Dato: 27. juli 1853
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 253. Fra Henriette Wulff.

Kiel d 27d July 1853.

Min kjære gode Andersen! Allerede blodt ved at see denne Overskrift, veed jeg, De vil blive beroliget for mig, især da De maaske har hørt at jeg har haft et Anfald af den rædselsfulde Sygdom, og troede ikke meer at skulde see eller tale med de Kjære her paa Jorden! Men Gud i sin Kjærlighed besluttede det anderledes, og her er jeg endnu i dette Liv, jeg betragter meer end nogensinde som en Velsignelse, er her endnu for at takke og prise Gud, for at elske Alle de inderlig Kjære, fjerne og nære! Ja min kjære Ven, minst tænkte jeg paa, da jeg paa Liselund, sad og skrev Dem et muntert Brev til, d 8 eller 9d, og sendte det til Silkeborg, at jeg da faa Dage efter, skulde være Døden saa nær. D 12te

forlod jeg Jungs­hoved, hvor jeg havde været hos Holger og Elise et Par Dage, kom til Byen, hvor just Sygdommen var steget til det Højeste, som jeg var aldeles uvidende om, kjørte ud til Classens Have, hvor jeg Dagen efter blev angreben, men i min Forladthed, da Chr: var i Petersborg, havde Samling nok til at sende Pigen ned til Gartner Lipke ,2611 vores Vært, der boer længer nede i Haven, han kom strax, og næst efter Guds Bistand, var det ham, der reddede mig, ved hurtige kraftige Midler til Doctoren kom, der dog i Førstningen nok ikke troede jeg kom over det, da jeg var kold op over Knæerne, men - saa ræddede Gud mig, da jeg bad ham saa bønlig at lade mig leve! Og - jeg lever! Og jeg begynder at komme til Kræfter igjen, og jeg skal leve længe endnu for at elske Alt Godt - Alt Alt! Og takke og prise Gud. Min egen gode Ven, min Barndoms Ven, hvor er jeg glad! I Dag er det ogsaa min allerbedste Dag, jeg føler langt kraftigere end før, da de stærke Midler og Rædslen reent havde taget al Kraft fra mig, og saasnart det var muligt, vilde min Doctor jeg skulde forlade Byen og dens Omegn, da min Phantasie var saa besynderlig opfyldt af Skræk, og jeg altsaa endnu meget modtagelig for et Tilbagefald. - Chr: kom Gudskelov lykkelig og vel tilbage fra sin meget heldige Rejse, otte Dage efter jeg var bleven angrebet, og det hjalp jo, kan De tænke dygtigt paa mit Mod, men kun 2 Dage var jeg med ham, da jeg saa blev bragt ombord i Slesvig for at tage her til Kiel, hvor just Koch's skulde komme, og standsede dem i at gaae hjem, da alle Læger sagde, det var meget farligt for Koch i sin svage Tilstand at komme hjem, og her sidde vi da nu i Kiel, Jørgen Koch er her ogsaa, Peter Koch er paa Landet i Sjelland, og vores egen Henny er endnu paa Cadet-Skibet, der skal sejle bort med Cadetterne igjen, de faae ikke Lov at gaae iland; Broder Peter er med sin Fregat Havfruen,2612 nede i Østersøen for at lufte og øve sine Folk lidt, og med Guds Hjelp har jeg Chr: her i Morgen med Slesvig, som han har lovet vel kun for en 5 a 6 Dage, da han bestandig er Chef for Holger Danske,2613 der nok snart skal ud en tour igjen, men da d 31 July er Chr's Fødselsdag vilde jeg saa gjerne være med ham den Dag, og haaber, som sagt, at han kommer. I Rusland har Chr: haft det meget dejligt, levet med Kejser og Storfyrster, saa det var en Lyst, De veed nok det er just ikke min

svage Side,2614 Hof­livet, dog har det moret mig at høre Chr: fortælle om de Dage han til­bragte i Peterhof hos Kejseren og alle de Feste han var til, baade til Lands og Vands! Engang naar vi sees, skal De høre Løjer!

D 28 July.

Afbrudt i Gaar, som jeg ellers ikke kan begribe hvoraf i dette monotone stakkels Flygtnings-Liv jeg fører her, maae jeg nu i Dag skynde mig at faae dette afsted, og saa snart som mulig berolige Dem, min kjære Ven. Tak for Deres kjære Brev fra Glorup 21 July, der har jo først været i Classens Have, og derfra har Chr: sendt mig det hertil; tak for Deres kjærlige broderlige Ængstelse for mig, ja denne Gang har den ikke været uden Grund. Jeg kan ikke begribe, at De ikke har faaet mit Brev af 8 ell: 9 fra Liselund til Silkeborg, deri gjorde jeg just Løjer med en lille Stege-Jomfru der flygtede fra Choleraen, og saa 14 Dage derefter, har jeg haft den og - flygter! Hvilken alvorlig, ja rædselsfuld Tid, Ander­sen, jeg veed ikke Noget, der har virket saa nedstemmende paa mig, som denne Pest, der farer frem og sønderriver for Fode alle Baand, det er ofte for mig, som Gud var vred paa os, og dog sender han jo dog alt til vores Bedste, det troe vi jo, skjøndt det vel undertiden kan falde vanskeligt at holde fast der ved. Saa De nu selv snart atter vender tilbage til Silkeborg, ja De gjør vist meget ret deri, kom endelig ikke til Byen! Dog dette tænker jeg endnu træffer Dem paa Glorup, og De vil ret snart igjen skrive mig til, min kjære gode Andersen jeg trænger meer end nogensinde at høre fra hvem jeg rigtig holder af, og hænger ved, siig mig ret omstændelig om Alt Dem vedkommen[de]. Afbrydes. ­

D 29d.

Fredag. Atter afbrudt i Gaar, det var af Fru Kerr,2615 der er kom­met fra Italien og vilde hjem, men standses jo ogsaa som saa Mange; det var første Gang vi saaes efter hendes lille Søns Død,2616 det søde Barn, Hugo som De vist godt errindrer. Kan De hudske han engang paa sin egen Haand gik til Dem og bad Dem skrive et Digt til hans Lærer Hr. Glahn?2617 Han har altid talt saa meget om Dem til Moderen, at hun nu tænker paa Dem med stor Venlighed, og har bragt hjem fra Italien til Dem, nogle meget smukke Fotographier; prospecter af Rom. De veed at Fotographier er en Maade at tage prospecter paa som Daguerreotyper, men paa Papir, det seer ud som Sepia-Tegninger, og ere jo nøja[g]tige, siden det er en Slags Spejlbilleder. Saa kjørte jeg ud med hende i Gaar langs Düsternbrook,2618 for at finde en Lejlighed derude i frisk Luft, da her er dræbende hedt i Byen, vi fandt et nydeligt Sted, som ellers er vanske­ligt, da Alt er opfyldt her omkring; Stemningen skal være meget stærk og vredagtig mod os Danske her, men vi holde os gandske for os selv; jeg for min Deel lever her jo blodt for at leve - at vegetere, at opholde Livet, og nu denne Morgenstund er jeg bleven temmelig nedslagen, da jeg saa vist havde ventet Chr: og han kom ikke! Han siger han kan ikke godt begjære permission, da han har commando som Chef for Holger Danske, og nu vil jeg heller ikke mere bede ham komme, eller sige jeg længes, da det vist er rigtigst han bliver, men kan De tænke Dem min Ængstelse! ­Jeg føler samme Øjeblik den stærkeste Lyst til at vende hjem til ham i mit lille fredelige nydelige Hjem, istædet for at sidde her, og som i Grunden mellem os er uhyre dyrt til ingen Glæde, men naar jeg saa tænker paa, at jeg maaske atter kunde blive angreben; og gjøre Chr: endnu mere Sorg, saa -- ja saa bliver jeg siddende! I Guds Navn, jeg maae have Taal­modighed, skriv mig lidt venligt til, min gode Andersen, det vil gjøre mig godt. - De har hudsket gandske rigtigt, at jeg havde en gammel Veninde her i Holsten, det er Baronesse Adeler i Itzehoe, fra hvem jeg ogsaa har haft venlig Inbydelse at komme til hende, men for Øjeblikket er hendes lille Huus aldeles opfyld af Gjester, Svigerinder med Døttre, men saasnart de rejse fra hende, tager jeg til Itzehoe, men det kan vare en Stund endnu, og imidlertid har jeg lejet et lille Værelse ude i Düsternbrook, i samme Huus som Koch's skal boe, men der kan vi ikke komme ud før paa Onsdag,2619 da de Værelser ere benyttede, opfyldt og overfyldt som Alle­stæder her i og om Kiel. Nu min kjæreste gode Andersen, kan jeg ikke meer, jeg maae ogsaa skrive til Chr! Den kjære Sjæl, skriv ham til i hans Eensomhed, det vil glæde ham! Min Gud Andersen, hvor jeg længes efter ham, og ængstes for ham, men det skal De ikke sige ham. Jeg haaber dette træffer Dem endnu paa Glorup, og saa drag op til Silkeborg, siig mig om der er et godt Hotel ved Silkeborg, og om man kunde boe der i længere Tid, det var da meget at foretrække for at boe her. Fra Ida skal jeg hilse Dem meget, hun har truffet mange Beundrerinder af Dem i Sommer i Tydskland, men hvor træffer man ikke dem? Og kjendte de Dem selv, rigtig som jeg gjør, og saamange af Deres Venner, hvad vilde de saa sige! ­

Levvel, skriv mig til, før De forlader Fyen, og har De ikke faaet mit Brev fra Møen, da spørg om det, naar De kommer til Silkeborg.

Gud holde sin Haand over Dem og os Alle!

Deres uforandrede søsterlige Henriette Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost