Du har søgt på: *opmuntr*

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 27. juli 1853
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

263. Fra E. og Henriette Collin.

Min kjære Ven. De veed, at jeg ellers ikke handler ubetænksomt i Forretninger; for at De derfor kan forstaae, hvorledes jeg kunde opsætte at besørge Dem Pengene tilsendte, maa jeg oplyse Følgende. Deres Brev kom til mig medens jeg sad og udbetalte til de visiterende Læger. Derpaa kom Emil med den rystende Efterretning, at hans Søster Mille, som samme Morgen havde været hjemme hos Md. Thyberg, havde faaet Cholera. Faa Øieblikke efter gik jeg til Rungsted. Om Torsdagen ved min Hjemkomst fandt jeg min

kjære Svigermoder paa Sygeleiet; Dagen gik med at kjøre til Rungsted, hente Jette og tilbage; hun kom 2 Timer, inden Moderen døde. Samme Nat kjørte jeg Jette tilbage til Rungsted og om Morgenen blev jeg syg.–Siden den Tid har jeg været her.

Imorgen vilde jeg have taget ind, men blev igjen idag noget afficeret af at Jonas fik Diarrhoe (det er forresten nu godt igjen) og venter derfor til iovermorgen. Jeg havde idag et Besøg af Louise og Lind; Fader har det godt.

I Eftermiddag fik vi Deres Brev; Deres Maade at skrive til en sørgende Datter fandt god Anklang hos min Jette; hun er religiøs og bærer dette som andre Kors som en Christen.–Med samme Dampskib fik vi Efterretning om, at Mille er død inat. Det har rystet os dybt, hvor meget vi end have ventet det. Mille hørte til min saagodtsom hele Levetids nærmeste Omgang; Jette havde hendes muntre Lune mangen Opmuntring at takke og hun vil i det Hele savne hende smerteligt. Det var en af de kjære Planer for Vinteren, at Md. Thyberg skulde have jevnlig Omgang med hende. Det har vor Herre nu indrettet paa en anden Maade.

Min Broder Gottlieb er i denne Tid en sand Støtte for Familien; han samler dem hos sig og besørger alle mine private Forretninger med delt mageløseste Omhyggelighed og Utrættelighed.

Den kjære Theodor har det ikke godt. Gud holde sin Haand over ham; han er udslidt af physiske Anstrængelser og svækket af Sjelslidelser ved den Jammer han stadig er Vidne til.

See dette er et Billede af vort nuværende Liv. Jeg føler godt, hvor haardt det maa være for Dem som Fraværende at have Baand der knytte Dem til dette hjemsøgte Sted, som Kjøbenhavn nu er, og at det vil bedrøve Dem at læse dette; men jeg vil ikke hykle nogen Stemning for Dem. Jeg er personlig meget betaget af denne Ulykke for Fædrelandet; den har en saa mystisk snigmorderisk Characteer, at jeg aldrig har anet noget Lignende.

Vil Gud det, faae vi vel igjen lyse Dage.

At Enhver, som kan være borte, bliver fra Byen, saalænge der er Tanke om denne Sygdom, er en simpel Pligt.

Gud være med Dem, kjære Ven.

Deres tro hengivne

Rungsted 27 Julii 1853.

E. Collin.

Tak for Deres kjærlige deeltagende Linier min trofaste Ven og for Deres smukke Vers, det var Dem Selv der var hos mig da jeg læste dem'ndash;Jeg beder og haaber til Gud om bædre Dage og saa skal vi vel atter sees om ikke i Glæde saa i Taknemlighed ved atter at samles, Gud lade den Tid ikke være alt for fjern.

Deres

Jette C.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost