H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 31. juli 1853

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 31. juli 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

244. Til Jonas Collin. Glorup 31 Juli 1853.

Min kjære faderlige Ven !

Det er deiligt for mig at vide at De er ude hos Linds, der er dog Luften friskere, De er i en sundere Omgivelse, og har Louise om Dem! – For Ingeborg, Theodor og Eduard er jeg i Angest, dog det er jeg da for Dem Alle i denne skrækkelige Tid, Gud lade os snart mædes igjen i den kjære gamle Gaard. – Jeg føler mig denne Gang slet ikke hyggelig her paa Glorup, men det ligger meest i Tiderne, i den Stemning jeg selv bringer med. – Grevinden er en høist begavet behagelig Personlighed med mange Talenter, hun behager mig meget og hun har i disse Dage fuldendt et af de smukkeste Portrætter, der endnu findes af mig. Hun har en musikalsk Ledsagerinde fra Tydskland, som synger smukt for os, dernæst er her Siegfried Scheel, som er godmodig og særdeles omgjængelig, derimod behager mig mindre en Etatsraad Benzon, fra Kjøbenhavn, der har her med Affairerne at gjære, han er mig for ligegyldig mod Sygdommen hjemme, siger hver Dag – »Nu er det sgu godt!« – han kjender ikke en Plante, blander Rølliker med Borrer, kort veed Intet af Alt hvad jeg synes et Menneske maa vide – det er nu lidt barnagtigt af mig, men i det mindste, han morer mig ikke. I Forretninger er han vist en ganske udmærket Mand. – Her er en stor Mængde Tjenestefolk, her er tydske, franske, danske mellem hinanden; det var bestemt at de dansk-svensk-norske Flaader, som for Øieblikket er i Beltet skulde indbydes her til Bal, men de ligge for langt ude, iaften kommer her forrige Capelmester Simonsen for at give – for Betaling – en Concert her paa Gaarden; den tager jeg da med, og om Gud vil reiser jeg saa imorgen herfra over Odense og Bogense til Horsens, gaaer saa Dagen efter til Silkeborg, det er Fru Malles Fødselsdag den 5 August, jeg maatte alt før jeg forlod Silkeborg, og det var den Gang uvist om jeg kom igjen, skrive en Festsang der skal afsynges; Michael har nok en heel Deel Arangements for, gid vor Herre ikke lade vor Sorg voxe for meget til den Tid, det er Dage hvor man ved Morgengry, har Angest for hvad Dagen bringer før den gaaer fra os. – Veiret er nu blevet noget koldt her i Fyen, Regn og Blæst, men Alt staaer velsignet. Jeg har aldrig, som iaar seet saa mange Nødder, de hænge Kløvse ved Kløvse! Grenene ere som oversaaede. – Fra Hertugen af Weimar – De ved hans Fader er i denne Tid død og han selv har overtaget Regjeringen – fik jeg forleden et meget kjærligt Brev, han bad mig deri, inderlig at komme til Weimar, nu Cholera rasede saa stærkt hjemme i Danmark, det var venligt og godt meent, men jeg har rigtignok slet ikke Lyst til at gaae ud af Landet i denne Tid, det er nok at være saa langt borte, som paa Silkeborg. – Jeg vilde saa gjerne at Viggo skulde have taget derover, men jeg kan ogsaa forstaae ham at han ikke nu vil tage fra dem hjemme; Augusta siger mig at han der er et saa velsignet Element, ved sit unge friske Sind. – Gud holde sin Haand over dem Allesammen! – Vil De hilse den stakkels Emil fra mig! det er nu doppelt velsignet at han har sig et Hjem, Kone og Barn, der dog meest maa have hans Tanke, uden disse havde det været for tung en Sorg der er overgaaet ham. – Marie Boye er og bliver vel Sommeren over paa Landet, jeg skrev hende strax til, hun har vel faaet mit Brev. Hils hende! Seer De Eduard eller Gottlieb vil De da fra mig sige Tak for de tilsendte Penge, jeg har faaet dem og skal skrive dem selv til herom; i Dag bliver det kun denne Sendelse med Brev til Dem og Louise Lind. – Fra Jonna hørte jeg forleden Dag; hun har nok nu Harald, Edgard og Arthur hos sig, jeg er glad ved hver jeg hører er ude af Byen, kunde vi bare ogsaa faae Ingeborg ud paa Landet, men jeg kan tænke hun gjør det ikke, skiller sig ikke i denne Tid fra sin Mand. Hils hende, hils dem Alle Store og Smaa[,] de er mig Alle sta­digt i Tanke! – Gid det snart blive lyse bedre Tider! vor Herre bevare Dem og alle vore Kjære. Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus

244. Til Jonas Collin. Glorup 31 Juli 1853.

Min kjære faderlige Ven !

Det er deiligt for mig at vide at De er ude hos Linds, der er dog Luften friskere, De er i en sundere Omgivelse, og har Louise om Dem! – For Ingeborg, Theodor og Eduard er jeg i Angest, dog det er jeg da for Dem Alle i denne skrækkelige Tid, Gud lade os snart mædes igjen i den kjære gamle Gaard. – Jeg føler mig denne Gang slet ikke hyggelig her paa Glorup, men det ligger meest i Tiderne, i den Stemning jeg selv bringer med. – Grevinden er en høist begavet behagelig Personlighed med mange Talenter, hun behager mig meget og hun har i disse Dage fuldendt et af de smukkeste Portrætter, der endnu findes af mig. Hun har en musikalsk Ledsagerinde fra Tydskland, som synger smukt for os, dernæst er her Siegfried Scheel, som er godmodig og særdeles omgjængelig, derimod behager mig mindre en Etatsraad Benzon, fra Kjøbenhavn, der har her med Affairerne at gjære, han er mig for ligegyldig mod Sygdommen hjemme, siger hver Dag – »Nu er det sgu godt!« – han kjender ikke en Plante, blander Rølliker med Borrer, kort veed Intet af Alt hvad jeg synes et Menneske maa vide – det er nu lidt barnagtigt af mig, men i det mindste, han morer mig ikke. I Forretninger er han vist en ganske udmærket Mand. – Her er en stor Mængde Tjenestefolk, her er tydske, franske, danske mellem hinanden; det var bestemt at de dansk-svensk-norske Flaader, som for Øieblikket er i Beltet skulde indbydes her til Bal, men de ligge for langt ude, iaften kommer her forrige Capelmester Simonsen for at give – for Betaling – en Concert her paa Gaarden; den tager jeg da med, og om Gud vil reiser jeg saa imorgen herfra over Odense og Bogense til Horsens, gaaer saa Dagen efter til Silkeborg, det er Fru Malles Fødselsdag den 5 August, jeg maatte alt før jeg forlod Silkeborg, og det var den Gang uvist om jeg kom igjen, skrive en Festsang der skal afsynges; Michael har nok en heel Deel Arangements for, gid vor Herre ikke lade vor Sorg voxe for meget til den Tid, det er Dage hvor man ved Morgengry, har Angest for hvad Dagen bringer før den gaaer fra os. – Veiret er nu blevet noget koldt her i Fyen, Regn og Blæst, men Alt staaer velsignet. Jeg har aldrig, som iaar seet saa mange Nødder, de hænge Kløvse ved Kløvse! Grenene ere som oversaaede. – Fra Hertugen af Weimar – De ved hans Fader er i denne Tid død og han selv har overtaget Regjeringen – fik jeg forleden et meget kjærligt Brev, han bad mig deri, inderlig at komme til Weimar, nu Cholera rasede saa stærkt hjemme i Danmark, det var venligt og godt meent, men jeg har rigtignok slet ikke Lyst til at gaae ud af Landet i denne Tid, det er nok at være saa langt borte, som paa Silkeborg. – Jeg vilde saa gjerne at Viggo skulde have taget derover, men jeg kan ogsaa forstaae ham at han ikke nu vil tage fra dem hjemme; Augusta siger mig at han der er et saa velsignet Element, ved sit unge friske Sind. – Gud holde sin Haand over dem Allesammen! – Vil De hilse den stakkels Emil fra mig! det er nu doppelt velsignet at han har sig et Hjem, Kone og Barn, der dog meest maa have hans Tanke, uden disse havde det været for tung en Sorg der er overgaaet ham. – Marie Boye er og bliver vel Sommeren over paa Landet, jeg skrev hende strax til, hun har vel faaet mit Brev. Hils hende! Seer De Eduard eller Gottlieb vil De da fra mig sige Tak for de tilsendte Penge, jeg har faaet dem og skal skrive dem selv til herom; i Dag bliver det kun denne Sendelse med Brev til Dem og Louise Lind. – Fra Jonna hørte jeg forleden Dag; hun har nok nu Harald, Edgard og Arthur hos sig, jeg er glad ved hver jeg hører er ude af Byen, kunde vi bare ogsaa faae Ingeborg ud paa Landet, men jeg kan tænke hun gjør det ikke, skiller sig ikke i denne Tid fra sin Mand. Hils hende, hils dem Alle Store og Smaa[,] de er mig Alle sta­digt i Tanke! – Gid det snart blive lyse bedre Tider! vor Herre bevare Dem og alle vore Kjære. Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Jonas Collin den Ældre og andre Medlemmer af det Collinske Hus