H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Maximilian II 2. september 1853

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 2. september 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Maximilian II
Sprog: dansk, tysk.

Deres Majestæt

være paa det inderligste, af hele min Sjæl, takket for den Glæde De har forundt mig ved at skjænke mig en Skrivelse, [Brev] jeg vil altid gjemme den mellem det for mig Dyrebareste. Jeg seer i den Naade og Ære Deres Majestæt har beviist mig, det kongelige Hjerte, den Mand, jeg i faae Timer fik saa kjær i den for mig uforglemmelige Tid jeg tilbragte på Hohenschvangau.

Der var mig saa hjemligt på det lille Slot, jeg følte mig, om jeg her tør bruge dette Udtryk, som hos Venner. Seiltouren over Søen, med de store Alper rundt om, Vandringen paa den lille Ø, hvor Hyldetræet groer, det Deres Majestæt rakte mig en Green af, som ligger i mit Album ved nogle Linier som engang min elskede, bortdøde Konge Christian den Ottende engang med kjærligt Sind mod mig nedskrev. - Alt herfra er af de Livsmomenter, den enkelte beholder for alle Tider! - At jeg blev venligt i Deres Majestæts Tanke var et Haab jeg nærede, men at jeg skulde erholde skriftligt Beviis derpaa, har glædet og bevæget mig inderligt.

Jeg iler med at bringe min dybfølte Tak, og at den først nu naaer Deres Majestæt, ligger i at det kongelige Brev er gaaet til Kjøbenhavn og derfra senere først er kommet til mig der er paa Reise i Indlandet. - Jeg var alt taget bort før den skrækkelige Cholera udbrød der, og min Læge bød mig nu at blive indtil videre borte. Jeg har levet en angestfuld Tid, et Par af min Omgangs Kreds er alt kaldet bort, nu synes Sygdommen at mildnes, saa jeg haaber om faa Dage at kunde vende tilbage. Imidlertid har jeg tilbragt de sidste Uger i den deiligste Natur mit Fødeland eier, i det danske Høiland om Silkeborg, i stor Skov-Eensomhed i en Egn, der minder om Schwartzvald og Skottland. - I en tilkommende Digtning vil man her fra kjende Sceneriet. Her bygger Ørnen og de sorte Storke, her på Heden viser Fata morgana sine Tryllesøer med Armidas Haver, her vandre endnu Tater-Slægter om, som på Cervantes' Tid i Spanien. Fra Silkeborg, Danmarks Høiland flyver min Tanke ned mod Alperne, til Dem min høie ædle Konge, Gud glæde og velsigne Dem, hans Velsignelse over Dem og Deres Huus.

Af dybt taknemligt Hjerte,

Deres Majestæts hengivne

H.C. Andersen

Til

Hans Majestæt Max, Konge af Bayern. München.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

August 1853

Euer Majestät

seien auf das Innigste und von ganzer Seele für die Freude bedankt, die Sie mir durch Uebersendung eines Schreibens bereitet haben! Ich werde dasselbe stets unter den für mich theuersten Gegenständen bewahren. Ich sehe in der Gnade und Ehre, welche Eurer Majestät mir erwiesen haben, das Königliche Herz, den Mann, welchen ich während der wenigen Stunden, die ich auf Hohenschwangau verbrachte, in der für mich unvergeßlichen Zeit, so innig lieb gewonen. Es war mir so heimisch in dem kleinen Schloß; ich fühlte mich, wenn ich diesen Ausdruck gebrauchen darf, wie bei Freunden. Die Fahrt uber den See mit den hohen Alpen ringsum, die Wanderung auf der kleinen Insel, wo der Holunderbaum wächst, von welchem Eure Majestät mir einen Zweig reichten und der in meinem Album bei einigen Zeilen liegt, die mein geliebter verstorbener König Christian VIII mit liebevollem Sinn gegen mich niederschrieb - alles in demselben stammt aus den Lebensmomenten, die der Einzelne für alle Zeiten bewahrt. Daß ich von Euer Majestät freundlich erinnert werden würde, war eine Hoffnung, die ich nährte, aber daß ich einen schriftlichen Beweis dafür erlangen würde, hat mich hoch erfreut und innig bewegt. Ich beeile mich daher, meinen tief gefühlten Dank darzubringen und daß dieser erst jetzt Euer Majestät erreicht, liegt daran, daß der Königliche Brief zunächst nach Kopenhagen gegangen und von dort erst später an mich, der ich mich auf einer Reise im Inlande befand, gelangt ist. Ich hatte die Stadt bereits verlassen, bevor die schreckliche Cholera dort ausbrach; mein Arzt rieth mir, bis auf weiters fern zu bleiben. Ich habe eine angsterfüllte Zeit durchlebt; einige meiner Bekannten aus meinem Ungangskreise sind beretis abberufen, doch nun scheint die Krankheit milder aufzutreten, so daß ich hoffe, in wenigen Tagen zurückkehren zu können. Indes habe ich die letzten Wochen in der herzlichsten Natur, die mein Vaterland besitzt, in den nordischen Hochlanden um die Stadt Silkeborg in großer Waldeinsamkeit, in einer Geegend zugebracht, die an den Schwarzwald und Schottland erinnert. In einer zukünftigen Dicktung werde ich die Scenerie dieser Landschaft schildern. Hier hausen hder Adler und die schwarzen Störche, hier auf der Haide zeigt die Fata morgana ihre Zauberfeen mit dem Garten Armidas, hier wandern noch Zigeunergeschlechter, wie zu Cervantes' Zeit in Spanien. Von Silkeborg, Dänemarks Hochland, fliegt mein Gedanke hinab nach den Alpen zu Ihnen, mein edler König! Gottes Segen über Ihr Haus.

Aus tiefem, dankbarem Herzen Euer Majestät.

Ergebener

H. C. Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Deres Majestæt

være paa det inderligste, af hele min Sjæl, takket for den Glæde De har forundt mig ved at skjænke mig en Skrivelse, [17639] jeg vil altid gjemme den mellem det for mig Dyrebareste. Jeg seer i den Naade og Ære Deres Majestæt har beviist mig, det kongelige Hjerte, den Mand, jeg i faae Timer fik saa kjær i den, for mig uforglemmelige Tid jeg tilbragte på Hohenschvangau. Der var mig saa hjemligt på det lille Slot, jeg følte mig, om jeg her tør bruge dette Udtryk, som hos Venner. Seiletouren over Søen, med de store Alper rundt om, Vandringen paa den lille Ø hvor Hyldetræet groer, det Deres Majestæt rakte mig en Green af, og som ligger i mit Album ved nogle Linier som engang min elskede bortdøde Konge Christian den Ottende engang med kjærligt Sind mod mig nedskrev. Alt herfra er af de Livsmomenter, den enkelte beholder for alle Tider! - At jeg blev venligt i Deres Majestæts Tanke var et Haab jeg nærede, men at jeg skulde erholde skriftligt Beviis derpaa, har glædet og bevæget mig inderligt, jeg iler med at bringe min dybfølte Tak, og at den / først nu naaer Deres Majestæt, ligger i at det kongelige Brev er gaaet til Kjøbenhavn og derfra senere først er kommet til mig der er paa Reise i Indlandet. - Jeg var alt taget bort før den skrækkelige Cholera der udbrød og min Læge bød mig nu at blive indtil videre borte. Jeg har levet en angestfuld Tid, et Par af min Omgangs Kreds er alt kaldet bort, nu synes Sygdommen at mildnes, saa jeg haaber om faa Dage at kunde vende tilbage, imidlertid har jeg tilbragt de sidste Uger i den deiligste Natur mit Fædreland eier, i det danske Høiland, Silkeborg, i stor Skov-Eensomhed i en Egn, der minder om Schwartzvald og tillige om Skottland. - I en tilkommende Digtning vil man her fra kjende Sceneriet. Her bygger Ørnen og de sorte Storke, her på Heden viser fatamorgana sine Tryllesøer med Armidas Haver, her vandre endnu Tater-Slægter om, som på Cervantes' Tid i Spanien. - Fra Silkeborg Danmarks Høiland flyver min Tanke ned mod Alperne, til Dem min høie ædle Konge, Gud glæde og velsigne / Dem, hans Velsignelse over Dem og Deres Huus.

Af dybt taknemligt Hjerte,

Deres Majestæts hengivne

H.C. Andersen

Til

Hans Majestæt Max, Konge af Bayern. München.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 755-57)