa blev han nok glad. –

Edvard er idag som Censor ved den camaralistiske Examen, han er vred over Tonen i Deres sidste Brev og forstaaer aldeles ikke hvad der har fremkaldt den.

Farvel kjære Andersen – Børnene paalægger mig med Lidenskabelig­hed at hilse Dem,–De har i Louise en varmere Veninde end De veed

Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost