Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 30. juni 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Silkeborg 30 Juni 1853.2576

Min kjære søsterlige Veninde!

for en Timestid siden fik jeg Deres prægtige Brev, Posten bragte mig hele fire, de tre fra Udlandet, det ene var endogsaa fra Pensylvanien2577 i Amerika, Deres alene var fra Kjøbenhavn. Tak derfor! det glæder mig at see det gode Humeur som lyser, der mellem Linierne; det beroligede mig ogsaa noget, at De i Deres Brev ikke taler et Ord om Cholera i Kjøben­havn,2578 thi det tyder dog paa at den ikke kan rase saa stærk, eller at den opfylder alles Tanke. I Søndags2579 hørte jeg første Gang om den, i Mandags fik vi her de sidste Breve og nu først i Dag, Torsdag, er det Postdag, De maa huske vi ligge midt inde i Jylland op til den store Hedestrækning. Det er saa spændende at være langt fra alle sine Kjære, naar disse leve et Sted hvor der er Pest eller Cholera. I Dag, efter Aviserne, og tildeels ved det Negative i Deres Brev herom, [er] jeg blevet noget roligere. Skriv mig endelig snart til og siig mig da ogsaa om Sygdommen, hvad fornuftigt De hører om den. - Der staaer i Deres Brev at De tænkte paa mig Nytaars Aften,2580 og at jeg skal fortælle Dem om Blussene paa Høiene, som jeg saae dem, men i Jylland tændes ingen Blus, uden paa Valdborg-Aften.2581 - Jeg kan ellers fortælle Dem en anden Historie fra Sanct-Hans-Aften,2582 der kunde have taget en slem Ende, men som det Gud skee Lov ikke blev Tilfældet med. Vi vare alle fra Vilhelmsborg kjørte i Besøg paa en Naboe­gaard, Mosgaard, der ligger smukt ved Skovene ikke langt fra Stranden, vi var her nede, hvor der er særdeles skjønne Skov-Skrænter, Søen var ganske stille, Helgenæs og hele Molbolandet laae med den smukkeste Lilla-Farve; det Hele havde noget sydligt i sin Belysning. - Før vi imid­lertid forlod Mosgaard var Klokken blevet 12 om Natten, Kammerherren2583 kjørte den Vogn jeg var paa og een af Baronesserne sad hos ham. - Da vi nærmede os Wilhelmsborg gik der Noget løst paa Vognen, hvorved denne ikke længer kunde styres, vi skulde over en høi Bro, og her, i fuld Fart tjørnede Vognen mod een af de høie Afvisere, det ene Hjul gik ud over Broen og ned i Dybden, Vogntrinet blev skruet op mod Baghjulet, og Hestene sprængte Remmer og Tøi, saa at Kammerherren fløi paa Hovedet ud, men vedblev at holde paa Hestene uagtet de slæbte ham et Stykke med; den unge Baronesse2584 laae næsegruus kastet ud, derimod en Frøken Kjærulf,2585 Capitainens Datter fra Aarhuus, og jeg blev siddende i Vognen, begge to lidt forskrækkede, men ingen af os Allesammen kom noget til. De kan troe, da jeg siden laae i min gode Seng, var jeg ordenlig glad over at ligge der med hele Lemmer, jeg syntes ordentligt, at disse iaften vare en ny Present fra vor Herre. Jo, vi leve sommetider endnu i Miraklernes Tid. - I Søndags tog jeg fra Vilhelmsborg, hvor der er smukt og godt at være. Søndagen tilbragte jeg i Aarhuus hos Kjærulfs der holde alle sær­deles meget af Broder Christian og bade mig hilse ham. - Det er særdeles hjertelige Mennesker, og de indbyde mig, naar jeg et andet Aar kom til Aarhuus, da at boe hos dem. - I Mandags Middag naaede jeg Silkeborg2586 hvor jeg har, oven paa det Værelse som eier her den bedste Udsigt, uden­for er Haven med en frisk Græsplet hvor der er plantet to, vist fem a sex Alen høie Enebærbuske, som ganske have Cypressens Form og komplet ligne Cypresser. Guden-Aa med nogle Seilbaade løber tæt forbi Haven, paa den anden Side er en lille Eng hen til den tætte dybe Løv-Skov oven­over hvilken sees mørke Lyngbanker. - Det er et Hjørneværelse jeg har og Skildringen jeg gav Dem ovenfor, er netop seet fra Vinduet imod Vesten, derimod til Nord har jeg tre Fag og seer over Haven, at Guden Aa falder ud i »Langsøen« og paa den modsatte Side løfter sig nøgne Banker med Flyvesand, og et eensomt Færgehuus. Det er 3 Aar siden jeg var paa Silkeborg, den Gang talte jeg her 35 Huse, nu er her bestemt meer end 3 Gange saa mange, her er opvoxet hele Gader, det er nu complet en By. Man faaer her Begreb om Nybyggernes Stæder i Amerika, hvorledes de skyde frem, og det maa være en egen glad Følelse for Drevsen her at see sin Virksomhed saaledes lønnet. I Aartusinder har Guden-Aa, lige­som spildt sin Vandmasse, da byggede Drevsen 1844 Fabriken, et Vaa­nings Huus og et lignende mindre, og fra den Tid til nu er der opvoxet rundt om en heel By, med lige Gader, Mode-Boutiker, Haandværkere, et Gjæstgiveri og et »Hotel Dania «. Et Capel2587 er blevet opført og tæt ved Byen en Kirkegaard hvor de smukke Hængebirke allerede hælde sig over nogle Grave og hvor man har en deilig Udsigt over Søen og Omegnen. Drevsen har her ladet sin Grav mure, simpel og solid. En deilig Birk er Monument, den hælder sig saa løvfuld og frisk at man kan faae Lyst at hvile her. - Der er Liv og Røre i Fabriken Nat og Dag; som var det et stort levende Væsthuus, der vadskes, renses og kartes Kludene, og saa komme de frem, som en Grød, og i Løbet, man kan gaae ved Siden og see til, bliver Grøden til Alen brede uendelige Oblater, der før de faae Hvile blive et deiligt hvidt Papir. Selv af Straaet, af den gule Sengehalm har Manden vidst at drage Papirsstoffet saa at ogsaa her Forvandlingen skeer. Det er artigt at see og De veed min uhyre Interesse for Maskinerne, de store Aandens Bærere i vor Tid. Nu kommer her nok ogsaa Gas,2588 og det var morsomt om Silkeborg fik den Belysning før det store Kjøbenhavn, der i Sligt kryber saa langsomt. - At her rundt om er store dybe Skove, stille udstrakte Søer og dernæst mægtige mørke Lyngbakker og dybe sandede Naturveie veed De. Her bygge Ørne og i Mosen boe sorte Storke. Det hele Landskab har noget ægte skotsk; naar nu Jernbanen2589 kommer istand ville flere flyve her hen, men een Skjønhed vil dog udvidskes, Eensomhedens. ­Dog altid bliver her deiligt at komme, dog deiligst at have seet den unge Stad, eengang een af Jyllands betydeligste inde i Landet. - Det er interes­sant just nu at see, hvorledes Husene bygges lige op til Birkeskoven, hvor Træerne maa fældes, Høiden gjennemskjæres Culturen skjærer sin Ploug­fure gjennem Lyng og Sand. - De kjender jo alt hvad jeg har sjunget om Stedet:2590

Hvor Klostret stod ved Søens Siv,

Bag Hedens Lyng og tunge Veie,

Nu rører sig et virksomt Liv,

De store Møllehjul sig dreie.

En lille Kjøbstad alt her groer,

Mod Aaen Pilene sig bøie,

I Danskens Høiland Ørnen boer,

Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.

Et Stykke Danmarks Deilighed

Er Silkeborg, det maa man love,

Der Guden-Aa faaer Leilighed,

At see sig om i dybe Skove.

Nær Aaen Himmelbjerget staaer,

Det staaer saa fast, som Norges Dovre,

I Mosen Storken kulsort gaaer.

Der er saa smukt og godt herovre!

Huset selv hvor jeg boer er saa temmeligt engelsk indrettet; Datteren2591 har en særdeles smuk Syngestemme, dannet af Garcia,2592 hun er en com­plet stor Sangerinde, Madam Stage,2593 De veed hun var engang ved det kongelige Theater er her i Besøg og synger daglig med den unge Pige, saa at vi faae deilig Sang, af Bellini, Donnizetti etc. - Her er desuden i Besøg Skuespiller Wiehe2594 med Kone, han er et behageligt, dannet Menneske, kun noget stille. - Vi spadsere, læse, kjøre ud, roe og fiske og Dagen er forbi før man ret veed det. Imidlertid faaer jeg ikke skrevet Noget, uden Breve, saaledes nu dette til Dem, som da ikke er saa kort, men saa faaer jeg jo snart et lignende fra Dem? Hils Deres Broder Christian hjerte­ligt; næste Gang skal han faae sine Vers, naar han har nogle flere til mig, da lægger De dem nok inden i Deres Brev. - Nu har De vel læst Robert Fulton; hvad siger De? Jeg hører fra Ingemann at Hauch med Kone og et Par af Børnene, ville, i Sommer, gjøre en Reise til Dresden, Prag, Wien og Tyrol. - De nævner i Deres sidste Brev »Fuglen i Pæretræet«, og siger at »det regnes som et værdigt Stykke til Hyldemoer«, hvem har sagt det, gad jeg gjerne vide! For De har jo neppe selv været at see det. Selv synes jeg ganske godt om Stykket og det vil fornøie mig om det er kyndige Folk der har syntes om det. - Beed Øehlenschlægers hilse paa det hjerteligste den kjære Beskow, det er mig ret kjedeligt at jeg ikke er i Byen under hans Ophold der. Spørg ogsaa om ikke Digteren Atterbom2595 har været med ved »Tegner Festen«; jeg veed at Atterbom i denne Sommer vilde besøge Inge­manns. Naar De skriver til Deres Søster, da hils hende og Kock, ligesaa hilses ung Henny. Det maa jo have været meget festligt og moersomt for ham, baade i Kiel og ovre i Sverrig. - Og nu vil jeg da slutte mit langt udvoxne Brev, der er blevet en sand Fiir Kløver, har sine hele fire Blade.

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff

i Clasens Have.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen