Dato: 5. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Silkeborg 5 Juli 1853.

Kjære, kjære Ven!

Hjertelig Tak for Bog og Brev, begge Dele kom igaar og det ganske uventet. Tak! jeg har det godt, kun er jeg i Angest for mine Kjære i Kjøbenhavn, man veed jo aldrig hvem Cholera kan træffe. - For mig selv, naar jeg kommer der, har jeg ikke stor Frygt, uden den at Sygdommen er saa smertelig og at jeg jo ogsaa nok vilde gjerne leve saalænge til jeg, i det mindste fik mine samlede Skrifter vel ud; De smiler af mig, men det er jo mine Børn jeg vil have vel fra Haanden, og det er dog ganske menneskeligt. Paa Vilhelmsborg blev jeg noget over fjorten Dage og gjorde flere smukke Kjøretoure, paa een af de sidste, da vi en Nat kom hjem fra den nærliggende Mosgaard, kunde jeg let have knækket Arme og Been, men Lykken var mig og os Alle god, vi kom uskadte derfra. Den Vogn jeg var paa blev kjørt af Kammerherren, i Farten tjørnede den mod en høi Bro over et Vand, det ene Hjul gik udenfor, Jernrækværket paa Broen brast og Hestene rev Remmer og Tøi itu, løb afsted og slæbte Kammerherren med; jeg saae den ene Baronesse ligge paa Ansigtet hen af Veien, men jeg sad ganske rolig i Vognen, Ingen af os kom noget til; men De kan troe at da jeg siden laae i min Seng takkede jeg ret i mit Hjerte vor Herre for at jeg laae der med hele Lemmer. - Forrige Mandag kom jeg her til Silkeborg, der unægteligt er eet af de skjønneste Steder i hele Danmark. Lige fra Skanderborg er det vexlende med Skove, Høider, Søer og Moser. - Den hele Natur ligner paafaldende den skottske imellem Stirling og Dumbardon. Da Brødrene Drevsen 1844 oprettede Papir-Fabrikken paa Silkeborg og byggede her / de to første Huse, vare disse de eneste; da jeg for tre Aar siden kom her til, fandes her 35 Huse, nu er en heel By voxet op, to lange Gade med Haandværkere, Boutikker, Gjestgiveri, Hotel, en lille Kirkegaard hvor de gamle Birke hælde sig over unge Grave; man faaer saa tydeligt her Begreb om hvorledes Byerne i Amerika voxe op; Huse og Gader ligesom skyde op i "Furen" der skjærer Birkeskovene. - Nu kommer her snart Gas, og naar vi faae Jernbane gjennem Jylland vil denne komme nær ved Silkeborg, der om et halvhundred Aar vistnok er een af Jyllands betydelige Stæder. Fabrikken arbeider Nat og Dag; det er interessant at see hvorledes Kludene ved samme Damp-Kraft, vadskes, skjæres, koges og komme frem som en Velling, der forvandler sig i alenbrede Oblater, som ikke faae Ro eller Hvile før de blive til hvidt Papir. Ogsaa ud af Straaet, af Sengehalm, har Drevsen vidst at lokke Papirsstoffet, ogsaa herfra voxer Papir. Det interesserer mig i høi Grad, og nu Naturen rundt om, Moserne med kulsorte Storke, der ere ganske vilde og kun boe i Træerne, de dybe Skove med uhyre Ørne, en Unge blev bragt os igaar, dens Vinger, tilsammen, strakte sig tre Alen ud. - Fra mine Vinduer seer jeg ud over Haven der vrimler med Roser, og midt paa den store grønne Græsplet er plantet to gamle høie Enebær-Træer fra Heden, de see ganske ud, som italienske Cypresser. Gamle Elletræer hælde sig over Guden-Aa, der falder ud i Langsøen lige foran [mig rettet til:] Huset; paa den anden Sø-Bred hæve sig høie Lyngbanker med Flyvesand, der ligger et eensomt Færgehuus. - Langt ude seer jeg de sorte, tætte Skove. - Igaar vare vi paa Aasen, hvor jeg alt ved mit første Besøg fik Lov til at opkalde en Plet og den smukkeste her, hvor man seer over Skove, Søer, og sorte Banker kaldte jeg, ved dens skottske Udseende: "Andersens Høiland". Her har De nu et lille / Vers om Silkeborg; De maa vide at her i Haven er Rudera af et gammelt Kloster, der skal være bygget af en Biskop Silke og ødelagt i den svenske Krig.

#

Hvor Klostret stod ved Søens Siv,
Bag Hedens Lyng og tunge Veie,
Nu rører sig et virksomt Liv,
De store Møllehjul sig dreie.
En lille Kjøbstad alt her groer,
Mod Aaen Piil og El sig bøie,
I Danskens Høiland Ørnen boer,
Nær Hedens tusind Kjæmpehøie.

#

Et Stykke Danmarks Deilighed
Er Silkeborg, det maa man love, Her Guden-Aa faaer Leilighed,
At see sig om i dybe Skove.
Nær Aaen Himmelbjerget staaer,
Det staaer saa fast, som Norges Dovre,
I Mosen Storken kulsort gaaer,
Her er saa smukt og godt herovre!

Hils paa det hjerteligste Deres Kone og seer De Svanes da bring ogsaa dem min Hilsen. Rector Bojesen og Overlærer Jørgensen tænke vel nu stærkt paa deres Udflugt? der venter dem megen Herlighed at see. Jeg bliver her paa Silkeborg til den 15de, skulde De før den Tid vilde glæde mig med Brev, da forøger De min Glæde her. Vil De sige mig hvor Atterbom er; jeg vilde gjerne skrive ham til i Anledning af Bogen han, ved Dem, var saa god at sende mig, er han i Sorø? Seer De Beskov, som nok besøger Danmark i denne Tid, da hils ogsaa ham; siig Frøken Bræmer lidt om mig, og at jeg snart skriver hende til.

Deres trofast hengivne H.C. Andersen /

[Udskrift:] Til Hr Etatsraad og Professor B. S. Ingemann Ridder af flere Ordener i Sorø

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 317-20)