Dato: 21. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 252. Fra H. C. Andersen.

Glorup den 21 Juli 1853.

Min kjære søsterlige Veninde!

Hvad er det dog, hvorfor jeg slet ikke hører fra Dem i denne ængstelige Sygdoms Tid. Jeg lever i stor Frygt for mine Kjære, og De kan begribe hvor tidt De er i min Tanke. - Strax da jeg fik Brev fra Dem, det var paa Silkeborg, skrev jeg øieblikkelig igjen, jeg kan ikke troe andet, end at Brevet maa rigtigt være kommet til Dem, eftersom det første, under samme Adresse fandt Vei, det maa være kommet til Dem i de første Dage i Juli, jeg afsendte det den første Dag i Maaneden; da jeg ikke de Post­dage, som jeg haabede det, hørte fra Dem, var jeg i den Tro, at De var reist til Møen, men nu maatte De allerede længe være tilbage; jeg maatte have hørt fra Dem. Jeg er i Angest for Dem. Skriv dog og skriv snart Jeg tog fra Silkeborg i Søndags,2603 og er nu paa Glorup hvor jeg, efter et alt to aars gammelt Løfte havde lovet at komme til Moltke-Hvidfeldts Sølv­bryllup der feiredes igaar. Det var en ganske smuk Fest, men hvorledes nød jeg den, Ilumination, Musik og Sang, det var saa forunderligt afstik­kende til min Stemning, min Tanke om de der maaskee i dette Øieblik gik ind i Døden. - Dog lidt maa jeg dog fortælle Dem om Festen. Lands­bykirken2604 var gjort, som ny, simpel men smagfuld, og et nyt Alterbilled anbragt, det var Correggios »Natten«, en Copie af den unge Dahl i Dres­den,2605 meget smukt. Et Orgel var kommet i Kirken, der vare vi allesam­men, og den yngste Søn, Harald,2606 blev confirmeret. - Om Eftermiddagen vare Bønderne indbudte, kun Bønderne, de kom her omtrent 1600, og bleve beværtede i det frie; om Aftenen var Haven illumineret med Beegkrandse og Lamper; der dandsedes til ud paa Natten. - Jeg følte mig i høi Grad ilde stemt;2607 havde jeg, som sagt ikke givet mit bestemte Løfte at være her, var jeg blevet paa det hyggelige, sunde Silkeborg; til sidst i næste Uge, altsaa til Slutningen af Juli Maaned bliver jeg her paa Glorup2608 og beder Dem at lade alle Breve komme her hen adresserede, »Glorup ved Nyborg «, men fra Maanedens Slutning derimod - til »Silkeborg

«:, thi der tager jeg igjen hen om 10 a 12 Dage, dersom Gud vil. ­

Lad mig imidlertid ikke vente saa længe, det er mig næsten uforklarligt, at jeg indtil i Dag, slet intet har hørt fra Dem. Gud forbyde at De laae syg. - Deres Broder er vel nu i Petersborg, Deres Søster og Svoger skulde De raade til, at blive i Udlandet indtil videre. Jeg har, fra min Læge,2609 faaet den eftertrykkelige Beskeed, at jeg ikke for det første maa komme til Kjøbenhavn, da min Phantasie vil bevirke, at jeg mere, end Andre udsættes for Epedemien. - Ak, hvor jeg længes efter hver der hjemme; det er en Qval at være borte, hver Dag at høre DødsBud, ikke vide om man med Tanken tør søge sine Kjære her eller hos de Forudgangne. ­Gid at jeg vidste nu snart Noget fra »Clasens Have«, kan De reise bort, saa reis helst, De talte om at tage til Holsteen, til en gammel Veninde,2610 reis der hen og lad mig vide det, vide hvorledes De lever!

med broderligt Sind H. C. Andersen.

Til Frøken Henriette Wulff. ­

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen