Dato: 28. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

Glorup 28 Juli 1853.

Kjære Jonna!

tak for dit velsignede Brev, jeg længtes ret efter at høre fra Dig og fra Eder Alle paa Christinelund; i disse Alvors Dage samle sig de kjære man har ligesom i eet Brændpunkt; jeg er voxet fast, groet ind i det collinske Huus, hvert lille Ryk der fornemmer jeg, vore Glæder og Sorger er én Familie Stemning. Jeg lever i en stadig Angest og Uro for dem Alle i Kjøbenhavn og der tæt ved, jeg har en forud-Frygt at jeg ikke seer dem Alle, ikke er det Tanken om selv at gaae bort, jeg troer jeg er nogenlunde beredt, men jeg kan ikke ret taale at miste. Gud være naadig og god, De vil vide om Festen her, paa Glorup, Frøken Raben har spurgt Dem om den, hils hende kjærligt og hjerteligt; jo, De har Ret hun er en kjærlig trofast Sjæl. Jeg har savnet hende her paa det gamle Glorup, hvor en Deel er forandret og dog meget blevet. - De deilige lange Aleer, staae urørte og ville blive det, men i Haven til Venstre fra Gaarden, hvor der var et tykt Skov-Partie, er en Deel hugget, men det gjør særdeles godt, det giver Haven en Storhed, en friskhed, som den der trængte til; man har saaledes inde fra Haven selv en vidstrakt Udsigt, ind i Dyrehaven; over hele Sletten hvor Dyrebe gaae. - I Gaarden selv er Havestuen blevet lukket ganske til ud mod Borggaarden og der hænger Melbyes Maleri med Hvidfeldt, stuen er gjort hyggelig og det aller inderste Hjørne-Værelse, har faaet Lys gjennem alle sine Vinuer og her er særdeles godt og smukt meubleret, det er den venligste Stue paa Glorup; Jomfru Ibsens Stue er nu Foregemak og Frøknernes Rabens Værelse beboet af Sønnerne. Jeg har mine to sædvanlige Stuer ovenpaa; her ere nu tydsk, fransk og dansk talende Folk, en Frøken Jacobi er som Selskaberinde hos Grevinden, det er en meget dannet Pige, og af et stort musikalsk Talent, uddannet af Mendelsohn, og flere Gange har hun sjunget med Jenny Lind og betydelige Talenter. Hun er i Sangens Verden noget dygtigt og gjør det selskabelige Liv her behageligt. Grevinden selv behager mig særdeles hun er aandfuld, har fiin Dannelse, er begavet og hjertens god; jeg synes særdeles godt om hende og hun er mig hjertelig god. /

Jeg kom her til to Dage før Festen, men havde denne Gang intet at gjøre med den, Gartneren og Grev Wladimir, der nu er blevet svensk Søe-Officeer stod for Arrangementet. - Det bestod i en Æreport for Enden af Aleen, og denne selv langs med Vandet illumineret med Papirslygter og Beegkrandse; paa Øen var et alt for lille Transparent med Forbogstaverne til Greven og Grevindens Navn. - Musikkorpset fra Nyborg spillede i Haven. Omtrent 1500 Bønder vare indbudne, de dandsede til nogle Violiner og Klarinetter indenfor Gaarden, paa den aabne Plads hvor fordum Teltet stod. - Om Formiddagen stod den yngste af Sønnerne til Konfirmation; Svindinge Kirke var særdeles vel restauret og Greven har til Kirken givet en ny Altertavle en Copie af Correggios berømte "Natten"; det som der især tiltalte mig var, at den ældgamle Kudsk Erik, der i tidligste Tider har tjent paa Glorup og boer i svindinge, den Dag havde Plads i den grevelige Stoel og ligesom nogle Dage efter gik til Alters med Familien. - Der var paa selve Glorup kun boende, i Besøg, to gamle Frøkner Benzon fra Svendborg, og indbudte fra Kjøbenhavn kun Grev Sigfried Scheel, Etatsraad Benzon og jeg; vi og Præsten Bjerring vare de eneste ved Middagsbordet hvor jeg udbragte Sølvbryllupsparrets Skaal, med et lille Digt jeg iden anledning havde skrevet. - Om Aftenen kom til Gratulation, Sehested-Juuls, Baron Holcks og nogle Officerer fra Nyborg, Dons's og nogle Præster. Festligheden var egentlig Bøndernes, men jeg var i et tungt Humeur, jeg havde kunTanke for mine Kjære i Kjøbenhavn; fra din Fader fik jeg da netop Brev, han skrev mig til hvorledes Døden gik fra Huus til Huus og bankede paa; jeg kunde næsten ikke bære [overstr.: Musik] Indtrykket af den ydre Glæde, Musiken og Illuminationenrundt om, jeg maatte et Par Gange op paa mit Værelse og græde ud. - Du begriber i den vedvarende Spænding jeg gaaer, disse tunge Dage vi leve i, at Opholdet paa Glorup slet ikke er mig, som i gamle Dage; jeg føler en Forladthed, en Trang til at flyve bort, det er som om Alt manglede; helst fløi jeg til Kjøbenhavn, men Theodor har skrevet at jeg aldeles ikke maa komme, han frygter at jeg er for modtagelig for Epedemien, de Andre ville ogsaa helst have mig borte og saa drager jeg nu paa Mandagmorgen igjen til Silkeborg, hvor de Alle gjerne see mig, og /

hvor jeg endnu i en Kreds der kjender og holder af mine Kjære, thi kun i disse lever jeg i denne Tid. Skriv mig til, naar jeg nu er paa Silkeborg, siig mig om Dit Hjem om Din Mand og begge Smaapigerne. Hils dem hjerteligt og kjærligt fra mig og kys den søde lille Rigmor, siig at hendes Gudfadder holder meget af hende og at Storken [overstr.: det] er min Fugl, hver Gang hun seer Een, skal hun smukt kysse paa Fingrene og sende mig en Hilsen! - Til Einar har jeg vilde skrevet, allerede fra Silkeborg vilde jeg have sendt Brev, men det er blevet sat ud og gledet hen men han har stadig været mig i Tanke, jeg hørte hans Sind var tungt. Siig ham nu hvor godt det var han kom fra Byen, det har maaske ræddet ham fra Cholera. - Paa Silkeborg talte vi tidt om ham; Malle vilde at han skulde lære Landvæsen ovre i Nærheden af dem, f Ex hos Flindt, han holdt jo meget af Silkeborg. - De talte Alle saa kjærligt og godt om ham, om de Dage han var [overstr.: her] der, og stod tidligt op for at komme ned tidlig ved Thebordet [overstr.: og tale] med Grevinde Ahlefeldt. [Herefter to linjers overstregning: Da han var reist skal hun have …..] - Om Forladelse, at jeg streget over, det var lidt Spøg der løb fra Pennen, man skal ikke Spøge i denne Tid, havde jeg nær sagt. Hils Einar og fortæl mig lidt om ham. - Edgar og [overstr.: Hjalmar] Arthur ere jo tilligemed harald nu paa Christinelund, hils dem Alle, det er deiligt at de kunne tumle sig, more sig, være et godt Stykke borte fra den onde, dødsbringende Luft. Det vil glæde mig at høre at Een eller Anden venligt tænker paa mig, som var jeg en Slags Onkel. -

Glorup den 29 Juli. -

Det er tidlig Morgen, for et Øieblik siden fik jeg Brev fra Augusta Collin; [overstr.: ogsaa] hun mælder mig at nu ogsaa Mille Hornemann er gaet bort; hvad bringer de næste Dage, Gud kun veed det; jeg har ingen [overstr.: ret] stor Forhaabning, skilles altid skilles! - Lad os, som blive tilbage ret hold sammen! - Forleden Dag, var jeg i Stemning tilat give Papiret hvad som fyldte mig og jeg skrev:

#

Som Bladet der fra Træet falder,

Saa er mit Jordliv, ikke meer,

Jeg er beredt naar Du mig kalder, /

Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,

Veed al min Brøst, hvad i mig boer,

Og min Fortrøstning dog saa stor.

#

Gjør Smerten kort i min Forvandling,

Forund mig Barnets hele Mod,

Du dømmer Tanke, dømmer Handling,

Saa kjærlig og saa fadergod.

Ryst bort min Angst! Kun Dig jeg see!

I Jesu Navn din Villie skee! -

Lev vel, bedste Jonna! Hils din Mand og Børn, Einar, Alle om Dig, bring Elisa, Janina og Holger min Hilsen. Gid lad os mødes glade!

Din ældste, trofaste Ven

H.C. Andersen

[Udskrift:]

til

Baronesse Jonna Stampe, født Drewsen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus