Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 29. juni 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Kjære Jonna! Silkeborg den 29 Juni 1853.

Længe har det været min Tanke at sende Brev til Christinelund og der kom da ogsaa fra Sorø, men det var til din Moder og ikke til Dig, siden er Dagene saa hurtigt fløine hen at vi ere sidst i Maaneden og jeg paa Silkeborg før Brevduen kommer afsted, men nu skal den ogsaa flyve. Tak for Dit hjertelige Brev, kys lille Rigmor og siig at hun er en sød Lillebitteeen, for sine Kradserier der bleve forseglede med Vand; jeg skal gjemme den storladne Runeskrift til hun selv bliver stor og ikke kan tyde sine egne Barndoms-Tegn. I Sorø var der hyggeligt og godt hos de hjertelige Mennesker jeg var hos. Jeg sagde til Ingemann, da Brevet til din Moder var sendt afsted, at jeg i det havde nedskrevet en Hilsen fra ham til Dig, det vidste jeg han vilde, - eftersom han kort forud havde talt saa smukt om Dig. Han takkede mig, men tilføiede, »De skulde have sagt mig det, jeg havde da givet Dem en rigtig smuk Hilsen til den ypperlige unge Frue!« - Før jeg reiste stod han og jeg Fadder til Svanes lille Dreng Danie1. Fra Sorø gik jeg til Vilhelms­borg der ligger fem Fjerdingsvei syd for Aarhuus. Det er en ny sær­deles vel vedligeholdt Herregaard, med en smuk Have, hvis Pragt dog meest bestaaer i en dyb Dal med en lang Kanal i; store Bøgetræer voxe op af Side-Skrænterne. Der er en nydelig Andegaard, med et ro­mantisk Huus for Ænder og Kalkuner, den øverste Deel er for Duerne og herinde boer en gammel Kone, som er Herskerinde her i Dyreriget, hun har en net Stue med Billeder paa Væggen og en rigtig gammel Bedstemoersstoel. - Jeg havde to smukke Værelser med Udsigt til Jels Banke og ud til Helgenæs. Daglig kjørte vi Tour og ofte ned til den deilige Strand, der har Skov og høie Skrænter, smukkest er der ved Mosgaard. I Fredags Nat kom vi hjem derfra. Kammerherren kjørte, vi vare midt i Skoven, da noget gik løst paa Vognen, den kunde ikke længer styres og tjørnede mod en Bro over et rindende Vand. Jernstængerne paa Broen knækkede, vort ene Hjul gik ud over Dybet, Hestene rev Remmer og Tøi i Stykker, Kammerherren fløi paa Hovedet ud og blev slæbt et Stykke hen af Veien, men holdt stadigt paa de væ­lige, muntre Dyr; den ene Baronesse saae jeg ligge næsegruus paa, Veien, men jeg sad midt i Vognen og ikke en eneste af os kom til mindste Skade, det var et sandt Mirakkel; da jeg siden laae i min Seng var jeg rigtignok vor Herre uendelig taknemlig for de hele Lemmer jeg laae med, jeg følte ordenligt at det var en Naadegave. - I Søndags var jeg hele Dagen i Aarhuus, hvor jeg hos en Familie Kjærulf, Manden er Broder til den afdøde Præsident Kjærulf, nød stor Gjæstfrihed. Iforgaars kom jeg her til Silkeborg hvor man særdeles glade toge mod mig og har det Værelse som eier den bedste Udsigt, jeg seer over Søen til Skov og store Hedebanker. Da jeg for tre Aar siden sidst var her havde Byen kun 35 Huse nu er der opvoxen hele Gader, det er høist interessant at see; man faaer her et tydeligt Begreb om Nybyggernes Stæder i Amerika hvorledes deres Byer voxe op. Her er anlagt en fredelig smuk Kirkegaard tæt ved Søen. Drevsen har der, under to store Hængebirke ladet mure sin Begravelse. Veiret er ellers blevet slet i disse Dage, det regner og stormer stærkt; jeg haaber at denne Veirforandring iøvrigt er god mod Sygdommen i Kjøbenhavn. Jeg vil troe at det der ikke er saa galt, som Breve og Blade berette og længes nu meget efter næste Post. Hvad der især ængster mig er, at din Bedstefaders sædvanlige Sygdom er jo i Maven og faaer han nu et af de gamle Tilfælde, saa bliver han og de Andre doppelt ængste­lige. - Jeg tænker tidt paa Einard, jeg hører at hans Humeur ikke er godt, det kjære Menneske, gid jeg kunde opmuntre ham. Jeg vilde i Dag, i dette Brev have lagt en lille Skrivelse til ham, men Tiden er løbet, saa at jeg, da Brevet skal afleveres om en halv Time, maa opgive det, men han faaer snart Brev fra mig. Hils ham ret meget. Det er jo lidt ærgerligt at Hjalmar ikke har staaet sig til Examen, men, det kan hjælpes op igjen, og det vil det! - Hils Stampe særdeles fra mig,; ligesaa Elisa, Janina og Holger. Skulde der engang blive en Stem­ning hos Dig til at skrive mig til, da lad den ikke gaae over, jeg bliver her endnu i 14 Dage. Alt er vel godt paa Christinelund? Lille Rigmor vogter sig for Vandet, har ikke glemt mig, og læser naturligviis mine Eventyr for Astrid, som heller ikke har glemt mig?

Og nu lev frisk og vel! Altid een af de trofaste blandt de gamle Venner.

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus