Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 1. august 1853
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Odense den 1ste August 1853.

Min kjære søsterlige Veninde!

Tak for Deres Brev, jeg fik det seent i Aftes paa Glorup, hvor jeg endnu var imorges, men i dette Øieblik sidder jeg i min Fødeby, det gamle Odense; det var min første Plan at have gaaet fra Glorup alt imorges Klokken 5, da kunde jeg her over Odense med Extrapost til Bogense og der fra med Dampskib, allerede endnu iaften have naaet Horsens, hvor jeg kun er sex Mile fra Silkeborg, men der var iaftes paa Glorup arangeret af Capelmusikus Simonsen2620 en Concert, han havde nemlig dediceret den grevelige Familie en Musik, componeret i Anledning af Sølvbrylluppet, som nu skulde høres og vi kom altsaa først til Ro henimod eet og da tog jeg det Partie, for ikke at overanstrænge mig, da jeg af Sorg og Angest for alle mine Kjære er noget lidende, hellere opad Dagen at tage her til Odense, sove her inat og da imorgen gaae, rigtig nok en Omvei - med Deligense om over Snoghøi og over Veile til Silkeborg, hvor jeg altsaa ­om Gud vil - først kommer paa Onsdag.2621 - Midt under Musiken igaar modtog jeg og læste Deres Brev, men der blev mig ikke Tid, som De indseer, at skrive før jeg nu er her i Odense. Jeg har været saa angest for Dem. Gud skee Lov at Deres Brev kom; strax efter at jeg havde tilsendt Dem det seneste jeg skrev, adresseret Classens Have, fik jeg en Skrivelse fra Jonna Stampe,2622 hun havde af Elise hørt hvorledes at De havde været angrebet, men at De var bedre og reist til Kiel; da nu Jonna kjender min Angest for alle de jeg holde af, havde hun ufortøvet skrevet for at sige mig hvad hun vidste om Dem, og jeg havde det da klart at De havde været angrebet, men var blevet saa vel at De kunde sendes til Kiel, hver Dag ventede jeg nu Brev fra Dem, og det kom! tak derfor! vor Herre holde sin Haand over Dem, han lade os glade mødes endnu her paa Jorden. ­Stakkels Søster! De har lidt, lidt meget! - De er nu i Bedring og er det meget; De har Deres Søster hos Dem, Svoger og snart Henny! men hvor­længe tænke de Alle at blive der, jeg vilde, dersom endnu flere Uger skulle gaae hen vælge et billigere og smukkere Opholdsted; dog De har jo Hav og Skov, og det Vigtigste bliver saa hvorledes man lever i og om sig. Paa mit gamle Glorup var det mig slet ikke, som før, men det var ved en Stemning jeg selv bragte med; jeg levede der og har endnu kun Tanke om mine Kjære i Hjemmet, at Døden gaaer midt imellem dem og meier ned, det unge Skud og den Ældre; jeg længes efter Breve og Aviser og naar de komme har jeg Angest ved at aabne dem, jeg frygter at atter Een af de Nærmeste ere gaaet bort, ja naar jeg skriver Breve veed jeg ikke om det er til en alt Død jeg skriver Ordene; det er rædsomt! - Allerede ere fire af min daglige Omgangskreds revet hen.2623 - Ingeborg har ligget et Par Gange, ogsaa Eduard og Theodor, der som Læge daglig seer saa megen Nød og Elendighed og dertil overanstrænges er saare lidende; gamle Collin have de faaet ud paa Landet til Louise Lind, men hun boer kun en Miil fra Kjøbenhavn, De begriber min Angest. Gud være lovet at De kom bort fra Byen, at Deres Søster ikke er kommet der - jeg venter hver Postdag at høre Sorgens Bud, som vil ryste mig, maaskee den tunge Prøvelse udbre­der sig over hele Landet, jeg selv venter mig angrebet; det er imidlertid ikke Døden jeg frygter, men det er Smerterne, det er den bratte Bortgang i det jeg endnu gjerne vilde udrette lidt mere end jeg har, før jeg gaaer bort. De sidste Ugers Alvor har idelig vendt min Tanke hen paa Bortgan­gen, paa den ubestemte Dødens Time, i en saadan Stemning skrev jeg for­leden disse Vers.2624

Som Bladet der fra Træet falder,

Saa er mit Jordliv, ikke meer,

Jeg er beredt naar Du mig kalder,

Gud, Du som heelt mit Hjerte seer,

Veed al min Brøst, hvad i mig boer,

Og min Fortrøstning dog saa stor!

Gjørt Smerten kort i min Forvandling,

Forund mig Barnets hele Mod,

Du dømme Tanke, dømme Handling

I Naade, kjærlig, fadergod.

Ryst bort min Angst! kun Dig jeg see!

I Jesu-Navn, Din Villie skee!

Fra den unge Hertug af Weimar, De veed maaskee, at hans Fader2625 i denne Tid er død og han kommet til Regjeringen, fik jeg for nogle Dage siden et hjerteligt Brev, han beder mig endelig komme til Weimar og ikke blive, i Choleratiden i Kjøbenhavn, jeg har imidlertid slet ikke Tanke om at tage derhen, jeg gaaer nu i Guds Haand til Silkeborg, det ligger imid­lertid kun 6 Mile fra en anden Cholera smittet By: Aarhuus2626 hvor alle­rede 20 ligge syge og 10 ere døde, jeg kommer saaledes paa Silkeborg, egentligt Cholera nærmere, i det jeg vil fly den, saaledes ere vore menne­skelige Beregninger, men jeg følger den usynlige Traad2627 i mit Livs Even­tyr, jeg veed Guds Villie skeer.

De har ikke sagt mig Deres Adresse, men jeg sætter nu uden paa baade Kiel og Düsternbroock og haaber saa at dette Brev vel kommer i Deres Hænder, paa Silkeborg haaber jeg at modtage om nogle Dage en Skrivelse fra Dem; til Deres Broder skriver jeg snart og sender ham tillige de over­satte Vers. - Hils kjærligt og hjerteligt Deres Søster, Kock og Sønnerne, Fru Kerr og hver som venligt huske mig og nu i Guds Navn Lev vel! gid at vi glade sees!

Deres broderlige Ven H. C. Andersen.

[Udskrift ]

An Fräulein Henriette Wulff

aus Kopenhagen

wohnt in Kiel oder in Düsternbrook bei Kiel.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus